CIA-ansatte blev sparket ud af Danmark

Ulovlig aflytning af den nordkoreanske ambassade i 1970erne endte med at koste tre CIA-agenter opholdet i Danmark. Det fortæller en tidligere PET-chef.

Det kan koste dyrt at overskride grænser. Det fik amerikanske CIA-ansatte at føle, da de i dybeste hemmelighed blev udvist fra Danmark sidst i 1970erne for ulovlig aflytning af den nordkoreanske ambassade i København. Det skriver Politiken.

Bag om ryggen på de danske myndigheder samarbejdede amerikanerne med private danskere om lyssky aktiviteter, og da det blev opdaget, drog den daværende Anker Jørgensen-regering den yderste konsekvens: Den smed stormagtens agenter ud efter indstilling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Det afslører tidligere PET-chef Ole Stig Andersen i sine erindringer, der nu udkommer på Forlaget Sohn.

- Man behandlede CIA-agenterne på samme måde, som man behandlede agenterne fra KGB (den russiske efterretningstjeneste, red.), når de blev taget i ulovlig efterretningsvirksomhed i Danmark. Tre CIA-agenter blev erklæret persona non grata og måtte forlade landet, skriver Ole Stig Andersen ifølge Politiken i bogen.

Historien blev holdt hemmelig af »hensyn til USA«, og ved at give en af CIAs danske medhjælpere et »tiltalefrafald« kunne sagen holdes uden for det almindelige retssystem.

Ifølge professor i international politik ved Københavns Universitet, Ole Wæver, er det ikke så overraskende, at USA foretog aflytninger uden dansk tilladelse.

- Det bemærkelsesværdige er, at Danmark valgte at træffe beslutning om at udvise agenterne, siger Ole Wæver til Politiken.

Han forklarer det med den socialdemokratiske regerings USA-kritiske linje og stormagtens ry efter bl.a. Vietnamkrigen.

En PET-chef er bundet af livslang tavshedspligt og ikke mindst, når det gælder forholdet til fremmede magter. Derfor har Ole Stig Andersen nøje har overvejet, hvor langt han går i beskrivelsen af tiden som efterretningschef fra 1975 til 1984.

Han mener ikke selv, at han bryder tavshedspligten, da koldkrigsperioden er skildret indgående af blandt andre den såkaldte PET-kommission. Men juridiske eksperter tvivler på, at han har ret.

- Enhver regering vil forvente, at en tidligere efterretningschef holder mund for ikke at belaste forholdet til en vigtig allieret. Men selv om man kan mene, der er tale om en overtrædelse af tavshedspligten, vil ingen formentlig komme efter en pensioneret PET-chef. Selv om oplysningerne er lidt pinlige for USA, har de mere historisk interesse, siger professor i strafferet på Københavns Universitet, Jørn Vestergaard til Politiken.

BNB