Christiania-talsmand: »Vi er gået meget, meget langt nu i forhold til, hvor farligt det er«

Mens beboerne på Christiania har besluttet at øge presset på hashhandlerne ved at sætte lys op i Pusher Street, efterlyser de mere hjælp fra det omgivende samfund.

Christianitter mødes næste gang til fællesmøde mandag aften kl. 20:00. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Uffe Weng
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Christianitternes beslutning fredag morgen om at rydde Pusher Street for hashboder blev her til morgen fulgt op af et mindre initiativ, da man på et møde kl. 11.00 besluttede at sætte lys op i gaden.

"Mødet har blandt andet gjort, at man har sat belysning op i Pusher Street. Det vil gøre det sværere for folk at stå rundt omkring i krogene og sælge hash," siger Christianias talsmand, Risenga Manghezi.

Næste fællesmøde bliver først mandag aften kl. 20:00, oplyser talsmanden.

Hvad kom der ellers ud af mødet?

"Man skal fortsat primært forholde sig til erklæringen fra torsdag aften og de handlinger, der blev udført fredag."

Hvad forventer du af mødet mandag aften?

"Jeg kan sige så meget, at der fra det forrige møde kom ret betydelig handling ud af det og også fra det sidste møde. Så jeg tror, at der vil komme yderligere handlinger ud af det. Og så tror jeg også, det er vigtigt, at der bliver givet plads til, at politikerne kan reagere på det her. Christiania ser i virkeligheden det her først og fremmest som et politisk problem, ikke et kriminalitetsproblem."

Hvordan er det et politisk problem?

"Jamen, det er først og fremmest et politisk problem, som kræver en politisk løsning."

Hvad er den løsning?

"Der er kommet forskellige forslag frem i dag, blandt andet fra Radikale Venstre, der foreslår legalisering af hash. Allerede tidligere på ugen kom der forslag frem fra overborgmester Frank Jensen. De partier har budt ind i debatten ved at tage politisk ansvar og anvise noget handling. Ellers har det mest handlet om, hvad christianitterne kan gøre. Vi er gået meget, meget langt nu i forhold til, hvor farligt det er.«

Mener du, at det omgivende samfund tage over i højere grad?

»Ja, eller i hvert fald byde ind med flere konkrete bud på løsninger.«

Men er stemningen hos jer fortsat til at handle. Det lyder generelt, som om der på de foregående fællesmøder har været udtalt trang til at gøre noget?

»Der er helt sikkert moment nu, og det er dér, Christiania er bedst. Det er, når vi er mange og vil handle. Christiania er desuden kommet med en historisk opfordring til, at man undlader at købe hash på Christiania, som det er nu. Det er vigtigt at forstå den kontekst, som den udmelding kommer i. Christiania er stadig tilhænger af legalisering af hash, men det kommer ikke til at ske, så længe der er den vold, som der er i stigende omfang.«