Computer kan erstatte forsøgsdyr

Et nyt computerprogram kan om få år give os mere præcis forskning om kemikalier i vores hverdag. Samtidig kan programmet redde tusindvis af forsøgsdyrs liv.

Der skal udvikles et computerprogram, der i bedste fald kan erstatte forsøgsdyr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De er i din mad, de er i din sofa og i dit tøj og alle mulig andre steder i hverdagen. Kemikalier, der kan være potentielt farlige.

Når de skal testes og godkendes, bruger man ofte forsøgsdyr, men det kan måske være forbi om få år. Et kæmpe EU-projekt ved navn ToxRisk skal nemlig udvikle et computerprogram, der kan samle data fra menneskeceller i et computerprogram, der kan erstatte dyreforsøg og oven i købet give bedre svar.

»Vi håber at få hurtigere og bedre svar på, hvorfor forskellige stoffer er giftige, og det kan være alt fra lægemidler til kemi i vores mad og møbler,« siger professor Søren Brunak fra Københavns Universitet, der deltager i projektet.

Forsøget koster i alt 225 millioner euro og er et samarbejde mellem 37 virksomheder, universiteter og forskningsinstitutioner over hele kontinentet.

I stedet for at bruge hele dyr til forsøgene, vil man fremover tage menneskeceller, som holdes i live og bruges til eksperimenter. Bagefter kan man samle data fra de forskellige forsøg og lægge dem ind i computerprogrammet, der skal give bedre svar på, hvordan mennesker reagerer på påvirkninger af forskellige kemikalier.

»Forsøgsdyr er ikke altid perfekte modeller på, hvordan mennesker vil reagere, så med de her computermodeller får vi også en bedre forklaring på, hvorfor noget er giftigt. Det får man ikke nødvendigvis fra en dyremodel«, forklarer Søren Brunak.

Han peger på, at han blandt andet forventer at få bedre oplysninger om, hvordan mennesker reagerer, når de udsættes for flere kemikalier samtidig, den såkaldte cocktaileffekt.

Projektet kører frem til 2022, og udover Københavns Universitet er også Miljøstyrelsen med i projektet i Danmark.