Coronatiltag virkede også mod influenza: »Måske er rådene ikke blevet overholdt i så høj grad tidligere, som de burde«

En læring af coronakrisen er, at god håndhygiejne og afstand har en betydelig effekt på andre luftvejsinfektioner som for eksempel influenza. Det siger eksperter, efter at en ny analyse fra Statens Serum Institut slår fast, at antallet af influenzatilfælde faldt drastisk i kølvandet på nedlukningen af store dele af samfundet.

God håndhygiejne, social distancering og færre håndtryk vil være effektfulde tiltag fremover, hvis målet er at få færre influenzatilfælde, fastslås det i en analyse fra Statens Serum Institut. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

I influenzasæsonen 2019/2020 var antallet af døde og hospitalsindlagte langt lavere sammenlignet med tidligere sæsoner.

Coronatiltagene og nedlukningen af store dele af samfundet gjorde en mild influenzasæson endnu mildere. Konklusionen har tidligere været omtalt, men nu har Statens Serum Institut bekræftet konklusionen i en større analyse.

»Da store dele af det danske samfund lukkede ned fra den 12. marts, skete der også et drastisk fald i det allerede lave antal influenzatilfælde,« skriver Statens Serum Institut (SSI).

I de første dage efter påvisningen af covid-19-smitte i Danmark i slutningen af februar og begyndelsen af marts konstaterede man en stigning i antal tilfælde med influenzalignende symptomer. Men få dage efter nedlukningen af samfundet faldt antallet brat.

Andelen af laboratoriebekræftede influenzaprøver faldt fra 20 procent i uge 11 til under én procent i uge 14 – ugen, der begyndte med mandag den 5. april.

SSI estimerer, at influenzaoverdødeligheden den seneste sæson ligger på 119 personer. Til sammenligning var overdødeligheden på 751, 2.822 og 790 personer i influenzasæsonerne 2016/2017, 2017/2018 og 2018/2019.

Lasse Skafte Vestergaard er afdelingslæge i SSIs afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse. Han forklarer, at myndighederne også under tidligere influenzasæsoner har anbefalet de velkendte hygiejneråd med at hoste og nyse i ærmet, vaske hænder hyppigt og blive derhjemme, hvis man er syg.

»Men måske er rådene ikke blevet overholdt i så høj grad tidligere, som de burde. Men det er de blevet under coronaepidemien. Alle gør det. Vi har kunnet se, at det har haft en effekt,« siger Lasse Skafte Vestergaard.

Der er dog flere argumenter for ikke at indføre nær så voldsomme tiltag som nedlukning af store dele af samfundet, selv om han erkender, at det ville have en stor effekt.

»Influenza er jo ikke nær så dødelig som covid-19. Mange vil have en vis beskyttende immunitet fra tidligere influenzainfektioner. Desuden har vi en vaccine imod influenza,« siger han.

Lasse Skafte Vestergaard mener, at social distancering, færre håndtryk og god håndhygiejne vil være effektfulde tiltag fremover, hvis målet er at få færre influenzatilfælde.

»Det gælder faktisk også antallet af mange andre luftvejsinfektioner, som vi ligeledes har set falde voldsomt, efter at man indførte de her tiltag,« siger han.

Hilse som i Asien

Ifølge Allan Randrup Thomsen, professor og virolog ved Københavns Universitet, kan man rent videnskabeligt ikke være 100 procent sikker på sammenhængen mellem nedlukningen og faldet i influenzatilfælde, fordi faldet skete i slutningen af influenzasæsonen, hvor tallene ofte aftager, og dermed er konklusionen mere usikker, end hvis man havde set faldet midt i sæsonen med større tal. Men han vurderer, at det er »fuldstændig logisk«, at tiltagene også har påvirket antallet af influenzasmittede, og kalder det tidsmæssige sammenfald »slående«.

»Det er jo en virus, der smitter ad de samme veje, så når vi bryder vejene for coronavirussen, så vil vi også gøre det for influenza,« siger han.

Dermed har coronakrisen lært myndigheder og borgere en vigtig lektie til fremtiden, når det kommer til at bekæmpe influenza.

»Det er helt klart. Da vi havde svineinfluenzaen i 2009, så man også, at antallet af infektioner i daginstitutionerne faldt, fordi der kom et øget fokus på hygiejne. Det viser, at det kan betale sig at have et større fokus på hygiejne,« siger Allan Randrup Thomsen.

Lektien handler om højere grad af desinfektion af hænder med vand og sæbe. Eller med sprit, der er nemmere, når man er på farten. Helst lidt afveksling, lyder anbefalingen, for hyppig håndvask kan medføre håndeksem.

»Mange har jo debatteret, om håndtrykket ligefrem vil forsvinde. I princippet kunne vi jo hilse lige så høfligt på hinanden ved at bruge nogle af de hilsener, som man bruger i Asien, altså holde hænderne sammen og bukke. Det ville også være et tiltag, som ville begrænse overførslen af virus,« siger Allan Randrup Thomsen.

Han mener desuden, at myndighederne fremover i visse tilfælde kunne anbefale øget afstand.

»Det behøver ikke at være den samme stringente måde, som myndighederne har gjort med coronavirussen. I nogle af de milde influenzaår behøver man ikke at gøre det, men hvis influenzaen får et vist omfang, kunne man minde folk om, at det er en god idé at holde afstand i en tid med virus, der kan smitte gennem dråber,« siger Allan Randrup Thomsen.

Om afstand eller håndhygiejne betyder mest, er endnu ikke slået fast, siger han.