Coronaepidemien lukker næsten danske retssale helt ned: »Det her får omfattende konsekvenser«

Ofre må vente længere på retfærdighed, mens varetægtsfængslinger forlænges, og vidneforklaringer bliver udskudt. Både eksperter og fagfolk advarer mod problemer for retssikkerheden, efter de danske retssale næsten er lukket helt ned på grund af covid-19. Vi opretholder alle kritiske funktioner, påpeger Domstolsstyrelsen og Anklagemyndigheden.

Formand for dommerforeningen, landsdommer Mikael Sjöberg, påpeger, at det »kan gå ud over retsfølelsen hos ofrene for kriminalitet«, at danske domstole som følge af coronaepidemien næsten er lukket ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Mette Grith Stage driver og ejer et af landets travleste advokatkontorer med fokus på straffesager. Hun havde planlagt at møde i Østre Landsret mandag til onsdag denne uge fra 09.00 til 16.00 og torsdag til fredag ved retten i Kolding for at forsvare en person i en sag om hjemmerøveri.

Men nu har hun fået ryddet hele sin kalender. Den frygtede covid-19 virus har ramt det danske retssystem, og derfor står retslokalerne næsten tomme hen i disse dage på grund af frygt for smittespredning.

Den kendte straffeadvokat peger på, at varetægtsfængslede nu skal sidde længere tid i landets arresthuse, selv om de måske er uskyldige. Ofrene får ikke retfærdighed så hurtigt, som de kan forvente, og vidner risikerer at glemme vigtige aspekter i sagerne, inden de kommer for retten.

»Og hvor godt kan dommere og domsmænd huske sagerne, når vi har afhørt ti vidner, og så går der et halvt år, inden sagen fortsætter? Det er meget problematisk for retssikkerheden,« siger Mette Grith Stage.

Hendes advarsel bunder i frygten for, at de travle danske domstole nu opbygger en endnu større sagspukkel, og at der vil gå lang tid med at afvikle denne sagspukkel efterfølgende.

»Det er kun de absolut mest nødvendige sager, som fortsætter, og alle de sager, som nu bliver udsat, de skal på igen senere. Det bliver meget svært for vores hårdt pressede retssystem at håndtere en så enorm sagspukkel,« siger hun.

Mette Grith Stage er en af landets travleste forsvarseksperter. Nu har coronaepidemien ryddet det meste af hendes kalender. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix.

Mette Grith Stage forklarer, at hun eksempelvis har fået udskudt en sag ved landsretten med 12 tiltalte, hvilket betyder mange personer i retslokalet. Foruden de tiltalte skal der også være 12 forsvarsadvokater, tre landsdommere og to anklagere – foruden ni nævninge.

»I den konkrete sag er vi 26 aktører, som skal finde nye retsdage, hvor vi alle kan møde. Der kommer til at gå lang, lang tid, før det her er normaliseret – ikke mindst fordi domstolene i forvejen har opbygget en stor sagspukkel.«

Hun understreger, at hun ikke bebrejder domstolene, at de forsøger at mindske spredningen af covid-19.

Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening

»Det her får omfattende konsekvenser.«


De danske domstole opretholder et såkaldt nødberedskab, hvilket betyder, at straffesager, civile sager og fogedsager som udgangspunkt er aflyst. Mens eksempelvis grundlovsforhør, sager om fristforlængelser og sager, som ud fra et proportionalitetsprincip vurderes vigtige, fortsætter. De enkelte domstole vurderer fra sag til sag, men eksempelvis kører sagen vedrørende Britta Nielsen og Socialstyrelsen stadig.

»Sagspuklerne ved domstolene er allerede store«

Forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger havde planlagt retsdage hver dag frem mod påske, men har nærmest fået ryddet hele sin kalender. Han frygter, at flere af hans klienter kan ende med at sidde varetægtsfængslet længere, end den dom de potentielt vil kunne få, hvis de ikke frifindes.

»Det er meget retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. En af mine klienter har siddet varetægtsfængslet i flere måneder og skulle have været i retten på torsdag, men nu er det udskudt på ubestemt tid,« siger han.

Hos Anklagemyndigheden betoner statsadvokat Henriette Rosenborg Larsen i et skriftligt svar, at »det danske samfund står i en helt ekstraordinær situation«.

»Der er ingen tvivl om, at både tiltalte, vidner og ikke mindst ofre i en lang række sager vil blive berørt af, at vi kører på nødberedskab. Alle har naturligvis en interesse i, at vi kan genoptage alle funktioner i retssystemet så hurtigt som muligt,« lyder det fra statsadvokaten.

Hun understreger, at Anklagemyndigheden samarbejder med Domstolsstyrelsen, »så de kritiske opgaver i retssystemet fortsat kan blive gennemført«.

»I det omfang retsmøder kan gennemføres på video eller skriftligt grundlag, gør vi dette. Grundlovsforhør, hvor mistænkte bliver varetægtsfængslede og fristforlængelse af allerede varetægtsfængslede vil bl.a. fortsat finde sted, og er der tale om fysiske retsmøder, vil der være en anklager, der møder frem. Der vil derfor ikke være tale om, at personer, der er mistænkt for alvorlig kriminalitet, pludselig bliver løsladt,« lyder det fra Henriette Rosenborg, som ikke lægger skjul på, at coronasituationen vil lægge yderligere pres på Anklagemyndigheden:

»Det er (…) for tidligt at sige, hvilke konsekvenser det nærmere får for sagsbehandlingen. Men det siger sig selv, at vi kommer til at opleve opbygning af sagsbunker og forlængede sagsbehandlingstider«.

