Da Cecilias etårige datter blev akut indlagt, så tyvene deres snit til at plyndre huset i Hornbæk

Tyvene tog sig tilsyneladende god tid, da de besøgte Cecilia Dragtveds hus i Hornbæk. Efterfølgende har hun haft svært ved at finde hoved og hale i det, hun kalder et »virkelig spøjst indbrud«. Nordsjælland er indbrudstyvenes foretrukne område, og kun få af indbruddene bliver opklaret af politiet.

Når det gælder indbrud i private hjem, indtager Cecilia Dragtveds landsdel en uheldig førsteplads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Telefonen ringede, mens hun lå i en seng på Hillerød Hospitals børneafdeling og betragtede sin etårige datter trække vejret gennem en iltmaske.

»Den er helt gal,« sagde hendes kæreste i den anden ende af røret.

Der er uheld – og så er der den uheldige dråbe i det famøse bæger.

Det sidste var tilfældet for 35-årige Cecilia Dragtved fra Hornbæk. Få dage forinden, en augustaften sidste sommer, måtte familien i al hast forlade deres hjem. Etårige Wilma, der lider af en luftvejssygdom, fik ikke ilt nok ned i sine lunger.

Da Cecilia Dragtveds kæreste kørte hjem for at hente noget skiftetøj, fik familien det, der føltes som et slag i ansigtet.

For mens Wilma lå akut indlagt, var nogen trængt ind i huset.

Når det gælder indbrud i private hjem, indtager Cecilia Dragtveds landsdel en lidet flatterende førsteplads. Af alle politikredse modtager Nordsjællands Politikreds flest anmeldelser – og i langt størstedelen af tilfældene slipper tyvene ustraffet afsted med deres bytte.

Politikredsen har nemlig den laveste opklaringsprocent i hele landet.

»Det går så langt over min personlige grænse, at en fremmed har været inde i mit hjem,« siger Cecilia Dragtved. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

For Cecilia Dragtved var sammenfaldet af ulyksalige begivenheder »nærmest ikke til at bære«.

»Jeg blev vildt ked af det, hvilket kun blev forstærket af, at min lille datter lå dér og havde det så mega skidt. Jeg kunne ikke gøre noget, kunne ikke tage hjem. Min kæreste vidste ikke, om han turde forlade huset igen, for hvad nu hvis de kom tilbage?« spørger Cecilia Dragtved.

Der gik yderligere to dage, før Wilma blev udskrevet, og hele familien kunne vende tilbage til deres fuldstændig endevendte hjem i Hornbæk. Da Cecilia Dragtved så, hvad der var blevet stjålet, kunne hun kun tænke én ting:

»Det var et virkelig spøjst indbrud.«

Prøvede tasker foran spejlet

Et spor af gennemrodet kaos bevægede sig gennem børneværelset, soveværelset, ned i krybekælderen, der er så »vildt klam«, at Cecilia Dragtved aldrig selv kunne finde på at begive sig derned.

Nogle af hendes dyre tasker, der hang nede i entreen, var blevet flyttet. De lå efterladt foran et stort spejl, som om nogen havde prøvet dem på. Ovenpå sengen var familiens pas blevet lagt frem, så de lå side om side.

Med andre ord havde indbrudstyven tilsyneladende taget sig god tid.

»Det føles så uendeligt klamt og grænseoverskridende at vide, at nogen har gået og brugt lang tid på at rode rundt i vores ting,« siger Cecilia Dragtved.

Hun har svært ved at gennemskue, hvorfor der udelukkende blev taget udvalgte smykker, mens andet fik lov at blive.

»Der var stadigvæk værdifulde ting i mit smykkeskrin, som de havde ladet være. De havde heller ikke rørt vores store, gamle vitrineskab med gode vine, ligesom de heller ikke havde taget vores kontanter. Det er virkelig mærkeligt.«

Blandt de stjålne genstande var Cecilia Dragtveds vielsesring, som hun havde fået designet i Brooklyn: »Den var helt speciel. Jeg havde slet ikke nået at bruge den, fordi vi ikke var blevet gift endnu.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

I tiden efter, fortæller Cecilia Dragtved, brugte hun lang tid på at spekulere på, hvad der var sket.

»Hvad er oddsene for, at de kom, lige mens vi var på hospitalet? Er der nogen, der har holdt øje med os? Har de tjekket, hvornår bilen sidst blev rykket? I starten kørte det hele i ring,« siger hun og tilføjer, at følelsen så småt har fortaget sig.

»Jeg er kommet videre. Men når jeg ser på det smykkeskrin, får jeg stadig en dårlig fornemmelse i maven.«

Indbruddet blev aldrig opklaret.