Dæmning kan dæmpe den næste Bodils hærgen

En dæmning mellem Hundested og Rørvig ville ifølge en ekspert havde forhindret oversvømmelserne i byer langs Isefjorden og Roskilde Fjord.

Stormen Bodil lagde blandt andet Åvej i Jyllinge under vand. Byer som Roskilde, Holbæk, Jyllinge, Skibby og Frederikssund ville med en dæmning være beskyttet mod såkaldte 100 års-hændelser eller værre, hvor vandstanden stiger med to meter eller mere over det normale. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De store oversvømmelser og mange skader ved Isefjorden og Roskilde Fjord i forbindelse med stormen Bodils hærgen kunne være undgået, hvis der havde været en dæmning mellem Hundested og Rørvig i Isefjordens munding.

Sådan lyder meldingen fra markedschef og chefkonsulent Henrik Lynghus fra det rådgivende ingeniørfirma NIRAS, der for seks år siden i samarbejde med ingeniørfirmaet COWI regnede sig frem til, at en fire kilometer lang dæmning med sluser i fjordmundingen ville beskytte boliger og byggerier omkring de to fjorde.

Ifølge beregninger ville udgifterne til en dæmning være omkring 1,3 milliarder kroner. Men til gengæld ville den beskytte byer som Roskilde, Holbæk, Jyllinge, Skibby og Frederikssund mod såkaldte 100 års-hændelser eller værre, hvor vandstanden stiger med to meter eller mere over det normale.

Bodils ofre kan søge erstatning

Alene i området ved Jyllinge Nordmark er så mange som 250 husstande blevet oversvømmet, ligesom havneområdet i Holbæk er hårdt ramt, mens politiet i områder i bl.a. Frederiksværk og Frederikssund tilbød ramte borgere at blive evakueret.

»Havde man haft en dæmning med sluseanlæg på tværs, ville man kunne have reduceret de meget kraftige vandstandsstigninger,« forklarer Henrik Lynghus.

Beregninger fra NIRAS og COWI blev foretaget for Miljøministeriet i 2007 året efter den seneste store stormflod herhjemme. Henrik Lynghus tøver ikke med at kalde efterdønningerne efter Bodil for stormflod, hvilket betyder, at Bodils ofre kan søge om erstatning fra Stormrådet.

Stormrådet afgør i dag, om der formelt er tale om stormflod. Men ifølge rådets sekretariatschef, Mogens Hansen, »ser det ud, som om at der har været stormflod flere steder i landet«.

»Men før vi endeligt kan afgøre, om der er tale om stormflod, skal der være tale om en 20 års-hændelse ifølge stormflodsloven,« siger han.

Rådet har endnu ikke overblik over konsekvenserne af Bodil. Men stormflodspuljen er god for 300 millioner kroner. Løber skaderne op i mere, er der en statsgaranti på yderligere 200 millioner kroner.

Mogens Hansens forsigtige vurdering lyder, at puljen formentlig vil kunne dække skaderne. Han henviser til stormfloden i 2006, der kostede mellem 375 og 400 millioner kroner i erstatninger.

Dyrt og vådt

Ifølge Henrik Lynghus fra NIRAS »må tiden vise«, om en dæmning mellem Rørvig og Hundested ville være en god investering.

Men hvis omkostningerne ved en oversvømmelse af et hus »bliver sat i den lave ende« til 200.000 kroner, og det bliver ganget med »lavt sat« 400 oversvømmede husstande, når Henrik Lynghus frem til, at Bodil har anrettet skader for »i hvert fald« 100 millioner kroner ved Isefjorden og Roskilde Fjord.

Dertil kommer ødelæggelser af virksomheder og større byggerier som havne og Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Læren af Bodil er ifølge Henrik Lynghus, at der ikke alene skal tages højde for flere 100 års-hændelser i forbindelse med nybyggeri. Der skal også tages højde for, at den globale vandstand stiger, hvilket vil gøre det nødvendigt at bygge endnu længere fra vand eller endnu højere end i dag.

»Man kan sige det sådan, at man ikke skal bygge, hvor bonden vil sælge. Der er jorden våd, fordi den ligger for tæt på vand,« forklarer han:

»Kommuner skal afholde sig fra at købe den slags områder. Det er ikke et spørgmål, om de bliver oversvømmet, men hvornår de bliver det. Når områderne bliver bebygget, stiger værdien, og så er der ikke længere bare tale om markskadeerstatning, men langt større erstatningsbeløb.«

Roskilde Kommunes borgmester, Joy Mogensen (S), fortæller, at kommunen endnu ikke har diskuteret et eventuelt dæmningsbyggeri.

»Men stormen aktualiserer, at der brug for at gøre noget. Vi gør allerede, hvad vi kan lokalt, men til de helt store udgifter har vi behov for statslig medfinansiering,« siger hun:

»Hvis det ville være effektivt med en dæmning, og det kunne fungere, ville jeg være med på den. Men det må være en statslig opgave at prioritere så stor en ting som en dæmning.«

Bodil slog til flere andre steder på Sjælland. Bla. måtte plejehjemsbeboere i Gentofte evakueres pga. frygt for stigende vandstand. På samme måde blev København ramt i bl.a. Nyhavn. Også havnene i bl.a. Gilleleje, Hornbæk, Espergærde og Rågeleje stod under vand. Falck melder om foreløbig 240 vandskader, hovedsageligt på Sjælland, anmeldt af abonnenter på Falcks skadesservice.