Ofres retsfølelse på spil

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan 47.000 gamle sager i september havde hobet sig op i retssystemet og har blandt andet gennemgået en voldssag fra diskotek Enzo i København, hvor vidner havde glemt så meget, da sagen endelig kom for retten, at det var med til at frifinde tre kvinder.

Formand for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, forklarer, hvordan dommerne næsten alle er sendt hjem på grund af frygten for smitte med covid-19, og at langt størstedelen af sagerne derfor ligger stille. Han understreger, at der kun er tale om en delvis nedlukning. Eksempelvis arbejder dommerne så vidt muligt hjemmefra, og han møder blandt andet ind en gang om ugen for at hjælpe med hastende sager.

»Sagspuklerne ved domstolene er allerede store, og det her får omfattende konsekvenser. Det er der slet ingen tvivl om. Det handler ikke kun om retsfølelsen hos ofrene for kriminalitet, men også om at mange af de varetægtsfængslede nu bliver fastholdt i minimum 14 dage yderligere,« siger han.

»Det kan naturligvis udfordre retssikkerheden, men der er jo store ting på spil, og jeg er overbevist om, at der er bred forståelse for, at regeringen har besluttet midlertidigt at lukke for den almindelige virksomhed ved domstolene,« siger Mikael Sjöberg.

Han tilføjer, at der i hver enkelt sag om varetægtsfængsling tages stilling til, om fængslingen kan opretholdes af proportionalitetsmæssige årsager.

Birgitte Arent Eiriksson er advokat og vicedirektør i tænketanken Justitia. Hun mener, at covid-19 har store samfundsmæssige omkostninger for erhvervslivet og for vores sociale liv, men peger på, at det måske er overset, at den frygtede virus også medfører store omkostninger for retfærdigheden og retssikkerheden.»Det skaber manglende tillid til retssystemet, når sagsbehandlingstiden bliver for lang, og der ikke sker den forventede reaktion fra retssamfundet. Det kan være utryghedsskabende at møde en voldsmand, som måske burde være dømt for længst, ligesom det er meget belastende for den tiltalte at vente længe på en endelig afklaring,« siger hun.

»Det er ikke normaltilstande«

Merethe Eckhardt er udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen, og hun understreger, at domstolene opretholder de kritiske funktioner, som er nødvendige for, at samfundet kan fungere i de kommende uger.

Er du enig i billedet af, at det her kan blive et stort problem?

»Jeg vil sige, at vi alle i Danmark har fået en samfundsopgave, og den løser vi. Domstolenes opgave er, at vi kun gennemfører de mest kritiske sager i en periode, så vores samfund kan fungere. Det er ikke normaltilstande.«

Men kan I ikke stå med et stort problem, når coronavirussen er væk, og I skal have fjernet sagspuklen?

»Det er klart, vi må forvente, at der er en ekstra sagsbunke på den anden side. Det vil vi kigge på, når vi kommer dertil og forsøge at løse bedst muligt til størst muligt gavn for alle brugere af retssystemet. Men hvis nedlukningen kun varer 14 dage, så bliver det en anden opgave, end hvis den varer lang tid,« siger Merethe Eckhardt.

»Mange af medarbejderne arbejder hjemmefra, og vi er ved at hente erfaringer med den del,« tilføjer hun.

Den delvise nedlukning af de danske domstole løber foreløbigt i 14 dage fra den 13. marts. Men det er uklart, hvor længe faren for spredning af coronavirussen vil kræve hel eller delvis nedlukning af samfundet. Berlingske beskrev onsdag, hvordan eksperter anbefaler hel eller delvis isolationen frem til august eller længere.

I lighed med en lang række andre erhvervsdrivende har straffeadvokaterne fået revet det meste af deres indtægtsgrundlag væk som følge af regeringens nedlukning af det danske samfund. Mette Grith Stage peger eksempelvis på, at hun lige nu har huslejeudgifter og 22 medarbejdere ansat. Men ingen indtægter. Hun forventer kompensation fra staten.

»Vi er blevet bestilt af det offentlige til at komme og udføre en bestemt opgave, og den opgave er nu blevet aflyst. Men det er altså ikke os, der har aflyst,« argumenterer hun.

Advokat Poul Hauch Fenger håber også på en form for særlig kompensation til de beskikkede forsvarsadvokater.

»Regeringens bør sporenstregs fjerne den kile, der lige nu er sat ned igennem retssystemet, hvor dommere og anklagere på den ene side sendes hjem med løn, men hvor forsvarsadvokater står ukompenserede tilbage,« siger Poul Hauch Fenger.

»Vi arbejder alle – dommere, anklagere og forsvarsadvokater under den tredje statsmagts tag, og bør beskyttes og behandles lige, når statsmagten momentant lukkes ned,« siger han.

Det ser dog ikke umiddelbart ud til, at forsvarsadvokaterne kan se frem til nogen form for særlig støtte. Berlingske har været i kontakt med Justitsministeriet angående spørgsmålet, men ministeriets presseafdeling henviser blot til regeringens generelle håndsrækninger til erhvervslivet som eksempelvis muligheden for at søge lønkompensation.

Læs mere om nødberedskabet hos domstolene på domstol.dk.

Læs mere om, hvordan de enkelte domstole løser problemerne på domstolenes individuelle sider. Læs eksempelvis om Københavns byret her.