Da pengestrømmen til de røde fonde tørrede ind

Venstrefløjen er ved at blive kørt agter ud i den offentlige debat, fordi den ikke kan konkurrere på penge og organisation. Krisen i Enkefru Plums Støttefond er endnu et lammende slag for de røde – især de røde EU-modstandere, fastslår eksperter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kort før sin død i 1993 underskrev den velhavende aktivist og EU-modstander Lise Plum en fundats for den fond, som skulle videreføre hendes ånd og arbejde.
Bestyrelsen for Enkefru Plums Støttefond fik besked på at passe godt på pengene og sørge for, at der i mange år frem var midler til at finansiere »demokratisk medleven«, som hun formulerede det. Medleven i form af for eksempel kritik af det europæiske samarbejde.
Men 16 år efter Lise Plums død står det klart, at hendes sidste vilje ikke længere kan opfyldes. Fonden er i dyb økonomisk krise, og der er ingen penge til uddelinger hverken i år eller i 2010. Berlingske Tidende kan på baggrund af nye analyser af fondens krise i dag dokumentere:

N At fondens egen opfindelse, tænketanken Ny Agenda, er bragt ud i en regulær overlevelseskamp. Ny Agenda var ellers et ambitiøst projekt, som skulle holde liv i EU-modstanden.

N At den samlede EU-modstand med Plum-fondens stop for uddelinger i de kommende år har mistet en vigtig donor.

N At Retssikkerhedsfonden, ligeledes skabt af Plum-fonden, har måttet skære ned på sine aktiviteter inden for retsplejen og reelt også slås for sin eksistens.
Ifølge eksperter er der tale om et hårdt slag mod venstrefløjen, for hvem Enkefru Plums Støttefond i årevis har været en af de største, private pengetanke – formentlig den største.
For venstrefløjens EU-modstand må problemerne i Ny Agenda endda ses som det sidste søm i ligkisten efter et katastrofalt parlamentsvalg i juni, lyder den hårde dom. Ved valget blev den EU-kritiske del af venstrefløjen reduceret til et enkelt mandat, og JuniBevægelsen har som konsekvens deraf nedlagt sig selv.
»Nu rammes så Ny Agenda. Uden ressourcer, uden penge og uden slagkraftige organisationer må vi konstatere, at den traditionelle EU-modstand på venstrefløjen er et overstået kapitel. Der er tale om et meget kraftigt skifte, siden EF-modstanden manifesterede sig i 1973 og i mange år frem spillede en ganske stor rolle i den demokratiske debat. Den periode er ovre,« fastslår professor Ove K. Pedersen, direktør ved International Center for Business and Politics, CBS Handelshøjskolen i København. Han leder p.t. en international analyse af tænketankes rolle i demokratier.

Dyb likviditetskrise

Berlingske Tidende har tidligere dokumenteret, at Plum-fonden over de seneste to et halvt år har tabt 275 millioner kroner i værdi som følge af store kurstab i virksomheden H+H, hvor fondens aktier er placeret. Ifølge revisorer er fonden i dyb likviditetskrise som følge af kurstabet og en milliongæld til banken og Skat. Medvirkende er også, at fonden i de senere år har udbetalt store honorarer og salærer til sin egen direktør og advokat, Christian Harlang. Fonden lever af udbytte fra H+H, men herfra er der ingen udsigt til udbytte i nær fremtid. Kort sagt betyder det, at fonden ikke har penge til uddelinger. I de senere år har den ellers doneret typisk to-fire mio. kr. årligt.

Plum-fondens to største modtagere af penge gennem tiden er Ny Agenda og Retssikkerhedsfonden, der begge reelt er stiftet af fonden selv, og som har bestyrelsesmedlemmer fra fonden med i deres egne ledelser. Kun Christian Harlang har modtaget flere penge fra fonden.

Retssikkerhedsfonden har adresse på Harlangs kontor, og han sidder med i dens bestyrelse sammen med Plum-fondens første formand, tidligere folketingsmand for VS Preben Wilhjelm. Fra 2005 og til og med 2008 har Retssikkerhedsfonden modtaget 1,3 mio. kr. fra Plum-fonden. Det er ikke muligt at opgøre hvor stor en del af fondens indtægter, beløbet udgør. Andre har doneret penge, men Plum-fonden er den primære indtægtskilde. Det fremgår bl.a. af et nyligt brev fra Retssikkerhedsfondens formand, tidligere justitsminister Ole Espersen, til Civilstyrelsen, som fører tilsyn med almennyttige fonde. I brevet redegør Ole Espersen for de svære problemer som følge af krisen i Plum-fonden:
»På grund af svigtende indtægter fra den fond, som normalt har været hovedsponsor for virksomheden, har det været nødvendigt at afskedige juristen, og for tiden er der således kun alene ansat en stud. jur. på ca. 10 timer om ugen – foruden mig selv – i det seneste år uden vederlag og omkostningsdækning.«
For den tidligere socialdemokratiske minister har det personligt betydet væsentligt ændrede betingelser, idet han i 2007 modtog et honorar for sit arbejde i Retssikkerhedsfonden på 60.000 kr. og yderligere fik betalt transport- og hotelomkostninger til og fra København for i alt 55.000 kr., oplyser han i brevet. Ole Espersen bor på Bornholm.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ole Espersen.

