Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
De seneste år har Anne Kirstine Cramon været fast klummeskribent på Berlingske og en flittig deltager i den offentlige debat.
På Berlingske har hun skrevet skarpt om alt fra frygten for ikke at komme hjem til jul og håndbold (»Jeg hader håndbold«) til #metoo, Mette Frederiksen (»Mette Frederiksen er kun statsminister for dem, der følger hende på Facebook«), identitetspolitik og politik – først og fremmest politik.
Men nu er det slut. Hun vil ikke mere. Kritikken, tonen og »de tæsk man får, når man er i den offentlige debat«, er blevet for meget for den 36-årige cand.mag. og kommunikationsrådgiver.
»Gamet er benhårdt. Og det er ikke, fordi man skal have ondt af mig, men for at forklare, at man dog i perioder godt kan blive lidt tyndslidt i det her cirkus,« skriver Anne Kirstine Cramon på Facebook.
Her fortæller hun også om sjofle, grove og sexistiske kommentarer og chikane, som er et problem, mange andre kvindelige debattører i den offentlige debat kan tale med om.
»Er man først tyndslidt, så forsvinder hårdhudetheden, og man bliver tyndhudet. For tiden er det bedre for mig at sidde derhjemme med et tæppe og drikke varm kakao og se Emil Fra Lønneberg, end det er at debattere abort i Berlingskes kommentarspor med en, der hedder Jørgen, for dagen efter at gøre nøjagtig det samme i indbakken – bare med en, der hedder Claus, der lige stempler ind for at fortælle mig, at jeg er en [indsæt selv kønnet skældsord] – indtil én, der hedder Henrik afbryder det hele med at sende mig et billede af sin penis, og én der hedder Michael så lige ringer med hemmeligt nummer 10-15 gange hver aften kl. 23.30 i en uge i træk. Helt low key,« skriver Cramon og beklager samtidig, at hun har valgt denne løsning:
»For jeg har altid insisteret på, at jeg havde ret til at være til stede i den offentlige debat, selvom jeg både er kvinde og skideirriterende. Jeg er træt af at kapitulere. Men det gør jeg. For en tid. Mit system er helt i udu, og jeg skal lige op til overfladen og trække luft.«
Det rammer kvinder mere end mænd
Pierre Collignon, Berlingskes debatredaktør, ærgrer sig over Cramons farvel.
»Anne Kirstine Cramon er en skarp og alsidig skribent, som vi vil savne, og hun peger i sin afsked på et problem, som desværre martrer den offentlige debat. Kvinder mødes med langt flere grænseoverskridende reaktioner end mænd, når de ytrer sig, og det afskrækker nogle kvinder fra at tage ordet,« siger Pierre Collignon.
En undersøgelse, som Epinion gennemførte for Ytringsfrihedskommissionen, der kom med sin betænkning i 2020, viste, at mange danskere holder sig ude af debatten på grund af frygt for chikane, social fordømmelse, mobning og endda trusler.
40 procent af de adspurgte danskere havde inden for de seneste foregående seks måneder på trods af deres ønske om at blande sig i en debat afholdt sig fra at ytre sig på de sociale medier. For de traditionelle medier er det tilsvarende antal 23 procent.
Har Berlingske været god nok til at moderere kommentarsporene på sociale medier, hvor Cramons klummer er blevet delt af avisen?
»Vi har prøvet, men vi kunne godt have gjort det skarpere. Desværre går mange af de mest ubehagelige henvendelser uden om vores kanaler og direkte til skribenten. Det har Anne Kirstine Cramon også skrevet om hos os. Det kan virke ganske belastende og intimiderende, og det er altså slående, som der er forskel på mænds og kvinders erfaringer. Jeg får også grovheder i min indbakke – men aldrig i form af seksuel chikane,« siger Pierre Collignon, som henviser til en af Cramons seneste klummer, hvor hun skrev om reaktioner på en kommentar om håndbold.
Hvad vil I gøre i fremtiden for at beskytte kvindelige skribenter fra den slags?
»Vi kan rådgive og støtte debattører, som får hadefulde kommentarer og naturligvis reagere mod afsenderne, når vi opdager det. Vi prøver også at tænke over, hvordan vi publicerer og deler kommentarer, hvor vi på forhånd regner med, at der kan komme voldsomme reaktioner. Det er en lang sej kamp for at forsøge at skabe rammerne for en respektfuld offentlig samtale,« siger Pierre Collignon.
Cramon har savnet støtte
Anne Kirstine Cramon synes, at medierne, herunder Berlingske, burde være bedre til at støtte debattørerne.
»Man burde tænke over, hvordan man publicerer og deler kommentarer, hvor man på forhånd regner med, at der kan komme voldsomme reaktioner. Hvis man vil støtte debattørerne, så må man forvente, at man ikke præsenterer en klumme om for eksempel abort med en meget tabloid overskrift på Facebook, som det skete med den klumme, jeg skrev. Når man gør det, så bør der være en moderator på arbejde, som kan rense ud i, hvad jeg får af indlæg på kommentarsporet. Jeg har savnet støtte fra Berlingskes debatredaktion,« siger Anne Kirstine Cramon.
Hun synes også, at man burde se på mere på de personer, som står bag chikane og grove kommentarer.
»Man skulle måske flytte fokus væk fra kvinderne og over på dem, som afskrækker kvinder fra at deltage i debatten. Det ville klæde debatten, og det er måske den eneste måde, vi kan komme videre på,« siger Anne Kirstine Cramon.