Dagen da Danmark smeltede

I dag er det 40 år siden, at en lang hedebølge kulminerede i dansk varmerekord: 36,4 grader i Holstebro. Klimaprofessor spår, at en ny dansk temperaturrekord sandsynligvis kommer i hus inden for ti år.

10. august 1975 er den indtil videre varmeste dag i Danmark i moderne tid. TV-Avisens daværende studievært Bent Jensen syntes, at det var blevet for hedt i studiet. Sammen med teknikerstaben rykkede han ud i strandkanten i Køge Bugt og serverede herfra dagens nyheder. Først i slutningen opdagede seerne, at han sad med fødderne i vand. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste danskere over 50 husker dagen for nøjagtig 40 år siden klart.

For der var ikke bare varmt. Der var hulens varmt. Varmt på den der gispende, ubærlige måde, som der kun kan være enkelte gange om sommeren nede i Syd­spanien eller Grækenland. Og så var det endda bare kulminationen på den længste hedebølge i danmarkshistorien.

Allerede i slutningen af juli 1975 begyndte heden at bygge op med dagstemperaturer på omkring 30 grader. Hver eneste dag strålede solen, der var næsten ingen vind, og den smule, der var, kom nede fra det endnu varmere kontinent.

Danskerne strømmede ud til strandene, hvor vandtemperaturen steg til noget nær middelhavshøjde. Natten til den 10. august nåede lufttemperaturen aldrig under 22,8 grader ved Bovbjerg nordvest for Holstebro: En ægte, svedig tropenat.

Hvorefter kviksølvet gik amok den følgende dag. Midt på eftermiddagen var der ikke under 32-33 grader celsius noget sted i landet. Kl. 15.45 kom rekorden i hus på Holstebro Flyveplads i købstadens nordvestlige udkant: 36,4 grader. Hele dagen havde varmen strømmet op gennem Jylland fra det endnu hedere Tyskland, hvorefter luftmassen fik et ekstra varmenøk omkring det knastørre Holstebro, der ligger i en stor lavning.

Dagen efter kunne Dagbladet i Holstebro berette, at det lokale brandvæsen havde måttet rykke ud til hele 12 skov- og markbrande, og at to ældre medborgere var omkommet, sandsynligvis af hedeslag.

Samme aften tog den kendte studievært på TV-Avisen Bent Jensen fusen på landets TV-seere. Han sad som sædvanlig grav­alvorlig i slips og jakkesæt med en telefon på skrivebordet og det velkendte TVA-logo i baggrunden.

Men da nyhedsudsendelsen var slut, zoomede kameraet ud – og åbenbarede Bent Jensen med bare ben og fødder i det lave vand ved en strand. I København blev der samme dag målt 34 grader.

Ny rekord venter

Samme eftermiddag fór den senere vejr- og klimaprofessor ved Københavns Universitet Eigil Kaas rundt i sine forældres have i Nykøbing Sjælland. Han var 17 år og allerede stærkt optaget af meteorologi:

»Jeg kunne jo godt mærke, at det blev varmere og varmere, så jeg gik rundt ude i haven og målte temperaturen på alle mulige avancerede måder. Jeg fornemmede, at det var meget specielt, og jeg mener, at jeg målte en temperatur på omkring 33 grader, hvilket er meget højt i det område af landet.«

Ifølge professoren skyldtes den rekordvarme danske sommerdag »en optimal og vedvarende vejrsituation med høje havtemperaturer, perfekt placering af højtryk og lavtryk, vind fra det varme hjørne af kontinentet og meget tørre jorde«.

Eigil Kaas går på mange måder bare og venter på, at en ny dansk varmerekord kommer i hus. Snart.

»Det er meget sandsynligt, at Danmark får en ny temperaturrekord inden for de næste ti år. Måske en halv grad varmere. Der skal bare en ret speciel vejrsituation til. Og i kraft af den globale opvarmning behøver vejrsituationen ikke at blive helt så optimal som i 1975 for at sikre en ny varmerekord,« forklarer han.

I denne i øvrigt noget blandede danske sommer har det mest af alt været tilfældighederne, der har afholdt nationen fra at opnå temperaturer på 36-37 grader. I begyndelsen af juli byggede intens varme sig op over næsten hele Vesteuropa.

I Londons Heathrow-lufthavn blev der 1. juli slået britisk varmerekord for måneden med 36,7 grader. Samme dag nåede temperaturen op på 39,7 grader i Paris – næstvarmeste dag i Byernes By siden 1873. Og i Bayern i Sydtyskland slog man 5. juli tysk varmerekord, da kviksølvet røg op på 40,3 grader – en rekord, der tilmed blev tangeret samme sted så sent som i fredags.

Den overvældende hede tabte bare lidt af pusten på vejen mod nord, men samme dag blev der trods alt målt 31,9 grader på Bornholm – årets foreløbig højeste temperatur herhjemme.

Vild hede

Imens vi går og venter på smeltende danske hedebølger, bør vi trods alt glæde os over, at vi ikke bor i Irak eller Kuwait. I Baghdad og Kuwait City har temperaturen i den seneste uges tid ligget stabilt på ubærlige 49-50 grader.

Forleden nåede kviksølvet tilmed hele 52,8 grader i Kuwait, mens kombinationen af ubegribelig hede og høj luftfugtighed fik temperaturen til at føles så høj som 73 grader celsius i den iranske by Bandar Mahshahr i bunden af Den Persiske Golf.