NATO-topmødet i Litauen er på alles læber, og det er også her, vi begynder Dagens overblik.

Velkommen.

Drømmen brast for topmødets vigtigste gæst

Håbet var, at NATO-topmødet ville blive historisk, men i Ukraine opfattes det snarere som en historisk skuffelse.

Det skriver Berlingske.

Fra NATOs side har man længe understreget, at Ukraine ikke kan blive medlem, så længe krigen varer.

Ukraine havde i månedsvis op til topmødet bedt om en tidsplan for et fremtidigt medlemskab. Men dette ønske blev heller ikke til virkelighed.

Men det krigsramte land opnåede andre ting, herunder en stor hjælpepakke, der skal løfte ukrainsk forsvar og bringe det tættere på NATO-standarder. Ukraine fik også lovning på, at optagelsesprocessen ville blive lettere. I stedet for en proces i to trin vil optagelsen ske i et enkelt trin, lød det fra generalsekretær Jens Stoltenberg.

Hvad Ukraine ellers blev lovet ved topmødet, kan du få et overblik over her.

Vores nærmeste allierede ryster af skræk. Men Danmark »nyder stadig godt af de andres indsats«

På topmødet i Vilnius blev det tirsdag vedtaget, at medlemslandene hver især skal bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Det skriver Berlingske.

Tidligere har der kun været krav om, at landene skulle tilstræbe at nå op på to procent.

Ifølge generalsekretær Jens Stoltenberg er de to procent »bunden«, altså et minimum.

Ifølge major og forsvarsanalytiker Jeppe Trautner ligger der et særligt rationale bag den danske strategi om ikke at investere to procent af BNP i Forsvaret.

»Der er to slags NATO-lande. Dem, der producerer sikkerhed, og dem, der nyder godt af de andres indsats. Trods det, der kaldes en historisk investering, befinder Danmark sig stadig i den sidste gruppe,« vurderer Jeppe Trautner.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen lever Danmark dog op til kravet på de to procent på grund af store donationer til Ukraine.

Læs artiklen her.

Socialdemokratiet på Christiansborg var skeptisk, men nu klapper S-borgmestre i hænderne

På Christiansborg har Lars Løkke Rasmussen og Moderaternes forslag om at uddanne og rekruttere sundheds- og plejepersonale i Filippinerne og Indien mødt skepsis hos Socialdemokratiet. Men nu roser S-borgmestre forslaget.

Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt (S), er aldeles begejstret.

»Jeg synes, det er et forfriskende bud på, hvad man kan gøre for at holde hånden under vores velfærdssamfund,« siger han.

Læs artiklen her.

Danskerne vil gerne have flere vindmøller – også i deres egen »baghave«

74 procent af danskerne vil gerne have sat flere vindmøller op i deres egen kommune. Det skriver Information.

Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt 4.000 danskere. I spidsen for undersøgelsen står professor i statskundskab på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen.

Professoren er ikke overrasket over undersøgelsens konklusion.

»Det er da bemærkelsesværdigt, at det er så udtalt, men jeg havde en mistanke om, at det gik i den retning,« siger Jørgen Goul Andersen til Information.

I alt bakker 74 procent op om flere vindmøller i kommunen, mens kun henholdsvis 3,6 procent og 4,3 procent er uenige eller helt uenige.

Læs historien i Information her.

Vores store forbrug af tøj er med til at sætte kloden under pres

I gennemsnit køber danskerne 15 kilo tøj om året, men meget af det forbliver ubrugt i garderobeskabet og bliver ikke genanvendt.

Tøjindustrien er blandt de mest miljøbelastede industrier i verden og står for over ti procent af verdens samlede CO₂-udledning. Det skriver Jyllands-Posten, som har mødt Sidsel Marie Lysgaard, som er nybagt student. Hun er stoppet med at købe nyt tøj og har hæklet og syet sin egen studenterhue.

Ifølge avisen hænger fire ud af ti stykker tøj ubrugt i garderoben.

Læs artiklen her.

Det sker i dag

  • NATO-topmødet fortsætter i Vilnius i Litauen

  • Boligsiden offentliggør i dag Boligsidens Markedsindeks for juni