Da Sebastian mødte loven

19-årige Sebastian svarer reelt til en tiårig. Han har infantil autisme og vil aldrig kunne passe et almindeligt job. Alligevel har han de sidste fire år arbejdet hos McDonald’s, som gerne vil give ham et fleksjob, når han er færdig med STU. Det kan han ikke få lov til. Fleksjobreformen sender ham i et »afklaringsforløb« i op til fem år.

Sebastian er autist og arbejder hver weekend på McDonald's. Det har han gjort i fire år, og vil nu gerne have et fleksjob samme sted, når hans STU slutter til sommer. Men det kræver, at han skal gennem et afklaringsforløb på op til fem år først. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Med nidkær hånd tørrer han bordene i restauranten af. Hver en lille pomfritstump og papirlap bliver smidt i skraldespanden. Gulvene bliver fejet, så der ikke ligger støv og fnuller fra folks tøj, og cigaretskodderne på gaden uden for bliver i et snuptag svinget op på fejebladet.

Det skal se ordentligt ud, synes 19-årige Sebastian Krogh. Han er udviklingshæmmet og diagnosticeret med infantil autisme. Hans funktionsniveau er som et barn på ti år. Alligevel har han de sidste fire år arbejdet på McDonald’s Falkoner Allé på Frederiksberg. Her gør han rent og byder kunderne på små papkopper med varm kaffe hver eneste weekend. Fire timer lørdag og fire timer søndag. Og han elsker det. I de fire år har han ikke haft én eneste sygedag. Han er aldrig kommet for sent, siger han med slet skjult stolthed i stemmen.

»Det var min drengedrøm at arbejde på McDonald’s. Og så fik jeg lov. Da jeg var lille, sagde mor, at det ville jeg nok aldrig komme til. Jeg vil gerne bidrage til samfundet og betale skat. Så hjælper man dem, som ikke kan,« fortæller han. I dagens anledning har han sin uniform på. Der er ikke en plet på bukserne og ikke én forkert fold i den ternede skjorte, som pertentligt er stukket ned i bukserne.


Siden han som tre-årig fik sin første diagnose, har han gået i specialbørnehave, i specialskole og særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU. Da han fyldte 14 år, skulle det være slut. Sebastian besluttede fra den ene dag til den anden, at han ikke ville tage handicapbussen mere, og at han ville have et job. Det fik han. Weekendarbejdet vil han gerne skifte ud med et fleksjob i samme restaurant, når han er færdig med sin STU til sommer. Det, synes både hans familie og McDonald’s, er en god idé. Men på jobcenteret er de ikke af samme opfattelse.

Sebastian er en af de mange danskere med vidtgående, blivende handicap, som bliver fanget i de nye fleksjobregler. Unge under 40 skal nemlig i stedet for at få førtidspension eller komme direkte i fleksjob gennem et såkaldt ressourceforløb, som kan vare op til fem år. I nogle tilfælde mere. Sebastian skal gennem et årelangt afklaringsforløb uagtet, at han altid vil være handicappet. Men jobcenteret gør sådan set ikke noget forkert, fortæller arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.

»Alle skal tilmeldes og have en arbejdsprøvning. Sebastian har ikke været tilmeldt før, og derfor kan han ikke gøre krav på særbehandling,« siger han. Da fleksjobordningen er job med offentlig støtte, skal man underkaste sig det regelsæt, som lovgiverne har udstukket,,« siger Henning Jørgensen.

»Det sætter handicappede og folk med særlige sygdomsforløb i vanskelige situatuoner. Det er en systematisk måde at lade folk komme i klemme på. Sebastian er ikke det første, andet eller sidste tilfælde. Politikerne har ikke ofret den her problemstilling nogen opmærksomhed i mange år. Derfor har man heller ikke udstyret jobcentermedarbejderne med opmærksomhed på det. Det kræver helt nye regelsæt,« siger han.

Jobkonsulenten fortalte familien, at grunden til, at Sebastian skal gennem et afklaringsforløb, er, at han måske vil modnes og udvikle sig så meget, at han slet ikke har et støttebehov, når han overgår fra skole til arbejdsmarked. Men autisme og udviklingshæmning forsvinder ikke. Under samtalen spurgte Sebastian, om de ikke bare kunne ringe til loven, som de hele tiden talte om, og forklare situationen.

