»Curlingforældres vejvrede spoiler baristaers emoji'er« - Øh..?

Ny bog fortæller om historien bag »shitstorm«, »naturelmarinering« og andre nye danske ord.

Jenz Koudahl-tegning til Jens Rebensdorffs sprog-honey. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jenz Koudahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Curlingforældres vejvrede spoiler baristaer metroseksuelt.

Nej, vel. Næsten rent vås som sætning. Men hvert ord giver mening for de fleste. Hvad der måske ikke er så kendt, er ordenes historie, og hvor de blev brugt første gang.

Ordene stammer fra den lille kvadratiske bog »Nye ord med historie«. Den udkom 1. december, og som mandelgave ligger den lige til højrebenet. Den er skrevet af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn. Han har samlet ovennævnte nye ord plus 170 andre for at give os lidt sproghistorisk ballast og aha-oplevelser, når vi slynger om os med de nyeste gloser i det danske sprog.

Jørgen Nørby Jensen har også fundet overraskelser blandt vores nye ord. F.eks. »quinoa« som han troede, var et forholdsvis nyt ord først brugt i 1990erne.

Han fandt til sin overraskelse, at quinoa er beskrevet helt tilbage i en fremmedordbog fra 1902 og i Salmonsens Konversationsleksikon fra 1916.

Et andet eksempel er »shitstorm«. Først registreret i dansk omkring 2010 og synonym for alskens slags brok og nedrakning på de sociale medier.

Jørgen Nørby Jensen mener, at udtrykket, via en gammel engelsk vittighed er nået til danskerne: En mand i en overfyldt bar skal træde af på naturens vegne, men kan ikke finde et toilet. Han går i stedet ovenpå og besørger i et hul i gulvet. Da manden kommer tilbage til baren, er alle folk gået, undtagen bartenderen. Da manden spørger, hvad der er sket, svarer bartenderen: »Where were You when the shit hit the fan?«.

For at et ord skal blive hængende i sproget, skal visse kriterier opfyldes. Ordet skal helst bruges af de rigtige mennesker f.eks. politikere, medier, meningsdannere og toneangivende personager. Hvis ordene tilmed betegner noget konkret, noget vi bruger ofte f.eks. »barista«, »emoji« og »supercykelsti«, så slå de også nemmere rod blandt os.

Jørgen Nørby Jensen har ingen yndlinge blandt de nye ord, men han kan godt lide teleskopord, ord, der er skudt ind i hinanden f.eks. »fleksitar« (en vegetar, der sommetider spiser kød, red.) og »burkini«, der er sammensat af burka og bikini.

Ordene, som Jørgen Nørby Jensen har samlet, afspejler, hvad vi er optaget af, fortæller han.

Og til de, der mener, at dansk er i fare, fordi vi låner så mange ord fra udlandet, er hans svar:

»Det holder ikke. Dansk har været et selvstændigt sprog i mere end tusind år. I den periode har vi altid lånt fra andre sprog. Græsk, latin, fransk og især tysk. Nu er det bare engelsk, japansk og italiensk, vi låner fra.«

»Nye danske ord med historie« kan forhåbentlig give en fornemmelse af, at sprog er mange ting og dannes på mange måder og dermed afspejler os som danske sprogbrugere, mener Jørgen Nørby Jensen.

»Kogt ned, så står det meget godt til med vores ordforråd og sproglige kreativitet«.