Coronavirus får andre patienter til at holde sig væk – blandt dem kan der være folk med tegn på kræft, frygter læger

Tilstrømningen af patienter med andre lidelser end coronavirus er dalet drastisk i sundhedsvæsenet. Både akutmodtagelser på hospitalerne og praktiserende læger melder om tomme venteværelser. »Folk vil ikke herind frivilligt, hvis det kan undgås,« lyder det fra Bispebjerg Hospital. Hospitaler frygter, at man skubber en ophobning af ubehandlet sygdom foran sig – og at der kan være alvorligt syge blandt dem, der nu bliver derhjemme.

Akutmodtagelserne på hospitalerne og de praktiserende læger melder om tomme venteværelser under coronaepidemien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Er der en patient til stede?

Den voksende coronaepidemi, som frygtes at ville presse sundhedsvæsenet til det yderste, får nu store grupper af patienter med andre sygdomme og helbredsproblemer til at helt at holde sig væk.

Både akutmodtagelser på hospitalerne og praktiserende læger melder om tomme venteværelser.

Alt handler om covid-19, og der kommer et stort antal telefoniske henvendelser om den omsiggribende smitte.

Til gengæld holder folk med andre helbredsproblemer, f.eks. begyndende hjerteproblemer eller frygt for at lide af kræft, sig i vid udstrækning væk, frygtes det.

»Det er klart min oplevelse, at der kommer færre ind med andre tilstande end corona, i forhold til hvad vi er vant til. Noget kan hænge sammen med, at det er blevet sværere at komme igennem på telefonen. Men barren synes også at være hævet for, hvornår folk synes, de vil søge hjælp. Der kan også være borgere, som er bange for at blive smittet med corona, hvis de kommer på hospitalet, og derfor ikke vil møde op,« siger professor Ove Andersen fra akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital.

På Bispebjerg Hospital konstaterer vicedirektør Kristian Antonsen ligeledes, at »det er korrekt, at den generelle tilstrømning af patienter er aftaget«.

»Folk vil ikke herind frivilligt, hvis det kan undgås. De fleste drikker og fester langt mindre, og dermed er der mindre pres på akutdelen. Der er stort set ikke idrætsskader eller andre ting betinget af mangeartede fritidsaktiviteter. Og så undersøger og udreder vi færre patienter i øjeblikket – og finder dermed færre problemer,« lyder hans beskrivelse.

På Bispebjerg Hospital skønner man, at den generelle belægning på hospitalet i øjeblikket er på 40-60 procent af, hvad den plejer at være – fordi der er reduceret i al aktivitet.

Kristian Antonsen påpeger også, at det i mange tilfælde alene handler om noget, som udsættes, og at det vil blive nødvendigt at gøre noget ved det senere.

Sygdom forsvinder jo ikke, og når det så for alvor manifesterer sig om uger eller måneder, skal det håndteres.

»Det er sikkert o.k. at neddrosle udgående teams og at reducere ambulante kontroller, hvilket er nødvendigt, men vi skubber en stor opgave foran os, der – medmindre folk mirakuløst og spontant helbredes – kun vil vokse den kommende tid,« vurderer han.

90 procent handler om coronavirus

Blandt landets 3.500 praktiserende læger mærker man også, at folk med andre problemer end coronavirus i vid udstrækning dropper at opsøge sundhedssystemet i øjeblikket.

Deres organisation, PLO, skønner, at omsætningen og aktiviteten hos lægerne er dalet med cirka 40 procent den seneste uges tid.

PLO-formand Christian Freitag anslår, at 90 procent af henvendelserne de seneste seks-syv arbejdsdage har handlet om coronavirus, hvilket er »helt unormalt« i forhold til det generelle sygdomsmønster, hvor der bør være en jævn fordeling af alle mulige former for sygdom.

»Det er et udtryk for, at der er rigtigt mange patienter, som vil give plads for patienter med covid-19. Der er rigtigt mange, der tænker, at de problemer, de har, nok går over. Eller de tænker, at jeg venter lige et par uger, selv om det gør ondt, eller det strammer et eller andet sted,« siger PLO-formand Christian Freitag.

I nogle tilfælde kan det også handle om, at folk har hørt om smitte og risiko for smitte i større forsamlinger, så er der et sted, de ikke skal komme, er det i et venteværelse.

Lægernes vurdering er, at det i mange tilfælde vil være folk med »små ting«, der holder sig væk, men der er også en frygt for, at der iblandt de »forsvundne« patienter vil være nogen, som er på vej til at udvikle alvorlige, livstruende lidelser.

»Vi kan så også tænke, er der er nogen med bekymring for alvorligere sygdom, der måske ikke er akut syge, men måske har tidlige stadier af kræft- eller hjertesygdomme, som holder sig væk. Og dér vil vi som læger være meget bekymrede. Hvis man har tidlige tegn på kræft – pludselig træthed, er uoplagt, har ændret afføring – eller har lidt ondt i hjertet, når man anstrenger sig, så skal man altså gå til læge,« siger Christian Freitag.

Ro til coronaoprustning

Fraværet af mange af de »almindelige« patienter i sundhedsvæsenet vurderes dog også at have nogle positive konsekvenser.

På Hvidovre Hospital betyder det, at der i øjeblikket er tid, kræfter og overskud til at omorganisere hospitalet med henblik på at kunne modtage et meget stort antal coronapatienter, som den kommende tid ventes at komme til at optage sengene på de medicinske afdelinger og intensivafdelingen.

Antallet af coronaindlæggelser er ganske vist steget gennem den seneste uges tid, ikke mindst i Region Hovedstaden.

Tallene er dog fortsat på et så lavt niveau, at fraværet også af andre typer patienter gør, at læger og sygeplejersker kan bruge tiden på at forberede sig på at skulle tage sig af endnu flere coronapatienter.

»Barren synes at være hævet for, hvornår folk synes, de vil søge hjælp,« siger siger professor Ove Andersen fra akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto.

»I den forstand er det en redning for os, at der ikke kommer så mange andre patienter. Det gør, at vi kan blive oplært i at komme ud af vores almindelige roller og kan blive mere trygge ved at skulle tage os af patienter, som vi ikke har set før,« siger Ove Andersen.

Han gør opmærksom, at en del af de fysiske fremmøder er omlagt til telefonkonsultationer, både hvad angår akutte og de planlagte forløb.

Men forventningen er under alle omstændigheder, at coronaepidemien og de tiltag, der er taget for at dæmpe den – blandt andet begrænsning af sociale kontakter, f.eks. i forhold til plejehjemsbeboere, lukning af skoler, institutioner og arbejdspladser – også på anden vis kan få en positiv effekt på sygdomsbilledet i Danmark.

»Når antallet af sociale kontakter mindskes, vil der komme færre patienter end ellers, som behandles for influenza. Antallet af influenzatilfælde varierer fra år til år, men med de mange tiltag kan det nærmest ikke undgås, at der vil være færre, som får influenza. Det vil vi kunne se i tallene senere på året,« siger Ove Andersen.