Da døren til El-Hussein gik på klem

Første uge i retssagen mod Omar El-Husseins venner tegnede et billede af en hverdag med brutalitet, våben og skyderier. Er de fire tiltalte »bare« bandemedlemmer, eller kendte de til planer om terror?

Arkivfoto: Retsmøde i københavns byret vdr. terrorsagen fra Krudttønden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard

Vinduerne ud mod Københavns Byrets gård kaster dagslys ind på de store lysekroner i Sal 60. Vi befinder os i retsstatens epicenter. Hjemmebane for nogle af landets dyreste jakkesæt, som ubesværet dribler rundt i straffelovens paragraffer for at efterleve budskabet, som pryder Domhusets facade ud mod Nytorv: »Med lov skal man land bygge«.

Fire unge mænd fra et miljø, hvor loven ikke vægter helt så højt, har i den seneste uge været faste gæster i retssalen. De kommer fra Mjølnerparken på Nørrebro i København, hvor »skudsikre veste er normalt«, som en af mændene udtrykker det. I Mjølnerparken står ingen bevingede ord på boligblokkenes facader – der hænger kun overvågningskameraer.

Netop disse overvågningskameraer spiller en afgørende rolle i retssagen efter det største terrorangreb i Danmark i nyere tid. Fire mænd står tiltalt for at have hjulpet Omar El-Hussein, da han en weekend i februar sidste år myrdede filminstruktør Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan.

Den weekend kom krigen i Syrien for alvor til Danmark. Ikke i form af dommedagsprofetier fra professorer i Deadline-udsendelser, men i form af to brutale drab på to uskyldige mennesker.

Inden sit angreb på Krudttønden svor Omar El-Hussein troskab til Islamisk Stat på sin Facebook-profil. Den 22-årige dansk-palæstinenser bevægede sig i brudfladen mellem Nørrebros bandemiljø og den militante islamisme. Allerede i maj 2014 advarede PET om, at flere islamistiske miljøer i Danmark har kontakt til de kriminelle miljøer, og at der er »en stigende tendens til, at kriminelle med anden etnisk baggrund færdes i islamistiske miljøer«. Mange unge muslimer fra disse miljøer indoktrineres i en militant tolkning af islam. For Omar El-Husseins vedkommende skete det efter sigende, mens han sad i fængsel.

Manden der intet kunne huske

Formålet med den igangværende retssag er at finde ud af, om El-Hussein handlede på egen hånd, eller om sagens fire tiltalte hjalp ham med at udføre terrorangrebene.

Mandag kunne den tiltalte LE fejre sin 21-års fødselsdag ved at være den første, der blev afhørt i sagen. LE kendte Omar El-Hussein fra Mjølnerparken, hvor LE boede hos sin mor, indtil han blev anholdt dagen efter terrorangrebene. Han har siddet varetægtsfængslet siden.

Mens de øvrige tiltaltes straffeattester er plastret til med domme for banderelateret kriminalitet, har LE kun en enkelt plet på sin. For et indbrud. Men han har efter eget udsagn »set mange blive skudt«, og han færdes i de samme kredse som flere medlemmer af den kriminelle bande Brothas.

LE er både mindre og yngre end sine medtiltalte, og dømt på udseendet ville han uden problemer kunne blende ind på enhver af landets handelsskoler. Afhøringen af LE mindede på mange måder også om en dårlig eksamen, hvor censor er streng, og eleven har glemt pensum.

I retten fremlagde anklager Sidsel Klixbüll adskillige overvågningsvideoer fra 14. og 15. februar 2015. Her optrådte LE sammen med Omar El-Hussein på flere videosekvenser fra Mjølnerparken og internetcafeen Powerplay på Nørrebro. Standardsvaret til stort set alle anklagerens spørgsmål om videoerne lød, at »det kunne han ikke huske noget om«.

Han huskede ikke, hvad han talte med Omar El-Hussein om på Powerplay, hvor LE og en anden af sagens tiltalte udvekslede en form for kindkys til attentatmanden. Vel at mærke efter angrebet på synagogen i Krystalgade.

Han huskede heller ikke, at Omar El-Hussein tidligere på dagen sad ved siden af ham på netcafeen. Her søgte Omar El-Hussein på internettet efter blandt andet adresserne på DF-politikeren Mogens Camre og en talsmand for den islamkritiske forening Pegida. Disse søgninger foretog gerningsmanden, inden han googlede sig frem til synagogen i Krystalgade.

