Claus Hjort vil lade Forsvarets Efterretningstjeneste operere i Grønland

Selv om truslen om især russiske cyberangreb vokser, er Grønland ikke omfattet af den danske lov om cybersikkerhed, og Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste må ikke operere i landet.

Claus Hjort Frederiksen (V) vil lade Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste gennemføre myndighedsopgaver i Grønland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mens Danmark har styrket indsatsen mod cybertrusler, er Grønland eksponeret for truslen om cyberangreb og spionage, på trods af at landet i løbet af kort tid har fået stor betydning i international politik, eftersom USA, Kina og Rusland i øjeblikket kæmper om fodfæste i det strategisk vigtige arktiske område.

Forsvarets Efterretningstjeneste konkluderer i sin seneste risikovurdering, at »den meget høje trussel fra cyberangreb er blevet et grundvilkår«, og Danmark har over de seneste år både oprettet Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste og vedtaget NIS-loven, som regulerer IT-sikkerheden hos myndigheder og virksomheder på samfundskritiske områder.

Claus Hjort Frederiksen (V), forsvarsminister

»Jeg har brugt meget tid på at advare mod cybertrusler. Og man er nødt til at hæve bevidstheden om, at dette her er en krig, som vi ikke ser, men som ikke desto mindre er en krig. Og jeg er ret sikker på, at den også vil omfatte Grønland.«


Under daglige angreb

Berlingske har beskrevet, at ingen af tiltagene har nogen betydning i Grønland. NIS-loven omfatter ikke Grønland, og Center for Cybersikkerhed må ikke operere i landet. Det skal der imidlertid rettes op på, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) nu.

»Som verden udvikler sig, hvor Arktis bliver et mere interessant område, så stiger behovet for at beskytte sig bedre mod den slags angreb. Cyberangreb kan jo være lige så lammende som militære angreb,« siger han og fortsætter:

»Vi har prøvet at tale med de grønlandske politikere om disse cybertrusler. Vi er jo under daglige angreb fra andre stater og fra kriminelle. Så man er nødt til at opprioritere cybersikkerheden i Grønland. Jeg tror ikke, at det har haft nogen høj prioritet hos de grønlandske politikere.«

Men er det et rent grønlandsk anliggende? Grønland har selv begrænset kapacitet inden for cybersikkerhed. Skal Forsvarets Efterretningstjeneste have myndighedsopgaver i Grønland?

»Det ville jeg da synes, var naturligt: At vi laver en aftale om, at Forsvarets Efterretningstjeneste og deres Center for Cybersikkerhed også kan løse opgaver i Grønland. Det ville være helt naturligt, i takt med at sikkerhedssituationen i området ændrer sig.«

Hardliner

Så det vil du arbejde på?

»Ja, det vil jeg arbejde på. Jeg har brugt meget tid på at advare mod cybertrusler. Og man er nødt til at hæve bevidstheden om, at dette her er en krig, som vi ikke ser, men som ikke desto mindre er en krig. Og jeg er ret sikker på, at den også vil omfatte Grønland. Både russerne og kineserne udviser stor interesse for Grønland. Så det er et meget sårbart område.«

Skal Grønland omfattes af NIS-loven?

»Jamen jeg er hardliner på cyberområdet. Og jeg vil mene, at Grønland er bedst tjent med at implementere den lov,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Den ambition står forsvarsministeren ikke alene med. Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for partiet Inuit Ataqatigiit, har i Berlingske betegnet det som en oplagt mulighed, at Center for Cybersikkerhed får en afdeling i Grønland.

»Jeg synes, det er helt forkert, at Center for Cybersikkerhed ikke må operere i Grønland, og at loven ikke omfatter Grønland. For inden for cybersikkerhed er Grønland stadig et udviklingsland. Det kræver nogle flere hænder og flere ressourcer, hvis vi skal håndtere cybertruslerne på en forsvarlig måde,« siger hun.

Forsvarsministeriet og Center for Cybersikkerhed er i øjeblikket i dialog med de grønlandske myndigheder om muligheden for at lade Center for Cybersikkerhed operere i Grønland.