En af de første opgaver for en ny – eller genudnævnt – justitsminister efter folketingsvalget bliver efter alt at dømme at tage politisk og personlig stilling til, om den nu 75-årige Claus Hjort Frederiksen skal retsforfølges for landsskadelig virksomhed.

I givet fald bliver det en af nyere tids mest spektakulære retssager, som vil udspille sig »på juraens overdrev« og teste retssikkerheden for den tiltalte til det yderste.