Christiania-sagen kort

Få her et overblik over Christiania-sagen, der tog sin begyndelse allerede tilbage i august 2011, og som endte med at koste Morten Bødskov (S) posten som justitsminister i december 2013.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

August 2011

Pia Kjærsgaard (DF) får den idé, at hun gerne vil besøge fristaden Christiania for første gang i sit liv. Hun ved fra begyndelsen, at et sådant besøg vil kræve beskyttelse og forberedelse. Risikoen ved besøget bekræftes senere af Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Efteråret 2011

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup (DF), foreslår i Folketingets Retsudvalg at besøge Christiania. Pia Kjærsgaards ønske om at deltage bliver ikke nævnt på dette tidspunkt. Besøget ender med at blive planlagt til 29. februar 2012.

Februar 2012

Få dage inden Christiania-besøget melder Pia Kjærsgaard sig officielt på deltagerlisten. PET har dog kendt til hendes planer i længere tid, da tjenesten har adgang til hendes kalender.

23. februar 2012

I en mail bliver Folketingets Retsudvalg orienteret om, at det planlagte besøg på Christiania må udskydes. Udvalget får den forklaring, at udskydelsen skyldes, at daværende politidirektør i København, Johan Reimann, er forhindret i at deltage i et planlagt frokostmøde på Christiansborg inden.

Foråret 2012

Dansk Folkepartis medlemmer af Retsudvalget presser flere gange på for, at der skal findes en ny dato for et besøg på Christiania hurtigst muligt.

6. juni 2012

Johan Reimann besøger Retsudvalget og giver politiets vurdering af kriminalitets­udviklingen på Christiania.

7. juni 2012

Retsudvalget inklusive Pia Kjærsgaard besøger Christiania under stor mediebevågenhed. Over for PET hemmeligholder Pia Kjærsgaard sin deltagelse indtil få dage før besøget. Først få dage før det nye besøg - som endte med at blive gennemført - fortæller hun således PET, at hun vil deltage. Hun vil »narre« PET og Justitsministeriet, så de ikke endnu engang får held til at få udskudt eller aflyst besøget, forklarer hun senere til Berlingske.

19. november 2013

Ekstra Bladet skriver, at tillidsfolk i PET anklager PET-chef Jakob Scharf for at have gennemtvunget, at der blev kigget i Pia Kjærsgaards kalender for at lægge Christiania-besøget på en dato, hvor hun ikke kunne deltage. Samme dag udsender justitsminister Morten Bødskov en udtalelse, hvori han beskriver forløbet omkring Pia Kjærsgaard og Retsudvalgets besøg.

3. december 2013

Jakob Scharf meddeler, at han går af som PET-chef ved årsskiftet som følge af de seneste ugers fokus på interne samarbejds­vanskeligheder i PET. Senere samme dag offentliggøres hans redegørelse til Justitsministeriet om planlægningen og behandlingen af Christiania-besøget.

4. december 2013

Berlingske dokumenterer, at Retsudvalget er blevet ført bag lyset om årsagen til Christiania-turens aflysning. Bødskov erkender at have tilbageholdt oplysninger, men fastholder, at det var korrekt af hensyn til PETs arbejde.

5. december 2013

Pia Kjærsgaard forlanger at få en orientering fra Morten Bødskov om truslerne mod hende.

9. december 2013

Morten Bødskov erkender at have løjet over for Folketingets Retsudvalg og beklager, at han har »bidraget til, at medlemmerne af Folketingets Retsudvalg fik en begrundelse, som ikke var reel«.

10. december 2013

Justitsminister Morten Bødskov er indkaldt til samråd om sagen. Enhedslistens gruppeledelse skal efterfølgende drøfte, om de fortsat har tillid til ham. Allerede inden samrådet opfordrer Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance justitsministeren til at gå af. Samtidig forlanger et flertal uden om regeringen, at Morten Bødskov orienterer Retsudvalget om trusselsbilledet på Christiania.

Umiddelbart efter samrådet meddeler Enhedslisten, at partiet har mistet tilliden til Morten Bødskov som minister. I samme minut vælger han at trække sig fra sin post.

12. december 2013

Daværende fødevareminister Karen Hækkerup (S) bliver Morten Bødskovs efterfølger som justitsminister. Ved overdragelsen af ministeriet siger Bødskov, at han forlader posten med god samvittighed. Samtidig bebuder Karen Hækkerup, at ministeriets håndtering af Christiania-sagen skal undersøges.

6. januar 2014

Justitsministeriets departementschef, Anne Kristine Axelsson, og afdelingschef Jens-Christian Bülow bliver fritaget for tjeneste. Sammen med andre embedsmænd i ministeriet har de afleveret redegørelser om deres rolle i Christiania-sagen. På baggrund af redegørelserne anbefaler Kammeradvokaten, at de to topembedsmænd i ministeriet skal i såkaldt tjenstligt forhør om deres rolle i forløbet, og den anbefaling vælger Karen Hækkerup at følge.

15. januar 2014

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bekræfter, at hun og Statsministeriet fik besked om, at Retsudvalget var blevet vildledt allerede tre uger før, Morten Bødskov måtte gå af på grund af løgnen. Det skete i en mailkorrespondance mellem Justitsministeriet og Statsministeriet 19. november 2013.

17. januar 2014

Helle Thorning-Schmidt skal i samråd om Christiania-sagen. Forinden fremlægger hun mere end 30 siders bilag om Christiania-sagen og besvarer en række spørgsmål fra oppositionspolitikere. Det kommer blandt andet frem i hvilket omfang, statsministeren og hendes embedsmænd har været orienteret om sagen. I fire en halv time svarer Thorning på spørgsmål under samrådet. Hun fastslår igen og igen, at hun ikke har dækket over løgnen om Christiania-aflysningen.

»Jeg mener ikke, at der i denne sag er grundlag for at rejse nogen kritik af mig som statsminister, herunder for så vidt angår min tilsynsforpligtelse,« siger hun.

Efter samrådet meddeler Enhedslisten med opbakning fra blå blok, at Thorning skal have en næse for hendes håndtering af sagen. Oppositionspartierne kan dog ikke blive enige om formuleringen, og Thorning ender derfor med at slippe for næsen.

5. maj 2014

Forhørsledelsens rapport om embedsmændenes rolle i Christiania-sagen frifinder Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow. Det konkluderes, at de to embedsmænd angiveligt var med til at vildlede Folketingets Retsudvalg, men at der var tale om en såkaldt »nødløgn«. Tirsdag kan de begge vende tilbage til deres arbejde. Karen Hækkerup indkalder alle Folketingets partier til drøftelser om, hvordan »nødløgne« kan forhindres i fremtiden. Hun kalder det »en uacceptabel retstilstand«.