Christa fødte i en ambulance på Nyvej

Gravide i Region Sjælland skal ikke længere sendes hjem, efter at de har fået det vestimulerende præparat Misoprostol. Det sker for at undgå fødsler som Christa Varmings, hvis søn kom til verden i en ambulance efter ti minutters kørsel.

Christa Varming , der bor i Øster Ulslev med sønnerne Simon og Jonathan samt kæresten Anders så frem til en planlagt fødsel på sygehuset i Nykøbing Falster i juni sidste år. Ingenting gik dog som forventet ved Simons fødsel, og i dag føler hun sig overbevist om, at det skyldes det vefremkaldende stof misoprostol, som hun fik på sygehuset, hvorefter hun blev sendt hjem. I hjemmet 25 km fra Nykøbing Falster gik fødslen i gang og forløb så hurtigt, at hun fødte i ambulancen på vej til sygehuset. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hanne Loop

Det var slet ikke sådan, fødslen skulle være foregået. Christa Varming havde aldrig forestillet sig, at hun skulle ligge på sit hårde stuegulv i Øster Ulslev, en lollandsk landsby 25 km fra nærmeste sygehus, og forsøge at holde igen på den voksende trang til at presse barnet ud. Eller at hendes hår skulle blive viklet ind i hjulene på en kontorstol, fordi hun vred sig på gulvet. Det var bestemt heller ikke meningen, at hendes kæreste, Anders, skulle løbe rundt i huset for at finde håndklæder frem, mens en jordemoder over telefonen instruerede ham i, hvordan han skulle tage imod parrets andet barn. Men sådan var det endt. Det var en forbandet situation, og det gjorde forbandet ondt på Christa Varming.

Få timer forinden havde hun ligget i en seng på sygehuset i Nykøbing Falster. Her fik hun for anden gang inden for 15 timer en pille, der skulle fremprovokere veer. Det var i juni 2012, fire dage før Christa Varmings termin, men en læge ville sætte fødslen i gang, da lægen frygtede, at fosteret ikke voksede nok. Hun fik at vide, at det godt kunne gå stærkt, fordi hun var andengangsfødende. Trods det, og selv om parret boede 25 km fra sygehuset, blev Christa Varming og hendes kæreste kl. 10.25 sendt hjem med besked om at ringe, når der kom veer. Og om at vende tilbage kl. 15, hvis ikke der var sket noget inden da.

Veerne kom inden for en time efter, at parret var kommet hjem. I første omgang små veer, og Christa Varming gik i bad for at gøre sig klar til fødslen. Da hun stod under bruseren, blev veerne pludseligt meget kraftige. Langt kraftigere, end hvad hun huskede fra sin første fødsel og så kraftige, at hun knap kunne stå på benene. Hendes kæreste måtte hjælpe hende ud af bruseren, og ikke længe efter ringede han til hospitalet. Da var klokken godt 13. Der var under to minutter mellem de kraftige veer, og da jordemoderen fik Christa Varming, som råbte og skreg under en ve, i røret, var hun ikke i tvivl: »Vi sender en ambulance,« sagde jordemoderen, som bagefter begyndte at instruere Anders i, hvordan han skulle tage imod sit barn, hvis det kom før ambulancen.

Region Sjælland ændrer praksis

Hvis det står til Region Sjælland, som Nykøbing Falster Sygehus hører under, vil Christa Varmings oplevelse blive et enkeltstående tilfælde. For efter at Berlingske har beskrevet flere sager om lynfødsler og kvinder, der mistænker misoprostol for at have gjort skade på deres barn, vil regionen nu ændre praksis. De fire fødeafdelinger i regionen, der sidste år hjalp 6.284 børn til verden, vil med nye retningslinjer øge sikkerheden og trygheden. Den tidligere praksis, hvor gravide som Christa Varming blev sendt hjem med misoprostol i kroppen og en besked om at ringe, når de mærkede veer, skal nu afløses af en mere forsigtig fremgangsmåde.

