Coronapresset letter på hospitaler. Nu kan andre syge igen komme til

Region Hovedstaden skruer nu ned for covid-19-beredskabet. Men man arbejder også på planer om at kunne skrue det voldsomt i vejret igen med helt op til 1.000 sengepladser, hvis den engelske variant for alvor holder sit indtog.

Da anden coronabølge kulminerede omkring årsskiftet, var der 486 coronaindlagte på medicinske afdelinger og intensivafsnit på hospitalerne i Region Hovedstaden. Nu er tallet faldet til 331. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det massive pres på hospitalerne i hovedstaden begynder at lette. Antallet af coronaindlæggelser falder »støt og jævnt« og er nu kommet så langt ned, at der på ny er kapacitet til at genoptage planlagte operationer og behandlinger, der den seneste måneds tid er blevet aflyst og udskudt, fordi ressourcerne skulle sikres til covid-19-indsatsen.

Hvor længe de mere normale tilstande på hospitalerne vil være en realitet, er dog usikkert.

Den frygtede engelske virusvariant, der lurer i horisonten, kan således gøre det nødvendigt med kort varsel på ny at lukke megen aktivitet ned og skrue voldsomt op for covid-19-kapaciteten, når eller hvis mutationen for alvor rammer landet i februar eller marts.

Det oplyser koncerndirektør med lægefaglig baggrund i Region Hovedstaden, Dorthe Crüger.

»Der er stadig pres på. Vi ser dog ind i en periode, hvor vi forventer, at der vil være nogenlunde ro, så vi nu – på de fleste hospitaler – kan gå i gang med at afvikle planlagte operationer og ambulante aftaler, så vi i løbet af et par uger når op på samme niveau som midt i december,« siger Dorthe Crüger.

Da anden bølge kulminerede omkring årsskiftet, var der 486 coronaindlagte patienter på medicinske afdelinger og intensivafsnit på Hvidovre, Bispebjerg, Herlev, Bornholms og Nordsjællands hospitaler samt på Rigshospitalet.

Det tal var mandag dalet til 331. Dorthe Crüger tror på, at tallet vil nå ned på cirka 250 inden månedens udgang, efter at de daglige smittetal også er dykket til under 1.000 på landsplan mod i perioder over 4.000 i begyndelsen af vinteren.

Derfor kan regionen også gå nogle trin ned på den såkaldte skaleringsplan, som regulerer covid-19-beredskabet og de personaleressourcer, der skal sættes ind.

Dermed kan ressourcer atter i større udstrækning overføres til såkaldt elektiv aktivitet, planlagte operationer af ikke livstruende lidelser som dårlige knæ, hofter, galdesten og høretab samt ambulante aftaler. Dette gælder blandt andet patienter med kroniske sygdomme som for eksempel KOL, sklerose, diabetes og demens, der skal følges og undersøges for at finde frem til, om behandlingen er optimal eller eventuelt skal justeres.

Den planlagte aktivitet blev droslet ned op til jul. Hvor mange behandlinger, der er er blevet aflyst frem til nu, er dog endnu ikke opgjort.

På nogle hospitaler har der stadig været afviklet ambulante aftaler. En pejling tyder på, at der i den første uge af 2021 blev udført cirka en tredjedel færre planlagte operationer og cirka en fjerdedel færre planlagte ambulante kontakter end før jul, fremgår det af en orientering til forretningsudvalget i regionen.

Aktuelt ligger Region Hovedstaden på trin fem af otte, hvor der skal være plads til helt op til 760 coronapatienter i isolation.

Op til jul blev planen med lynets hast udvidet med flere trin, da det pludselig begyndte at vælte ind med alvorlig syge coronapatienter i et omfang, som var langt voldsommere end under første bølge af coronaepidemien i foråret og oversteg alt, hvad der var taget højde for i de hidtidige planer.

I denne uge er der udsigt til, at regionen vil kunne gå yderligere et trin ned – til trin fire – men hvor længe, udviklingen går den vej, er til gengæld uforudsigeligt på grund af den noget mere smitsomme engelske variant, B.1.1.7, der har kurs mod landet og i givet fald vil blive til epidemiens tredje bølge.

Op til 1.000 indlagte

Sideløbende med at regionen nu åbner for mere planlagt aktivitet, er man også ved at granske sit beredskab i lyset af B. 1.1.7-mutationens mulige indtog.

Her arbejdes der med at prøve at bygge to ekstra trin ind (trin ni og trin ti), så regionen dermed vil have planer for helt op til 1.000 indlagte – det dobbelte af, hvad der var indlagt, da anden bølge omkring årsskiftet var på sit højeste.

»Planerne er dog endnu kun i udkast og vil næppe blive meget detaljerede på nuværende tidspunkt, hvor det mest er tænkt som en skrivebordsøvelse,« fremhæver Dorthe Crüger.

I forhold til første bølge i foråret har erfaringen i denne omgang også været, at langt flere patienter kan behandles og reddes ved indlæggelse på almindelige medicinske afdelinger, som nu har fået adgang til flere virksomme behandlinger.

Der er således ikke så mange patienter som i foråret, der bliver kritisk, livstruende syge og må indlægges til behandling på de meget bemandingskrævende intensivafdelinger.

Her har antallet af indlæggelser ikke oversteget niveauet i foråret. Man befinder sig stadig nede på første trin i beredskabet her og er endda nu gået ned fra trin »1c« til »1b«, hvor der er 38 ekstra covid-19-intensivpladser mod 53 på niveau »1c«.

»Intensivafdelingerne er jo lidt en akilleshæl, fordi der kræves så mange medarbejdere. Derfor er det en gevinst og betyder meget, at der er færre patienter på intensiv, så presset ikke er helt så stort,« siger Dorthe Crüger.