Et tysk containerskib er natten til fredag grundstødt i Lillebælt. Politiet har anholdt skibets kaptajn på baggrund af en mistanke om spiritussejlads, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

»Klokken 02.10 før vi en anmeldelse fra Maritime Assistance Service (Forsvarets farvandsovervågningsenhed, red.) om, at et 100 meter langt containerskib er gået på grund cirka 200 meter nordøst for Strib,« fortæller vagtchef Kenneth Taanquist.

På baggrund af omstændighederne ved grundstødningen – navnlig skibets sejlmønster – fattede politiet mistanke om, at der kunne være tale om spiritussejlads.

»Vi sejlede ud til skibet, hvor kaptajnen blev anholdt og bragt ind med henblik på at få taget en blodprøve. Nu må vi så se, hvad den viser,« fortæller Kenneth Taanquist.

Ifølge vagtchefen har politiet ikke foretaget en alkometertest af kaptajnen, som man kender det fra almindelige spritkontroller på vejene.

Ifølge Fredericia Dagblad er der tale om skibet »Ragna«. Det er 100 meter langt og 19 meter bredt.

Skibet var kort inden grundstødningen sejlet fra havnen i Fredericia, hvor det havde opholdt sig for at losse og laste containere.

/ritzau/

Få borgerlige råd fra Tom Jensen

I nyhedsbrevet »Borgerlingske« giver ansv. chefredaktør Tom Jensen hver uge sit bud på, hvad borgerlige danskere med fordel kan interessere sig for lige nu.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.