Dagens overblik: Milliondyr elregning presser Den Blå Planet: »Vi ved ærlig talt ikke, hvordan vi skal betale«

Dagens nyhedsoverblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

Jon Diderichsen, administrerende direktør for Den Blå Planet, er presset af de stigende energiomkostninger. Mathias Svold (arkiv)

Godmorgen og velkommen til Berlingskes nyhedsoverblik denne lørdag.

I dag skal vi runde Søerne i København, de nye ejendomsvurderinger, hvordan de rekordhøje elpriser presser Den Blå Planet, et betændt politisk samarbejde og De Konservatives skatteudspil.

God læselyst.

Engang blev der badet på livet løs i Søerne – her er udsigten til, at det vil ske igen

Et medlem af Borgerrepræsentationen har undersøgt, om det er realistisk, at Søerne atter bliver badevenlige.

Det er socialdemokraten Marcus Vesterager, som har forhørt sig hos Teknik- og Miljøforvaltningen. Han opridser i et Facebook-opslag, hvad han har fundet frem til.

»Siden 1990erne har der løbende været iværksat tiltag, som har forbedret vandkvaliteten i Søerne, men badning er stadig ikke hensigtsmæssigt i dag – og nok heller ikke på sigt,« skriver Marcus Vesterager og oplister tre årsager.

Dem kan du læse mere om i Berlingske.

Det er resultatet af snart ti års arbejde: Så præcist rammer de nye ejendomsvurderinger

Hele årsagen til snart ti års arbejde og en milliardregning til udviklingen af et nyt system var fejlagtige og unøjagtige ejendomsvurderinger, skriver Berlingske.

I forbindelse med en briefing forleden oplyste Vurderingsstyrelsen blandt andre boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit om, at den forventede træfsikkerhed for de nye ejendomsvurderinger er cirka 70 procent for enfamiliehuse og 86 procent for ejerlejligheder.

De oprindelige og stærkt kritiserede ejendomsvurderinger havde en træfsikkerhed på 64 procent, og forskellen får både Lise Nytoft Bergmann og økonomiprofessor Carsten Tanggaard til at løfte øjenbrynene.

Læs hele historien her.

Rekordhøje elpriser presser Den Blå Planet: »Vi ved ærligt talt ikke, hvordan vi skal betale«

Den Blå Planet, Nordeuropas største akvarium, har selvsagt et højt strømforbrug.

Derfor er man også vant til en månedlig elregning på omkring en halv million kroner.

Men på grund af de stigende energipriser er regningen for august måned så høj, at Den Blå Planet er bange for ikke at kunne betale den, skriver TV 2 Lorry.

2.047.397,74 kroner lyder regningen på.

»Vi ved ærligt talt ikke, hvordan vi skal få pengene til at betale den regning,« skriver Den Blå Planet på Facebook.

»Hvis priserne fortsætter sådan her, skulle vi bruge 24 millioner på elregninger over de næste 12 måneder, og det kan enhver sige sig selv, at vi ikke kan,« skriver Jon Diderichsen, administrerende direktør på Den Blå Planet, til TV 2 Lorry.

I sommerferien ringede Mette Frederiksens telefon. Det var Sofie Carsten Nielsen, og opkaldet ændrede alt

Trods beskedens åbenlyse alvor virkede statsminister Mette Frederiksen (S) fattet.

De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, ringede ellers for at sige, at hendes partis tålmodighed var sluppet op. Hun krævede, at statsministeren udskrev valg inden Folketingets åbning i begyndelsen af oktober.

Opkaldet markerede den foreløbige kulmination på en af de hidtil mest dramatiske kriser i en relation, der har været toneangivende i den politiske danmarkshistorie.

Og det kan ende med at få betydning for, hvem der fremover skal forvalte magten i Danmark.

Genvinder partierne magten, forudser centrale kilder svære slagsmål – og hvis de taber, kan krisen blive langvarig og smertefuld.

Læs hele historien om det betændte forhold i Berlingske.

Konservativ skatteplan: Mere end 300.000 danskere slipper for topskat

S-regeringen har tordnet mod De Konservatives skatteudspil, der lægger op til skattelettelser over hele linjen, navnligt i toppen af indkomstpyramiden.

I denne uge har Socialdemokratiet brugt en opgørelse fra Skatteministeriet til at fremhæve, at de 1.000 bedst lønnede danskere i gennemsnit vil få en skattelettelse på 1,1 millioner kroner, hvis topskatten forsvinder, som De Konservative ønsker, at den gør i 2030.

En opgørelse fra Finansministeriet, som Jyllands-Posten beskriver i dagens avis, viser dog også, hvad en højere topskattegrænse vil betyde for øvrige danskere.

Eksempelvis, at hvis man hæver topskattegrænsen til 800.000 kroner, som De Konservative foreslår at gøre inden den totale udfasning, vil det betyde, at 329.100 danskere ikke længere skal betale topskat.

Det svarer til, at 71 procent af dem, der i dag betaler topskat, slipper, hvoraf 43.600 er ufaglærte og er 85.800 faglærte, skriver Jyllands-Posten.

Det sker i dag:

Politik: Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti holder landsmøde henover weekenden.

Socialdemokratiet kongres finder stede i Aalborg, Det Radikale Venstres i Nyborg og Dansk Folkepartis i Herning.

NATO: NATO-landenes forsvarschefer mødes i weekenden i Tallinn, Estland. For første gang vil forsvarscheferne fra Sverige og Finland også deltage i mødet, selvom de to lande endnu ikke er fuldbyrdede medlemmer af forsvarsalliancen.

Tyskland: Den ølglade festival Oktoberfest løber af stablen i München. Den varer indtil den 3. oktober.

Indland: Demonstration mod udvidelsen af Københavns Lufthavn: Bekymrede borgere samles for at protestere mod udbygningen af Københavns Lufthavn. Det sker som led i den landsdækkende kampagne Stop ny fossil infrastruktur.

Tak, fordi du læste med. God dag!