»Clara er et unødvendigt mirakel«

Lille Clara fik en hjerneskade efter en fødsel sat i gang med det omstridte stof Misoprostol. Nu forsøger hendes forældre at råbe lægerne op.

Treårige Clara fik en hjerneskade ved fødslen, og Claras forældre, Jesper og Merete Klitholm, mistænker stoffet Misoprostol for at have skylden. Gennem ti år har de danske fødesteder anvendt præparatet til ambulant igangsættelse af tusindvis af fødsler – helt uden videnskabeligt belæg, viser nye retningslinjer fra Dansk Selskab for Obestetrik og Gynækologi. Foto: Bo Amstrup Fold sammen
Læs mere

Ville de have hende nøddøbt? Det var overlægen på Randers Regionshospital, som spurgte, husker Merete Klitholm.

»Det siger man bare ja til.«
Hun havde netop født en lille livløs pige. Hospitalet forsøgte at ringe til en præst, men præsten svarede ikke sin telefon. I stedet gav overlægen pigen lidt vand i hovedet, fremsagde Fadervor og spurgte derpå forældrene, hvad barnet skulle hedde.

De havde talt om to navne, men var ikke nået til en beslutning. Merete sagde til sin mand, Jesper Klitholm:

»Det bestemmer du.«
Jesper tog det navn, han vidste Merete bedst kunne lide:

»Clara.«
I dag er Clara tre år og lettere hjerneskadet. Claras hænder vil ikke, som Clara vil, hvilket betyder, at hun har svært ved at give sine dukker tøj på og lege med perleplader. De senere følger er det alt for tidligt at sige noget om.

Indtil fødslen var Clara efter alt at dømme helt rask og velskabt.

»Hun er et lille mirakel. For mig vil hendes navn, Clara, altid betyde hende, der klarede den. Men hun er også et unødvendigt mirakel,« siger Merete Klitholm.

Mistanke til Misoprostol

Forældrene har netop afleveret en klage: De har en kraftig mistanke om, at stoffet Misoprostol, som Merete fik for at sætte fødslen i gang, medførte såkaldt hyperstimulation – kraftige veer – hvorunder Clara ikke fik ilt nok. Og ikke nok med det: Da overvågningen af hjerterytmen viste problemer, reagerede hospitalet for sent, før lægerne skred til kejsersnit, siger forældrene.

Jesper Klitholm taler om »et stort behov for at fortælle vores historie.«

»Vi vil forhindre, at andre ender samme sted. Jeg har en kollega, der er gravid. Det ville jo være frygteligt, hvis det samme skete for hende.«

Merete Klitholms journal viser, at hun i august 2009 blev sat i gang med Misoprostol, hvis sjældne, men alvorlige bivirkninger hun intet kendte til. Blandt disse er risikoen for hyperstimulation, der i værste fald kan føre til iltmangel for fostret. Merete Klitholm fik en pille på Regionshopitalet i Randers og tog så hjem, som det er skik og brug på de fleste fødesteder i Danmark. Dagen efter kom hun tilbage, fik mere Misoprostol og blev på hospitalet. Alt så i begyndelsen fint ud med fostrets hjertelyd, men Merete var frygteligt forpint.

Hvad der ikke fremgår af journalen er, at en jordemoder ifølge parret sagde, at de lige så godt kunne tage hjem, da det blev eftermiddag. Der var alligevel ikke rigtigt nogen fremdrift i fødslen. Det afviste Merete og Jesper Klitholm dog.

»De gav mig det indtryk, at jeg nærmest var lidt pivet. Det kom ærligt talt bag på mig, hvis der er noget, jeg aldrig har opfattet mig selv som, så er det pivet.«

»Det føles så uretfærdigt«

Jesper Klitholm kunne mærke, at personalet begyndte at blive lidt bekymret for fostrets hjerterytme. Han fik at vide, at den måske ikke var 100 procent, som den skulle være. Omvendt var det ikke noget at være bekymret for, lød beskeden.

Kort før midnat skulle det pludselig gå stærkt: Merete blev kørt til en operationsstue og fik foretaget et kejsersnit. Lægerne og jordemødrene tav straks efter kejsersnittet. De tog barnet ind i et tilstødende rum. Merete lå på operationslejet, Jesper sad ved hendes pude og lagde sin pande mod hendes.

»Jeg antog, at hun var død. Jeg var skrækslagen, det føles så uretfærdigt.«

Der gik ca. tyve minutter, så kom en læge ind og fortalte, at de havde fået liv i pigen, men de kunne ikke sige noget om hendes chancer for at overleve.

Jesper Klitholm fik lov til at se hende.

»Hun lå som en lille, krøllet, alt for hårdt vredet karklud, med lukkede øjne. Men hun bevægede sig lidt.«

Clara blev kørt til Skejby Sygehus for at blive kølet ned og dermed begrænse skaderne på hjernen.

Efter fem døgn fik forældrene første gang lov til at holde hende rigtigt. En hjernescanning viste, at skaden trods alt var begrænset.

Forældrene tog efterfølgende en samtale med lægerne på Regionshospitalet i Randers.

Merete var bare taknemmelig for, at Clara var i live. Jesper derimod var vred:

»Jeg kunne ikke forstå, at de ikke skred til kejsersnit noget før, når der så længe var problemer med hjerterytmen. Men de sagde, at hjerterytmen havde stabiliseret sig igen, og at det var det afgørende. De fik mig faktisk overbevist: Vi havde bare været drønuheldige.«

En meget ulykkelig sag

Men så læste parret Berlingskes artikelserie om Misoprostol-babyerne og gennemgik journalen.

»Vi er langt fra sikre på, at alvoren er gået op for fødselslægerne. Ud fra deres reaktioner at dømme ser de intet problem med Misoprostol. Men lægerne bliver nødt til at være meget, meget påpasselige, hvis de absolut skal benytte stoffet. Jeg tror simpelt hen ikke, de overvejer, at Meretes vemønster og den påvirkede hjerterytme kan have noget med Misoprostol at gøre. Derfor får de sat alt for sent gang i det kejsersnit.«

Eva Andersen, overlæge på Regionshospitalet, kalder sagen »meget ulykkelig.«

»En fødsel, der ikke går som den skal, berører os alle meget. Det bliver aldrig en almindelig dag på kontoret for os«.

Hun har endnu ikke modtaget forældrenes klage.

»Men det er klart, at vi skal ind og vurdere forløbet, for det er også en mulighed for os til at lære noget. Umiddelbart tænker jeg ikke, der er en sammenhæng med igangsættelsen med Misoprostol, som er givet i lav dosis. Antallet af veer er ikke alarmerende, men jeg medgiver, at man tidligt ser en meget kraftig reaktion på barnet.«