»Clara har fået det allerbedste af tre verdener«

30-årige Marianne Jarlskov Bøgelund har en genfejl, som betyder, at fostre har stor risiko for en medfødt og alvorlig lidelse. Hun og manden Lasse er nu forældre til etårige Clara – med hjælp fra donor.

Far Lasse og mor Marianne Jarlskov Bøgelund med guldklumpen Clara. Foto: Henning Bagger  Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Grundstenen til stadig flere børn bliver lagt i små petriskåle i laboratorier og ikke på gammeldagsmanér i dobbeltsengen.

Sådan var det også, da Lasse og Marianne Jarlskov Bøgelund endelig blev forældre til Clara, der i dag er et år gammel. Fertilitetsbranchen fremskridt betyder blandt andet, at man kan overføre en kvindes ægceller til en anden, og den metode gjorde Marianne Jarlskov Bøgelund i stand til at gennemføre en graviditet.

Men netop fordi parrets vej til forældreskabet afhang af andre mennesker og et avanceret arbejde i fertilitetsklinikkens laboratorium, betyder det ekstra meget for Marianne Jarlskov Bøgelund, at hun har sat sit eget præg på sin datter, sådan som ny forskning nu peger på.

»At Clara er sund og rask er altoverskyggende vigtigst. Når det er sagt, glæder det mig meget, at barnet bliver til på den her unikke måde. Efter mange år i fertilitetsbehandling ved man, at graviditeten afhænger af mange andre mennesker. Men nu har jeg fået en større andel i dannelsesprocessen, og det betyder virkelig meget,« siger 30-årige Marianne Jarlskov Bøgelund.

Selv inden den nye forskning blev offentliggjort, havde Marianne Jarlskov Bøgelund en fornemmelse af, at Clara på en ubestemmelig måde havde »noget« fra Marianne. Andre har også bemærket mor og datters gennemgående træk.

Første gang, Marianne og Lasse Jarlskov Bøgelund forsøgte at blive forældre, var de henholdsvis 23 og 24 år gamle.

Men en genfejl hos Marianne betyder, at mange fostre er gået til grunde, fordi de har stor risiko for at få en medfødt og alvorlig lidelse.

Mens Lasse Jarlskov Bøgelund også så en mulighed i adoption, var det vigtigt for Marianne Jarlskov Bøgelund at bære et barn og i det mindste videreføre sin kærestes gener.

Et håb om flere ægdonorer

At den nye forskning nu også peger på, at Mariannes livmoder gennem ni måneder har skruet op og ned for det genmateriale, der lå i det befrugtede æg, bekræfter Marianne Jarlskov Bøgelund i, at Clara er parrets fælles barn. Også selv om Marianne ikke har leveret genmaterialet.

»Clara har fået det allerbedste af tre verdener,« siger Marianne og uddyber:

»Vi kunne ikke have lavet Clara alene. Men omvendt kunne ingen andre have lavet Clara. Heller ikke hvis det befrugtede æg var blevet lagt op i donor igen. Det er vores barn, og min livmoder har gjort Clara til en del af mig.«

Marianne Jarlskov Bøgelund håber, at den nye viden vil få raske og fertile kvinder til at overveje ægdonation. I dag bliver groft sagt hver tiende barn lavet på klinikker, og efterspørgslen på donoræg er stor:

»Mange afholder sig fra at donere, fordi de ikke kan lide forestillingen om, at deres barn går rundt et sted derude. Når vi nu ved, at børnene bliver til på den her unikke måde, hvor tre personer har indflydelse på udfaldet, så håber jeg, at det kan være med til at afmystificere ægdonation,« siger hun.

»Man er jo ikke mor til en andens barn, fordi man donerer et æg væk. Måske skal man hellere se det som en del af et fundament, som andre kan få lov til at bygge videre på.«