I dag fylder Troels 30 år. Den runde dag har han tænkt sig at fejre med sine venner og familie. Han håber, det bliver en god dag. Ligesom hans mor, Pia, tænkte det for 30 år siden, da hun lå på Rigshospitalet, parat til at føde ham ved kejsersnit. Ligesom lægen Jørgen Glenn Lauritsen tænkte det, da han assisterede ved fødslen. Bare det nu bliver godt. 

Troels Renard Østbjerg kom til verden som Danmarks første reagensglasbarn d. 18. oktober 1983. Med et TV-hold på fødestuen og en presse ventende udenfor hospitalet stod det fra første skrig klart, at her var tale om et særligt barn. Et resultat af flere års omdiskuteret forskning, som nu lå der, 42 cm lang og med en vægt på 3382 gram. Et mirakel blev han kaldt. Sådan har Troels dog aldrig set sig selv. 

»Selvfølgelig er jeg taknemmelig over, at det kunne lade sig gøre. På den måde føler jeg mig heldig, men det har ikke betydet det vilde for mig. Jeg var jo bare resultatet,« siger han til Jyllands-Posten.

Han har sagt det til dem, der har spurgt. Ellers har han ikke gjort meget ud af sin Danmarks-rekord. I hjemmet blev det forklaret helt simpelt. Troels var ikke hjemmelavet, men lavet på hospitalet. 

»Hvis der var nogen, der drillede mig, sagde min far altid: De der hjemmelavede børn er heller ikke for kloge. På den måde har han altid drillet mig lidt med, at jeg ikke var hjemmelavet,« siger han til Dr.dk.

Hans liv har fra det punkt udformet sig som de flestes. Han er vokset op med en mor og far. Han blev tømrer, men valgte i sidste ende at blive klinisk tandtekniker som sin mor. Han bor i dag sammen med en kæreste.

En industri med æg og sæd

Lige så almindeligt Troels' liv er, lige så almindelig er den behandling blevet, der dengang bragte ham til verden. Verdens første reagensglasbarn var Louise Joy Brown, der blev født i 1978 under avisoverskriften »Superbabe«. Fire millioner børn er siden da verden over blevet født med metoden, hvor et æg bliver befrugtet med en sædcelle i et reagensglas. I Danmark bliver cirka hvert tiende barn undfanget på denne måde eller gennem anden kunstig befrugtning, fremgår det af Kristeligt Dagblad, der har gennemgået tallene for den industri, der siden Troels' fødsel er vokset frem.

Fertilitetsbranchen i Danmark omsatte i 2011 for 1,1 milliarder kroner og beskæftigede knap 1.000 personer. Ud af den samlede omsætning eksporterede virksomheder i branchen for næsten 700 millioner kroner. Den debat, der forud for fødslen af Troels havde raset i offentligheden, og hvor metoden blev kaldt for både unaturlig og dyr, er i dag tonet ud.

Jyllands-Posten har talt med den i dag pensionerede overlæge Jørgen Glenn Lauritsen, der for 30 år siden stod for reagensglasbefrugtningen af Pia Renard. Han fejrede dengang fødslen af Troels med champagne og kransekage. Men inden den 42 cm lange dreng kom til verden, var han nervøs. Han håbede inderligt, at det ville blive en god dag.

»Der var mange, der sagde, at det var unaturligt. Det påvirkede mig da, selv om jeg altid selv har troet fuldt og fast på det. Var det første barn blevet misdannet, ville man straks sige, at det var metodens skyld, og så ville det hele jo blive banket tilbage til nul igen,« siger han til Jyllands-Posten.

Læs interview med Troels Renard Østbjerg og mere om fertilitetsindustriens fremtid i Berlingskes Magasin på søndag.