Dag ét.
Som solen står op over København tidligt torsdag morgen, begynder landet så småt at vågne til den første dag, der for alvor ikke er som den forrige.
Så meget stod allerede klart, da statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften endnu en gang indtog Spejlsalen i Statsministeriet med bekymret mine og alvorsord.
For nu lukkes Danmark ned: skoler og uddannelsesinstitutioner lukker, og det samme gør biblioteker, museer, værtshuse og diskoteker.
Måske er dagen i dag mere usikker, måske er den mere skræmmende, og måske er der grundlag for selvransagelse i en bange befolkning. Mens det lysner klokken lidt over seks, er Berlingske på gaden i København for at møde de mennesker, der er berørte.
Det er bare sådan, det er
På Worsaaesvej i Frederiksberg stopper 28-årige Anna Liv Lundberg op klokken halv seks foran Fitness World. Hun er iført motionstøj, men bliver mødt af skiltet på døren. Hun er gået forgæves, for alle kædens centre er lukket frem til 27. marts.
»Jeg tænkte faktisk, at Fitness World ikke ville være deres ansvar moden, så de nok først ville lukke rigtigt om nogle dage, og så tænkte jeg, at jeg lige kunne nå det en sidste gang inden,« siger hun:
»Det er bare sådan, det er lige nu.«
Fitness World meldte onsdag ud, at de ville lukke deres centre. Det skete, efter at Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, i B.T. opfordrede alle til at blive væk fra motionscentrene:
»Det er et godt sted at sprede virus, for man ånder dybt, og på den måde kommer der dråber ud i lokalet,« sagde han:
»Man står relativt tæt, og luften er varm og fugtig. Derfor kan jeg kun støtte op om, at det er et sted med øget smittefare.«
Selv er Anna Liv Lundberg ikke bange, men situationens alvor er gået op for hende.
»Jeg har selv grinet helt vildt meget af det indtil nu, men jeg synes, at det er meget godt, at folk tager det seriøst, og at der bliver gjort et eller andet,« siger hun.
Anna Liv Lundberg fortæller, at hun blev forbløffet, da hun onsdag aften skulle ned at handle. Hun havde set billeder af supermarkedernes alenlange køer og hørt om folk, som hamstrer på livet løs.
»Jeg er bange for, at der ikke er mere mad«
Rundt om hjørnet, på H.C. Ørsteds Vej, ligger en Netto. Den åbner klokken syv, og varetransporten holder foran butikken for at fylde op med varer.
Ti minutter inden Netto åbner, står en kvinde og venter foran døren. Det er 36-årige Shimo Hassan. I hånden har hun tre-fire indkøbsposer. De er tomme, men ikke ret meget længere.
Er du nervøs?
»Rigtig, rigtig meget,« fortæller hun.
»Jeg er fra et land, hvor jeg har oplevet krig, og hvor man skulle blive hjemme. Jeg er sygemeldt, fordi jeg har angst, og derfor har jeg rigtig mange tanker.«
Shimo Hassan er kurder fra Irak. Hun kom til Danmark i 2001, og situationen i Danmark vækker dårlige minder om en tid, hun håbede ikke at opleve igen.
Onsdagens billeder i medierne viste, hvordan folk hamstrer varer. Toiletpapir, dåsemad, gær og alle nødvendigheder, som folk frygter at mangle i den kommende tid.
Det kommer de ikke til, hvis bare de tager den med ro. Så meget forsikrede landets største supermarkedskæder onsdag i en pressemeddelelse, Salling Group, Coop, Dagrofa og Rema 1000 i fælles opråb til danskerne forsøgte at mane til besindighed.
Hvad tænker du om, at myndighederne opfordrer til, at man ikke hamstrer?
»Det er dét, jeg gør nu. Jeg har oplevet noget lignende før, så jeg ved, at man skal handle ind til flere uger. Jeg kommer til at købe stort ind. Jeg er bange for, at der ikke er mere mad, for det har jeg oplevet,« siger Shimo Hassan:
»Jeg havde forventet, at der var mange mennesker her, men det er der ikke, så jeg har lidt mere ro på. Måske er det ikke så alvorligt alligevel.«
Ved pressemødet onsdag gjorde sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) det klart, at Danmark var det land i Europa, der har oplevet den største stigning i antallet af smittede på kortest tid.
Det er bekymrende, lød det, og det kommer til at sætte sine spor på landet.
»Det her får kæmpe konsekvenser. Kæmpe konsekvenser. Men alternativet er langt værre,« sagde statsminister Mette Frederiksen.
Konsekvenser for erhvervslivet, for ansatte i det private såvel som det offentlige og på landets transportknudepunkter.
For Københavns Lufthavns vedkommende er situationen ikke set værre siden krigen, fortalte administrerende direktør Thomas Woldbye 8. marts til Ritzau:
»Konsekvenserne for luftfarten har haft en størrelsesorden, som er hidtil uset. Vi har ikke set noget, der ligner det her, siden Anden Verdenskrig.«
På et af byens andre knudepunkter – Nørreport Station – er klokken slået myldretid. Det er imidlertid ikke til at se på den affolkede metrostation, hvor personale går rundt og afspritter alle overflader. I togene står passagererne spredt, enkelte med halstørklædet trukket over næse og mund.
61-årige Kjeld Sørensen står på metroens perron og venter på sit tog. Han er på vej på arbejde og går formentlig en lang dag i møde.
Kjeld Sørensen er portør på Rigshospitalet, hvor han arbejder med praktiske opgaver såsom patienttransport, forsyninger til afdelingerne og transport af varer.
»Der er meget færre mennesker nu, end der har været før. Også i går var der halvdelen af, hvad der plejer at være. Jeg tror, at folk lytter efter, hvad der bliver sagt,« siger han:
»Jeg er overrasket over, at man går så drastisk til værks, for jeg troede ikke selv, at det var så slemt, som de siger, at det er. Det havde jeg ikke fornemmelsen af. Jeg ved ikke, om man behøver at tage så drastiske beslutninger nu, men det kan godt være, at der er nogle, der er klogere.«
I de seneste dage har en storm af hjemsendelser ramt flere store danske virksomheder. Selskaber som PostNord og ISS har allerede sendt medarbejdere hjem, mens andre som Mærsk kan gøre det inden for få dage.
Det bliver ikke virkeligheden for Kjeld Sørensen. Det er han sikker på:
»Nu har jeg jo et erhverv inde på et hospital, og der får de nok brug for arbejdskraft. Så jeg tror ikke, at jeg bliver sendt hjem. Nærmere tværtimod.«
