Coronatjek i kloakken kan forudsige smittespredning – danske forskere holder øje med tegn på bølge to

I USAs hårdest coronaramte område har forskere testet det lokale spildevand for virusspor. Resultaterne viser, at vandet kan bruges til at forudsige epidemiens udvikling, før antallet af bekræftede smittede kan. Danske forskere bruger samme metode, men den er følsom.

Forskere i Australien er her i færd med at samle spildevandsprøver, der skal testes for coronavirus. Lignende undersøgelser gennemføres over hele verden – også i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: William West/AFP/Ritzau Scanpix

På samme måde som man tester mennesker for smitte med covid-19, tester forskere verden over spildevandet for virusspor. Og målingerne er så præcise, at man gennem et coronatjek i kloakkerne kan ringe med alarmklokkerne og forudsige, hvordan epidemien vil udvikle sig, inden man ser det i antallet af bekræftede smittede. Det viser et nyt studie fra Yale University i USA.

Metoden er velkendt i hele verden, og man har i mange år brugt den til at måle alle mulige forskellige slags sygdomme – også i Danmark. Sådan lyder det fra Christian Brinch, som er lektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og en del af et forskerhold, der til daglig undersøger det københavnske spildevand.

»Hvis man kigger i spildevandet, kan man få et reelt billede af, hvor mange i en by, der er syge, for de går alle sammen på toilettet. Og selv dem, der er syge uden at have symptomer, udskiller også virus med afføringen,« siger han.

Når coronasmittede personer derfor går på toilettet, vil afføring med virusmateriale blive ført videre ud i renseanlæggene. Her kan forskere måle koncentrationen af coronavirus med det tekniske navn sars-CoV-2 i spildevandets slam.

»Ideen er, at man ved at overvåge spildevandet kan opdage en eventuel stigning i smittetrykket, inden folk dukker op hos lægen, og så har man har en lille uges tid til at forberede sig i forhold til sengepladser på hospitalet for eksempel,« forklarer Christian Brinch.

New York har haft et kolossalt smittetryk

Forskere verden over har siden pandemiens begyndelse coronatjekket kloakkerne, men den nyeste viden kommer fra Yale University. I halvanden måned har forskerholdet dagligt testet det lokale spildevand i byen New Haven, der ligger uden for New York City. Storbyen har under coronaudbruddet været USAs hårdest ramte område.

Da epidemien toppede i delstaten New York, lød smittetrykket på otte. Det er et udtryk for, at én smittet person i gennemsnit giver smitten videre til otte andre.

Studiet konkluderer, at det coronainficerede vand følger de samme »bølger« på kurven over epidemiens udvikling, som beregnes ud fra antallet af bekræftede smittede og hospitalsindlæggelser. Det interessante er dog, at spildevandskurven er forud i tid, hvilket betyder, at man kan se, om smittetrykket stiger eller falder i spildevandet, henholdsvis syv og tre dage før man kan se det i antallet af positivt testede og hospitalsindlæggelser.

Lektor Christian Brinch, forsker i genetisk epidemiologi på DTU

»Vi vil holde øje med, om vi kan se tegn på »en anden bølge«. På sigt er det noget, jeg tror, vi kommer til at bruge i Danmark og i hele verden til at overvåge sygdomme.«


»Amerikanerne får denne her fine kurve, fordi de i New York har haft virkelig, virkelig mange smittede. Der skal et vist smittetryk til, før man kan måle en egentlig koncentration af virus i spildevandet,« siger Christian Brinch.

Forsinkelsen i kurverne skyldes den såkaldte inkubationstid – tiden, der går, fra man bliver smittet, til man får symptomer – der gennemsnitligt for coronavirus er fem til syv dage. Det fremgår af Statens Serum Instituts hjemmeside.

Holder øje med bølge to i København

I Danmark har forskerholdet fra Danmarks Tekniske Universitet lavet de helt samme slags coronatest i kloakkerne rundt om i København siden begyndelsen af april. DTU tester fortsat prøver to gange om ugen fra tre forskellige rensningsanlæg, men i Danmark er smitten lige nu så lav, at målingerne ikke kan benyttes på samme måde.

»Smittetrykket er så lavt i Danmark, at vi kun ser ganske få positive prøver, og vi kan derfor ikke på samme måde måle koncentrationen over tid. Render én rundt med en sygdom og går på toilettet, bliver det fortyndet voldsomt, så det kræver, at metoden er enormt følsom, hvis den skal finde så lille en mængde,« siger DTU-lektoren.

Hvis smitten pludselig begynder at sprede sig igen, kan virusvandet bruges til at se, om et muligt nyt udbrud af coronavirus kan være på vej.

»Vi fortsætter med at teste spildevandet i København hen over sommeren, også selv om alle prøverne fortsat er negative. Vi vil holde øje med, om vi kan se tegn på »en anden bølge«. På sigt er det noget, jeg tror, vi kommer til at bruge i Danmark og i hele verden til at overvåge sygdomme,« lyder det fra Christian Brinch.