CO2 fosser ud i atmosfæren – og når det højeste niveau nogensinde

Mængden af kuldioxid stiger, og det kalder på handling »med det samme«, siger ekspert.

Mængden af CO2 i atmosfæren er steget med 50 procent siden industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lindsey Parnaby/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Trods en verdensomspændende pandemi fortsætter det globale niveau af kuldioxid – også kendt som CO2 – med at stige.

Faktisk har man har aldrig målt mere CO2 i atmosfæren, end man gør nu – og samtidig stiger mængden hurtigere end tidligere, når man kigger på gennemsnittet over det seneste årti.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Konkret ligger niveauet af kuldioxid i atmosfæren nu på 419 ppm (dele per million). Det er den højeste andel i de seneste 63 år, hvor man har målt mængden.

CO2-niveauet har dermed krydset en dyster grænse, der betyder, at der er 50 procent mere kuldioxid i atmosfæren i forhold til før, industrialiseringen tog fat.

»At opnå 50 procent mere kuldioxid end før industrialiseringen er virkelig en milepæl – og ikke på en god måde,« siger Natalie Mahowald, klimaforsker ved Cornell University, til The Guardian.

Inden industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet lå indholdet af CO2 i atmosfæren stabilt på cirka 294 ppm.

Coronapandemien var godt nyt

En af coronavirussens positive effekter ses imidlertid i CO2-regnskabet. I 2020 faldt de globale udledninger med 6,4 procent, fordi omfattende nedlukninger bragte transport og industri i knæ.

Men nedgangen betyder ikke meget i det store billede, hvor udledningerne fortsætter, skriver The Guardian.

Generalsekretæren i Den Meteorologiske Verdensorganisation (World Meteorological Organization), professor Petteri Taalas, sagde i slutningen af 2020 til  BBC:

»Det nedlukningsrelaterede fald i udledninger er bare en lille prik på den langsigtede kurve. Vi har brug for en vedvarende udfladning af kurven.«

Natalie Mahowald henviser i The Guardian til, at vi skal handle »med det samme« for at undgå klimaforandringens værste konsekvenser.

Danmark og 195 andre FN-lande indgik i 2015 Parisaftalen. Et af aftalens centrale mål er, at temperaturen stiger så lidt som muligt verden over – og helst skal kloden ikke blive mere end 1,5 grad varmere.