Fremover skal de gravide have misoprostol oralt frem for de mere potente stikpiller. Og de skal hver anden time kontrolleres på fødeafdelingen for at sikre, at der ikke opstår vestorme eller andre sjældne, men alvorlige bivirkninger, som misoprostol kan udløse. Samtidig skal mor og barn undersøges grundigt, før der gives en ny dosis misoprostol, f.eks. via en CTG-scanning. Det vil i praksis betyde, at langt de fleste forbliver på hospitalets område eller lige i nærheden, forklarer overlæge Jens Lyndrup fra Roskilde Sygehus:

»Vi har nu valgt et program, hvor patienterne skal komme ind hver anden time, og derfor kommer folk jo næppe hjem, med mindre de bor lige ved siden af hospitalet.«

I Norge og USA advarer myndighederne mod, at kvinder sendes hjem med misoprostol. For hvis der opstår en vestorm, hvor den gravide får hyppige og voldsomme veer, kan barnet få hjerneskade eller dø af iltmangel, hvis ikke moderen er i nærheden af et hospital. Debatten om praksis i Danmark har været medvirkende til, at Jens Lyndrup sammen med kolleger fra Region Sjællands øvrige fødeafdelinger har udarbejdet nye retningslinjer:

»Der har været så meget omtale af sikkerheden omkring misoprostol, at vi gerne vil skabe tryghed hos patienterne. Derfor har vi valgt en meget tryg form både for at skabe ordentlige resultater, men også fordi vi vil sikre, at kvinderne er trygge. Det er selvfølgelig lidt besværligt, at kvinderne skal komme igen hver anden time, men her i Roskilde kan de gå en tur ned i byen og f.eks. få lidt at spise, mens de venter,« siger Jens Lyndrup.

Han tilføjer, at kvinderne, inden de får lov at gå, i første omgang skal overvåges i en halv time på fødeafdelingen.

Fælles retningslinjer efterlyses

I Region Hovedstaden har fødselslægerne også bebudet en strammere praksis omkring misoprostol. Her vil man fortsat sende kvinderne hjem og afvente veer, men ved de allerførste tegn på dem, skal kvinderne kaldes ind. I Region Midtjylland sendes kvinderne forsat hjem med misoprostol, mens Region Nordjylland og Sydjylland sender kvinderne hjem med et andet vestimulerende middel, Minprostin. Der er således vidt forskellige standarder, og Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), opfordrer Sundhedsstyrelsen til at fastlægge nationale retningslinjer:

»Det vil være en rigtig god idé, hvis Sundhedsstyrelsen som den faglige, udenforstående instans fastlægger en ensartet praksis for, hvordan man giver medicinen samt fastlægger den efterfølgende praksis på området,« siger Bent Hansen.

Sundhedsstyrelsen har, som reaktion på Berlingskes artikler, afleveret en handlingsplan om misoprostol, hvori styrelsen bl.a. skal vurdere behovet for ens retningslinjer på området. Det arbejde skal være færdigt i foråret 2014.

Lynfødsel i ambulancen

Ambulancen kom efter 20 minutter. Christa Varming lå fortsat på gulvet og havde endnu ikke født. Men hun havde stærk pressetrang og genkendte det som tegn på, at fødslen reelt var i gang. Det fortalte hun de to ambulancereddere, mens de hjalp hende op på en båre. De kørte med fuld udrykning mod Nykøbing Falster.

Efter ti minutters kørsel kunne Christa Varming ikke mere. »Det er nu, det er nu,« sagde hun til redderen ved sin side. Han nikkede og signalerede til sin kollega foran, der svingede ambulancen op på fortovet foran Nyvej 2a, og sprang om bagi. Herfra gik det stærkt. Christa Varming husker smerterne, men også at hun nåede at tænke over det absurde i, at hun fødte liggende på en hård, smal ambulancebåre med udsigt til en husgavl.

Med et enkelt, kraftfuld pres var barnet ude. En stor, stærk, sød og sund dreng, som Christa fik op til sig. Han skulle hedde Simon. Den ene redder fik tårer i øjnene, men Anders og Christa var for omtumlede til rigtigt at reagere.

