Cyklisterne erobrer pladsen i København

Lørdag klokken 14 åbner den flotte cykelbro mellem Bryggebroen og Vesterbro i København. Den vil blive brugt af mindst 12.000 cyklister hver dag. Fodgængerne må blive på jorden, mens cyklisterne udbygger herredømmet i København.

Lørdag klokken 14 åbner en af de hidtil smukkeste forbedringer for hovedstadens cyklister: Cykelbroen »Cykelslangen«, der lukker hullet mellem Dybbølsbro og Bryggebroen, hvor københavnerne hidtil har skullet trække cyklerne op og ned ad en trappe. De 230 meter bro har kostet omkring 32 millioner kroner og er bare én af en lang række forbedringer for cyklister denne sommer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Fodgængerne skal bruge promenaden under broen. Heroppe har cyklisterne alt for meget fart på,« forklarer byggeleder Maria Hesselbjerg fra Københavns Kommunes teknikforvaltning.

Vi står på en snoet broforbindelse mellem rundkørslen foran Fisketorvet og Dybbølsbro og kigger mod Islands Brygge på den anden side af havneløbet. Den nye snoede bro, der nu officielt hedder »Cykelslangen,« forbinder i 1. sals højde cykelruten fra Dybbølsbro via Fisketorvet og Havnemolen til Bryggebroen.

Kommunen har bevilget cirka 32 mio. kroner til den 230 meter lange bro. Det svarer til omkring 140.000 kroner per meter. Men så har man også fået en cykelbro med en smuk, orange belægning og rustfrit stålgelænder med indlagt lys, som ifølge byggelederen kan holde i mange år. Men broen er, som byggeleder Maria Hesselbjerg forklarer, altså forbeholdt cyklisterne.

Især om morgenen er der tykt af trampende mennesker, som via »Cykelslangen« nu kan pendle mellem Vesterbro-området til Islands Brygge og Københavns Universitet på Amager via »Universitetsruten,« som strækningen også benævnes.

Hidtil har cyklisterne om morgenen slæbt deres cykler ned ad trapperne ved Fisketorvet, og derpå drønet mellem fodgængere og barnevogne rundt i skarpe sving langs promenaden frem til Bryggebroen. Men efter mange overvejelser om at bygge en cykelrampe ved siden af trappen endte man med at bygge en helt ny bro med i alt fire meter kørebane. Det forslår til cyklisterne, men fodgængerne må tage turen langs promenaden og trapperne.

Broen bliver givetvis en succes blandt cyklisterne, der bid for bid erobrer gaderne i København i disse år. Om aftenen og i weekender, når der ikke er blevet arbejdet på broen, er afspærringerne blevet fjernet, fortæller Maria Hesselbjerg. Cyklisterne har allerede taget broen i besiddelse.

»Cykelslangen« er den seneste i en perlerække af gode nyheder til cyklisterne i disse år. Supercykelstier anlægges rundt om og ind til indre by. Cykelstier bliver bredere, kørebaner bliver smallere, og bilernes hastighed sættes ned. Det hele sker, mens antallet af cyklister nærmest eksploderer.

I det seneste år er cykeltrafikken til og fra indre by steget med ti procent til 225.000 daglige ture mellem klokken syv og klokken 19. På mindre end tyve år har cyklen overhalet både den kollektive transport og bilen som pendlernes foretrukne transportmiddel til arbejde eller studie.

Ifølge DTUs årlige transportvaneundersøgelse er andelen af cyklister i pendlertrafikken steget til 41 procent. Borgerrepræsentationens officielle mål er 50 procent, så målet er inden for rækkevidde, og teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) er svært tilfreds:

Er der overhovedet en grænse for cyklisternes antal?

»Rent praktisk er der en grænse, for det er ikke alt, der kan transporteres på en cykel. Der vil altid være behov for varetransport og andre transportformer. Men ellers er min reaktion blot at konstatere, at København nu er en global »front runner«, der får hele verden til at se på, hvad vi gør, fordi vi har en grønnere transport end alle andre.«

Teknikborgmesterens svar på den tilsyneladende ustoppelige vækst i cykelpendlingen er altså ikke at sætte skivebremser på udviklingen, men at gøre cyklisternes forhold bedre.

Fodgængerne har set gågader og fortove blive forvandlet til cykelstier, fordi cyklister ikke overholder færdselsloven. Har fodgængerne krav på beskyttelse mod cykelbøller og cykeltrængsel?

»Jeg bor i Torvegade på Christianshavn, og om morgenen er det klart største trængselsproblem på cykelstien og ikke på vejen. Og »road rage« findes også blandt cyklister, og der er idioter, der kører på to hjul. Dem skal politiet tage sig af, mens vi laver kampagner om, at vi alle skal kunne være her og komme rundt i byen.«

Skylder København bilisterne også at tage hensyn til dem?

»Jeg må se på, hvilken trafik vi ønsker, og hvad københavnerne foretrækker. Når jeg konstaterer, at 60 procent af københavnerne foretrækker cyklen, er det et signal om, at vi skal gøre mere ved cykelinfrastrukturen. Størstedelen af bilisterne i København siger faktisk selv, at de vil bruge cyklen, hvis infrastrukturen bliver bedre,« siger Morten Kabell.

Paris og Hamborg viser vejen

Selv om København altså er forrest når det gælder cykelpendling, er der andre byer derude i den store verden, som kan noget andet. Morten Kabell peger på Wien, som har succes med at få folk til at tage bus og sporvogn. Tyske byer har opskriften på, hvordan man får folk til at gå mere. Hamburg har for nylig vedtaget at blive bilfri inden for de næste 15-20 år, og i Paris er hastigheden i byen lige blevet sat ned til kun 30 kilometer i timen.

»De byer er ekstremt velfungerende med stor beskæftigelse og vækst, samtidig med at man løser trafikproblemerne,« siger Morten Kabell, der i modsætning til kollegerne på Rådhuset ikke har sin egen borgmesterbil, men en elcykel, som han efter eget udsagn bruger til 90 procent af sin transport.

»Når jeg skal på arbejde, sker det også, at jeg går eller tager bussen. Selvfølgelig sker det, at jeg bruger taxa, når jeg skal fra den ene ende af byen til den anden eller tidsplanen er brudt sammen. Men jeg tror ikke, jeg har brugt 1.000 kroner til taxa i år.«

Selv om Morten Kabell ikke ser et behov for at gøre noget videre for bilisterne i København, er der alligevel gode nyheder på vej også til dem og for resten også til S-togspassagererne i København.

Bygningen af tunnel- og vejforbindelsen mellem Helsingørmotorvejen ved Ryvangen til Nordhavnsvej ved Svanemøllen skrider fremad, og nu skal først Kystbanen afbrydes i en måned fra 21. juni til 20. juli, og S-banen fra 28. juli til 18. august for at etablere permanente jernbanebroer.

Når Nordhavnsforbindelsen er færdig næste år, kommer den først og fremmest bilisterne og varetransporten til gode. Togpassagererne får ikke så meget ud af byggeriet. Det gør cyklisterne heller ikke. Men den gode nyhed til alle på Østerbro er, at de får bedre plads, når biltrafikken ledes via Nordhavnsvej og Kalkbrænderivej.