Da terror ramte København

Det er som bekendt altid naboen, der rammes af ulykker, og det er altid fjerntliggende lande, der bliver ofre for krige og naturkatastrofer. Hjemme hos os selv sker den slags ikke.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sådan levede den danske befolkning i tryg forvisning om, at her til lands herskede fred og ingen fare. Fejlagtigt, skulle det vise sig. For mandag 22. juli 1985 var det med ét København, der var den internationale terrorismes mål.

Det skete helt uden varsel og tilsyneladende uden noget andet motiv, end at man her i byen kunne ramme amerikanske og israelske interesser på afstand.

Midt på formiddagen sprang en kraftig, tidsindstillet bombe i Vester Farimagsgade, hvor det amerikanske flyselskab Northwest Orient havde til huse. Bomben forøvede voldsomme skader på bygningerne rundt omkring, og de mennesker, som tilfældigvis befandt sig i nærheden, blev alle mere eller mindre forbrændt. Et enkelt offer døde senere af sine kvæstelser. Braget fra bomben kunne høres over store dele af byen og udløste straks panik. Og mens politi og redningsmandskab søgte at komme frem, kom meldingen om endnu en eksplosion. Denne gang ved synagogen i Krystalgade. Også her var der sket store ødelæggelser, men færre mennesker var kommet til skade.

Myndighederne var fuldstænding uforberedt på, at København kunne være bombemål, således som det nu var tilfældet. Og politiets rådvildhed og manglende indsats for at pågribe attentatmændene blev i den følgende tid udsat for voldsom kritik. Det kom nemlig hurtigt frem, at man havde været tæt på en tredje bombeeksplosion, som skulle have ramt det israelske luftfartsselskab El Al. At det ikke skete, var en ren tilfældighed. »Unge mand, De glemte Deres taske,« havde en venlig ældre dame sagt til en mørklødet mand. Han virkede noget forvirret, da han spadserede bort gennem byen med håndtasken og blev set af mange mennesker.

Manden ville imidlertid tydeligvis gerne befris for sin taske, så han smed den i vandet i Nyhavn, før han forsvandt i retning af Malmøbåden.

Det viste sig, at der i tasken lå en bombe så kraftig, at den siden hen maltrakterede militærets bomberobot fuldstændig.

Allerede samme mandag eftermiddag indløb der besked om, at den palæstinensiske organisation Jihad al Islami påtog sig ansvaret, og alle tekniske beviser pegede på, at bombemændene havde haft mellemstation i Sverige. I hvert fald stod det klart, at bomberne var produceret af svenske materialer.

De skyldige blev aldrig fundet. Mens politiet havde travlt med at løse Københavns trafikkaos, glemte man nemlig at ringe til kollegerne i Malmø for at bede dem om at holde øje med flyvebådenes passagerer.