Med barnet ude trillede ambulancen i mere roligt tempo de sidste kilometer ind til sygehuset. Her tjekkede jordemødrene barnet og syede og vaskede Christa. Men fødslen var – udover at den fandt sted i en ambulance – ikke forløbet som planlagt. Christa skulle have haft antibiotika, da hun fik veer, for at mindske risikoen for en streptokokinfektion. Men det nåede hun aldrig, og hun og Simon blev derfor indlagt i to dage for at sikre, at der ikke var infektioner.

Hun og kæresten Anders fik heller ikke tilbudt en efterfødselssamtale, selv om de havde behov for at få svar på, hvorfor fødslen blev så dramatisk. Personalet på hospitalet havde ikke givet noget forklaring, og de nåede aldrig at tale med de to reddere.

Føler sig løjet for

I sommer læste hun i Berlingske om andre kvinder, der også havde oplevet voldsomme veer. Eller nær havde født på Jagtvej, fordi en fødsel udviklede sig eksplosivt. Fællesnævneren for kvinderne var misoprostol, og en nysgerrig Christa Varming fandt sin egen fødselsjournal frem. Da hun blev sat i gang, fortalte personalet ikke hvilket præparat, de gav hende. Eller om der var særlige risici ved det. Hun spurgte ligefrem, om det var den misoprostolholdige medicin Cytotec, hun fik. En jordemoder svarede nej. Men da Christa Varming for nylig gennemgik sin journal, kunne hun se, at hun netop havde fået misoprostol, og hun tror, at det kan have spillet ind.

Christa Varmings søn, Simon, er i dag en sund og rask etårig. Det er forældrene taknemmelige for, men de er utilfredse med fødselsforløbet.

»Den blev jo sat i gang, fordi en læge skød helt forbi. Vores dreng var ikke undervægtig, men helt normal, så alt det postyr, som fulgte med, kunne vi helt have undgået. Det endte meget ubehageligt, og vi har besluttet, at vi ikke skal have flere børn. Jeg vil ikke igennem en fødsel igen. Det var det for voldsomt til,« siger Christa Varming.

Hun følte sig løjet for, da hun opdagede, at hun fik misoprostol, og hun mener ikke, hun skulle være sendt hjem:

»25 km er langt væk. For langt, viste det sig. Og dels stod det klart i journalen, at jeg skulle have antibiotika før fødslen,« siger hun.

Overlæge: Misoprostol kan have spillet ind

Jens Christian Prien-Larsen, ledende overlæge på fødeafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus, siger, at hospitalet en til to gange årligt oplever lynhurtige fødselsforløb som Christa Varmings. Han kan ikke udelukke, at misoprostol har spillet ind:

»Vi forstår fuldt ud, hvis familien har oplevet det som et voldsomt forløb. Den igangsættende medicin kan have været medvirkende til forløbet, men jeg ser ingen tegn på, at hun har været medicinsk overstimuleret. Jeg kan ikke lægge hovedet på blokken for, hvorfor fødslen skete så hurtigt. Vi ser det af og til, men meget sjældent. Og med de afstande, vi har til hospitalet i vores område, så kan det ske, at fødslen sker i hjemmet eller i ambulancen.«

Han fastholder, at det var korrekt at sende Christa Varming hjem, og at han ikke ud af journalen kan læse, at der skulle have været diskussion om den information, hun fik.»Set ud fra hendes tilstand, da hun blev sendt hjem, var det korrekt at gøre i situationen. Det er rigtigt, at barnet viste sig at være normalvægtigt, men vi kom med den bedste faglige vurdering, vi kunne, ud fra den scanning og de beregninger, vores udstyr foretog. Så personalet handlede korrekt.«

Jens Christian Prien-Larsen siger, at forældre som standard tilbydes en efterfødselssamtale og beklager, hvis det ikke er sket hos Christa Varming. Han håber desuden, at regionens nye retningslinjer vil mindske risikoen for ambulancefødsler fremover.

Christa Varming er glad for, at Region Sjælland nu ændrer retningslinjer på området:

»Det glæder mig på andres vegne, for det er bestemt ikke ønskværdigt for nogen, hvad jeg gennemgik. Men jeg kan ikke forstå, at man stadig sender hjem i andre regioner. Slet ikke når man advarer om en sådan praksis i andre lande,« siger hun.