»Det kom fuldstændig bag på mig, at Sebastian skal presses gennem det forløb. Jeg havde den største afmagtsfølelse, siden Sebastian fik sin diagnose. Vi bliver bare kørt ind i et system, som ikke er gearet til Sebastian, og som formentlig vil munde ud i, at Sebastian er, som Sebastian er. Han er super velfungerende inden for rammerne af sit handicap, men han er ikke sammenlignelig med mennesker, der har en typisk udvikling, og det er han heller ikke om fem år,« siger Trine Kjær Krogh.

Fordi Sebastian ikke nogensinde har modtaget offentlige ydelser, er han ikke i kommunernes systemer. Han er dog velbeskrevet i alle mulige andre henseender, hvor kommunen kan trække på andre institutioners erfaringer lige fra skoler til McDonald’s. Men de mange papirer Trine Kjær Krogh har spredt ud over spisebordet dækker nok hele pladen, men ikke jobcenterets behov for viden om Sebastian.

»Jobcenteret vil gøre sig sine egne erfaringer, for de vil i hvert fald ikke trække på de mange ressourcer, der ellers er blevet brugt på at beskrive Sebastian gennem år og dag. Gad vide, hvad det koster at køre en som ham gennem sådan et fem års forløb,« siger hun.

»Det ville være så indlysende, at han starter på McDonald’s. Han er jobtrænet, han har selv fundet virksomheden, og de vil også gerne have ham. Alt passer sammen bortset fra, at han ikke har været på kontanthjælp. Det skal man lade være med ikke at være åbenbart.«

Men Sebastian kan godt lide at arbejde, og gennem arbejdet lærte han at stave, tale engelsk og lidt kinesisk, fordi han pludselig så en mening med det. På den måde kan han tale med de udenlandske medarbejdere, skrive sit navn og læse menuerne. »Det at komme ud og spejle sig i nogen, der ikke har en udviklingsforstyrrelse, er der meget udvikling og læring i. Det har været fantastisk at følge. Sebastian kommer fra en skole for børn med vidtgående vanskeligheder. Der var ingen, der troede, de unger skulle videre,« siger Trine Kjær Krogh.

Det var også kun Trine og Sebastian, der troede på projektet, da Sebastian proklamerede, at han ville have et job. Og så McDonald’s. Restaurantchef på Falkoner Allé, Kiki O’Connor håber og tror på, at Sebastian får lov til at blive.

»Det ville være underligt, hvis ikke han får jobbet. Det ville være synd for både ham og os,« siger hun.

Hun har arbejdet med Sebastian i to et halvt år og kan sagtens se den udvikling, han har gennemgået.

»Han er blevet mere udadvendt, har fået mere selvtillid, og han kan få større opgaver end før i tiden. Man finder ikke en mere engageret medarbejder. Skal man have en ren lobby, skal man have Sebastian på,« siger hun.

McDonald’s har sammen med Sebastian set på en fremtidsplan. For er der noget, Sebastian er bekymret for, så er det fremtiden.

»Nu har vi den her stærke relation, hvor Sebastian er tryg, jeg er tryg og McDonald’s er tryg. Hvorfor rive det op?« spørger Trine Kjær Krogh.

I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kalder jobcenterchef Marianne Larsen sagen for trist. Men hun understreger, at der ikke er truffet nogen beslutninger eller afgørelser, da den samtale, som Sebastian og hans mor var til, udelukkende var en generel råd- og vejledningssamtale.

»Jeg synes, at samtalen har et rigtigt ærgerligt udfald. Og det er jeg da ked af – ikke mindst på Sebastians vegne.,« siger hun og tilføjer:

»Vi vil gerne hjælpe Sebastian bedst muligt. Og derfor vil vi meget gerne holde et møde, hvor vi fra Københavns Kommune sætter os sammen med Sebastian og hans mor for at drøfte, hvilke muligheder der er, og hvad der vil være den rigtige løsning for lige præcis Sebastian. Det lyder som om, at Sebastian er en person, hvor det er oplagt med noget støtte, så han kan komme i job eller uddannelse.«Trine Kjær Krogh skrev efter mødet med jobcenteret en spydig kommentar på blandt andet Facebook. Den er blevet delt over 1.100 gange og fået over 1.300 likes.»Lovgivningen er dysfunktionel, men dem, der har ansvaret, vil ikke tage det. Der, hvor det går galt, er, når man kun taler om regler og principper og ikke forholder dem til de mennesker, som principperne rammer,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.