Cyklister får overhalingsbane

Langsomme og brede christianiacykler, der fylder hele cykelstien, kan være et overstået kapitel. Københavns Kommune vil nemlig til sommer afprøve en ordning med overhalingsbaner for byens cyklister.

Sådan en er ikke nem at komme forbi. Det vil København nu gøre noget ved. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Gadegaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nu er det slut med at komme for sent på arbejde, fordi Linus og Asta-Majas far fylder med christianiacyklen. Til sommer bliver det nemlig muligt at trække ud i overhalingsbanen og race forbi, når Københavns Kommune afprøver opstribning på byens brede cykelstier.

- Vi regner med, at det bliver til maj, at der bliver stribet op med de her overhalingsbaner, oplyser Morten Christensen fra det såkaldte flowprojekt hos cykelsekretariatet i Københavns Kommune.

Overhalingsbanerne bliver tegnet op på cykelstierne på Øster Søgade, fra Trianglen til Grønningen og på Dronning Louises Bro. Og hos Cykelsekretariatet håber man på at få tilladelse til også at opstribe på en del af Amager Boulevard. Alle strækninger har ca. tre meter brede cykelstier og kan derfor opdeles i to baner med rigeligt plads til både motionister og familier.

- Vi regner med, at vi engang i starten af juni har en første evaluering på det, og i efteråret vil vi nok kigge på det igen. Generelt vil vi jo gerne have brede cykelstier i byen, hvor der er behov for det. Det er jo klart, at der på sigt vil komme flere steder, hvor vi har brede cykelstier, hvor det så vil være relevant at lave sådan en overhalingsbane, hvis det viser sig at være en succes, siger Morten Christensen, der nævner Nørrebrogade som en oplagt mulighed.

Kampen om byrummet

Selvom overhalingsbanerne bliver godt modtaget, er det dog ikke sikkert, at de kan bredes ud i resten af byen. Hvis almindelige cykelstier skal udvides, skal man tage plads fra enten vejbane, parkeringspladser eller fortov, og det er ikke helt uproblematisk at få tilladelse til.

- Det er en vurdering fra sag til sag. Typisk vil man for eksempel inddrage nogle parkeringspladser til at lave brede cykelstier. Men det er meget forskelligt alt efter, hvor henne i byen det er, fortæller Morten Christensen og tilføjer:

- Der er jo en kamp om byrummet i København, for der er rigtig mange gode formål, man kan bruge byrummet til. Så hvad man konkret skal bruge det til, det tager vi fra gang til gang.

En kamp der ikke er blevet nemmere efter, at den kuldsejlede trængselsring ikke som planlagt begrænser behovet for parkeringspladser i København.

Artiklen er blevet til i samarbejde med journalistuddannelsen på Roskilde Universitet