Christiania fejrer fødselsdag - men hvad skal der ske nu?

Mandag kan Christiania fejre 45 års fødselsdag, men de festlige indslag akkompagneres af en uvished for, om Fristaden i fremtiden kommer til at bestå af mindre hash og mere politiovervågning efter skudepisoden for nylig, hvor to betjente og en civil person blev ramt.

Mandag fejrer Christiania 45-års fødselsdag. Lørdag holdte fristaden snigfest. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald/MOMENT/Institute
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I september 1971 brød slumstormere barrikaderne ned til den forladte Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn. De overtog de forladte militærbygninger og omdannede dem til et kreativt fællesskab med alternative værdier, og de gjorde plads til byens skæve eksistenser.

Slumstormerne lagde på samme tid kimen til det, der i dag er Fristaden Christiania, en oase midt i København, en af byens største turistattraktioner - og et lukrativt supermarked for ulovlig handel med cannabis.

Indtil for nylig i hvert fald.

Efter skyderiet på Christiania sent om aftenen onsdag 31. august, hvor to betjente og en civil blev ramt, besluttede christianitterne på et hasteindkaldt fællesmøde at fjerne hashboderne i Pusher Street.

Det er ifølge Politiforbundet første gang i 21 år, at en dansk politimand er i livsfare efter at være blevet ramt af skud.

Den ene betjent, en 31-årige politiassistent, ligger fortsat i koma. Hans tilstand er kritisk, men stabil. De to andre ofre er blevet udskrevet fra hospitalet.

Den 25-årige Mesa Hodzic, som åbnede ild mod betjentene, blev ca. otte timer efter skyderiet på Christiania pågrebet af politiets aktionsstyrke efter en kort skudveksling på en adresse i Kastrup. Mesa Hodzic døde kort efter af sine kvæstelser.

Om morgenen 2. september, to dage efter skyderiet på Christiania, kom reaktionen fra christianitterne.

Under stor mediebevågenhed rev de omkring 30 træboder ned i erkendelse af, at det kriminelle miljø omkring Pusher Street var blevet for råt.

En handling, der er af nogen er blevet udlagt som symbolsk, mens andre tror på, at christianitterne reelt ønsker en forandring i hjertet af Fristaden.

Rydningen betød også, at pushernes regler - der tidligere stod malet på skilte i hashgaden - pludselig blev ophævet.

For første gang i flere år kunne danske pressefotografer knipse billeder og optage video i Pusher Street uden at frygte for deres udstyr og helbred.

For første gang kunne man sætte sig på torvet eller tale i telefon i hashgaden uden at blive påtalt af en maskeklædt pusher.

Og for første gang i lang tid begyndte folk at tale om, hvad man ellers kunne bruge Christianias hovedgade til, hvis ikke til at sælge hash.

Politiet har med opbakning fra Justitsministeriet benyttet det momentum til forandring på Christiania, som skudepisoden har skabt, til at forsøge at få indført en række tiltag på Fristaden.

Det handler blandt andet om at sætte belysning og overvågningskameraer op på Pusher Street. Fonden Fristaden Christiania har i den forbindelse bemærket, at man hverken kan eller vil modsætte sig dette.

Men da politiet fredag morgen satte to overvågningskameraer op på Pusher Street, gik der ikke mange timer, før de var revet ned. Scenariet gentog sig lørdag, og Task Force Pusher Street overvejer nu angiveligt en mere skjult overvågning.

I sidste uge forklarede taskforce-leder Dannie Riese til Berlingske, at politiet er udmærket klar over, at der fortsat sælges cannabis på Christiania og på voldene omkring. Det er dog politiets opfattelse, at christianitternes rydning har haft »en negativ effekt« på pushernes omsætning. Og, siger Dannie Riese:

»Vi er ikke så naive, at vi tror, at hashhandlen forsvinder, fordi man lukker Pusher Street«.

Spørgsmålet om Pusher Street

Det er i dag femogfyrre år siden, slumstormerne gav de forladte militærbarakker nyt liv. Fødselsdagen fejres traditionen tro med festlige arrangementer i dagevis, som var hvert eneste år med Fristaden en sejr i sig selv.

Og forståeligt nok. Christianitterne måtte i årtier kæmpe for deres plads i byen, før det i 2011 efter lange forhandlinger lykkedes at nå til enighed om en frikøbsaftale mellem Bygningsstyrelsen og Fonden Fristaden Christiania, der i dag ejer området på christianitternes vegne.

Med aftalen er diskussionen om fristad eller ej sat på pause på ubestemt tid.

Til gengæld er diskussionen om hashhandlen taget til. For hvad nu med Pusher Street?

Gaden er i dag fortsat fri for hashboder, og som en talsperson for Christiania sagde det tidligere på måneden, vil det blive ved med at være sådan “i hvert fald i den nærmeste fremtid”. Det betød ifølge talspersonen i første omgang frem til fødselsdagen.

Men hvad skal der ske med Pusher Street efter fejringen? Er det slut med cannabis-supermarkedet midt i København? Og hvor bevæger projektet Christiania sig hen herfra?