Dårligt uddannede kræftpatienter får mindre hjælp

Forskelsbehandlingen af kræftpatienter er overraskende stor, siger en forsker. Ny undersøgelse viser, at veluddannede får mere genoptræning end patienter uden uddannelse.

Selv om vi i Danmark har fri og lige adgang til sundhedsvæsnet, har kræftpatienter ikke lige muligheder for at få hjælp.

Ifølge en ny undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har lavet blandt 14.000 kræftpatienter i København, har personer med en lang uddannelse 33 procent større chance for at blive henvist til genoptræning og rehabilitering end patienter med kort eller ingen uddannelse.

Man havde ikke forventet en så tydelig ulighed, fortæller seniorforsker Susanne Dalton fra Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter, der kalder resultatet »ret overraskende«.

»Vi har ingen grund til at tro, at kræftpatienter med kortere eller ingen uddannelse har mindre behov for rehabilitering. Tværtimod kunne vi have forventet, at de i højere grad ville have behov, fordi det er blandt de kræftpatienter, man eksempelvis ser en større sygdomsbyrde med andre sygdomme, man skal have hjælp til at håndtere for at komme tilbage til hverdagen« siger forskeren, der har været leder på undersøgelsen.

Skævvridningen gælder for alle slags kræftpatienter, uanset kræfttype og køn. Undersøgelsen giver ikke noget bud på en årsag til den markante forskel i henvisninger, da man udelukkende har kigget på, om patienter bliver henvist eller ej.

Selv om niveauet er højere end ventet, er det ikke en nyhed, at sociale faktorer spiller ind i patienters kræftforløb, fortæller Susanne Dalton.

»Den sociale ulighed, som vi ser i de her henvisninger, ligger desværre i tråd med andre undersøgelser, vi har lavet. Vi ser for eksempel en social ulighed i, hvor længe folk lever efter deres kræftbehandling« siger hun.

Kræftforskeren mener, det er rigtig vigtigt, at man nu får belyst problemet yderligere.

»Vi skal bruge de her resultater til at gøre os klart i sundhedsvæsnet, at der ligger en systematisk forskel i den måde, vi hjælper patienter på. Det er ikke nødvendigvis noget, der foregår bevidst, men det sker,« siger Susanne Dalton.