Drude afviser krise

Men Plum-fondens krise rammer især EU-modstanden. Gennem de seneste år har fonden givet næsten fire mio. kr. til EU-sagen. Hovedmodtager er Ny Agenda, hvis forkvinde er professor Drude Dahlerup – den tidligere rødstrømpe og medstifter af JuniBevægelsen. Hun har tillige været medlem i Plum-fondens bestyrelse siden Lise Plums død. Ny Agenda opgiver i sine årsregnskaber, at den i perioden 2005-2008 har modtaget i alt 1,4 mio. kr. fra Plum-fonden – heraf 250.000 kr. som bundne midler i forbindelse med fondsdannelsen. Det udgør 88,3 procent af tænketankens samlede indtægter.

Alligevel afviser Drude Dahlerup, at hendes tænketank er truet.

»Ny Agenda kan med hensyn til ressourcer på ingen måde måle sig med CEPOS eller Socialdemokratiets nye tænketank, Cevea,« siger hun med henvisning til to andre tænketanke: »Vores sekretærkapacitet er én dag om ugen. Vi udgiver skrifter, når vi skønner, der er behov for det, og når vi har skaffet finansiering. Sådan har vi gjort hidtil, og sådan vil vi gøre i fremtiden.«

Ifølge Drude Dahlerup er der brug for, at Ny Agenda fortsætter: »Ny Agenda er en lille tænketank, den eneste EU-kritiske tænketank i Danmark. Det er efter min mening vigtigt, ja nødvendigt for demokratiet, at der findes en saglig, dybdeborende og kritisk opposition til EU og danske EU-politikere. Kan man forestille sig et politisk system uden opposition,« spørger hun.

Det er imidlertid et spørgsmål, som i sidste ende handler om økonomi, fastslår eksperter, og Ny Agenda og Retssikkerhedsfonden har i det lys et særligt problem, fordi de er så afhængige af støtte fra Plum-fonden.

»Generelt er der flere fonde som nu er i en situation, hvor de ikke kan dele de samme beløb ud som tidligere pga. manglende udbytte. De fleste store fonde har dog noget opsparet likviditet at tære på. Plum-fonden er i en særlig situation, hvor likviditeten er helt udtørret,« siger Lars Kiertzner, lektor i revision ved Aalborg Universitet.

Demokratisk problem
Ifølge Ove K. Pedersen er problemerne for Retssikkerhedsfonden og Ny Agenda ikke bare et lammende slag for venstrefløjen, men en trussel mod hele den offentlige debat.

»Hvis tallene stemmer, er der ingen tvivl om, at disse organisationer får deres livsgrundlag skåret over. Det betyder, at den tidligere traditionelle venstrefløj er ved at forsvinde ud af den offentlige debat, som dermed i endnu højere grad bliver koncentreret i et snævert rum omkring centrum/højre og højre. Det udgør et betydeligt problem ud fra et demokratisk synspunkt,« siger Ove K. Pedersen.
Han er selv bestyrelsesmedlem i tænketanken Cevea, som definerer sig selv som centrum-venstreorienteret. Herfra ved han, hvor svært det er at skaffe midler til at konkurrere i debatten.

»Den traditionelle venstrefløj har stadig muligheder. Det enkelte individ kan deltage i debatten med læserbreve, aktiviteter og synspunkter. Men at slå igennem i den offentlige debat i dag kræver i stigende grad ressourcer, organisation og professionalisering. Udviklingen i Danmark går klart i retning af stigende professionalisering, og set i det lys er det katastrofalt for den traditionelle venstrefløj og et tab for den offentlige debat, hvis den traditionelle venstrefløj frem over kun vil bestå af individer, som hver især debatterer fra bag hver deres computerskærm,« forklarer Ove K. Pedersen.

Hvad der især må ærgre på venstrefløjen er, at det ikke havde behøvet at gå så galt for dens store pengetank. Så sent som i 2007 blev Enkefru Plums Støttefond tilbudt 300 mio. kr. for sine aktier i H+H. Havde bestyrelsen accepteret tilbuddet, ville den i dag fortsat kunne finansiere »demokratisk medleven« og dermed holde liv i stifteren Lise Plums ånd og arbejde.