Da afhøringen af den glemsomme LE var til ende, rejste han sig og gik ned mod sin forsvarsadvokat, Mette Grith Stage. På vejen passerede han sin medtiltalte MR, som gav ham et klap på skulderen. Den 31-årige MR er endnu ikke blevet afhørt i sagen. Alligevel har han flere gange indtaget en hovedrolle i byretten, fordi han har svært ved at holde sig i ro. Torsdag røg han næsten ud i et skænderi med anklagemyndigheden, hvorefter mindst ti betjente dannede ring om MR. Retsformand Marianne Madsen så sig nødsaget til at stoppe retssagen, indtil »der kom mere ro på«.

I BT har politiet tidligere kaldt MR for »et toneangivende medlem« af bandemiljøet i København. Den forhenværende militær­mand er også tidligere blevet dømt for røveri, besiddelse af narko og ulovlig våbenbesiddelse. Den mest markante dom faldt i 2009, hvor politiet koblede MR til et stort våbenlager i Haraldsgade i København. Her fandt betjente fire militære geværer, tre maskinpistoler, fire haglgeværer, en halvautomatisk riffel, to pistoler og tre attrapvåben. De fandt også både et kikkertsigte, magasiner og ammunition. Våbenlageret sendte MR i fængsel i knap seks år. Han blev løsladt blot få uger inden Omar El-Husseins angreb.

For MR var våben, skyderier og bandekrig en del af hverdagen. Men Omar El-Husseins angreb var anderledes. 30.000 danskere møder ikke op til en mindehøjtidelighed, når en kriminel indvandrer skyder en Hells Angels-rocker. Statsministeren annoncerer ikke, at »der findes kræfter i verden, som mener, at mørket er stærkere end lyset«. Frygten planter sig ikke i bevidstheden på en hel befolkning.

Omar El-Hussein sendte chokbølger gennem hele Danmark, og det store spørgsmål er, om de fire mænd hjalp ham med at gøre det. En af disse mænd er 23-årige IA.

»Skal vi slås eller hvad?«

Det står endnu ikke klart, om IA kendte til barndomsvennen Omar El-Husseins terrorplaner. Klart står det dog, at IA boede dør om dør med attentatmanden, og at han overdrog en grå hættetrøje til El-Hussein efter angrebet på Krudttønden. Og at IA har dybe forbindelser ind i Nørrebros kriminelle underverden.

I retten efterlevede IA et Brothas-æreskodeks, der lyder, at »silence iz a must«. Han nægtede således at lade sig afhøre af politiet. Alligevel kunne han ikke lade være med at afbryde anklageren under afhøringen af en af sine medtiltalte. Det resulterede i, at to betjente tog fat i hans skuldre og rykkede ham væk fra forsvarsadvokaten, Michael Juul Eriksen.

»Skal vi slås eller hvad?« hvæsede han til de to betjente, mens de holdt ham fast op mod en af retssalens vægge.

Samme fjendtlige indstilling til politiet gik igen hos sagens fjerde tiltalte, 26-årige BH. Han er tidligere dømt for blandt andet at overtræde våbenloven i 2013. Her blev han sammen med 11 andre afsløret i at have begravet et omfattende våbenlager på en kirkegård på Københavns Vestegn.

I retten virkede BH mindre aggressiv end IA, og han lod sig villigt afhøre. Men heller ikke han var meget for at udlevere oplysninger om sine venner fra Mjølnerparken.

»Jeg er kriminel og bandemedlem. Vi stikker ikke hinanden i det kriminelle miljø,« sagde BH og understregede, at han »aldrig i sit liv« kunne finde på at hjælpe politiet.

Alligevel kastede BH under afhøringen nyt lys på terrorangrebene. For det første fortalte BH om en samtale, han havde med Omar El-Hussein få timer efter angrebet på Krudttønden. Her forklarede El-Hussein, at det ikke var meningen, at Finn Nørgaard skulle dø. I stedet skulle det have været den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks. Herudover indrømmede BH, at han hjalp Omar El-Hussein med at skaffe mordvåbnet fra Krudttønden af vejen. En forbrydelse, både han og LE står tiltalt for.

Omar El-Hussein fik altså hjælp til at komme af med mordvåbnet fra Krudttønden, ligesom han i både timerne mellem de to angreb og timerne efter angrebet på synagogen har været i »vedvarende og tæt kontakt« med de tiltalte, som det hedder i anklageskriftet. Det er dog stadig usikkert, om angrebene var velplanlagte og koordinerede. Og om sagens fire tiltalte kendte til hans planer om at angribe synagogen.

Foreløbig kan vi kun gisne om svaret, indtil Mjølnerparkens unge mænd igen indtager byrettens Sal 60 . Det sker 15. april.