Franske Christine and the Queens dykker ned i sorgens forløsende potentiale på ambitiøs popopera i tre akter. Det er smukt, voldsomt og til tider lidt for meget. Men aldrig kedeligt.
Uddrag af anmeldelsen:
»Det er Chris’ mest ambitiøse album til dato, der både trækker på hypnotiske 90er-agtige triphopbeats, længselsfuld synthpop, spoken word og støjende Pink Floyd-agtige lydflader.
Med albummet introducerer Christine and the Queens et helt nyt musikalsk kærlighedssprog, der veksler mellem storladne popsymfonier og introvert synthpop-mørke.«
Del: