Chimpanse-dna og statslig fødselskontrol: Information skal kvæle vilde vaccinerygter blandt muslimer

Vaccineskepsissen er større blandt etniske minoriteter, end den er i resten af befolkningen, vurderer læge med tilknytning til Ishøj. Ny informationsfolder fra Sundhedsstyrelsen skal oplyse etniske minoriteter om vaccinerne.

En informationsfolder fra Sundhedsstyrelsen skal komme usande vaccineinformation blandt danske muslimer til livs. Her ses en idrætshal i Ishøj, der er blevet ombygget til at vaccinere danskere mod covid-19. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Ville jeg få sprøjtet chimpanseceller ind i kroppen, hvis jeg tog imod AstraZeneca-vaccinen, og kan vaccinerne påvirke kvinders evne til at få børn?

Det har ikke skortet på tvivlsom information om coronavacciner blandt etniske minoriteter i vestegnskommunerne. En informationsfolder fra Sundhedsstyrelsen skal nu afkræfte de vaccinerygter, der til en vis grad har floreret.

Det fortæller Urfan Ahmed, der er praktiserende læge i Avedøre og beboer i Ishøj, hvor smitten har været ekstrem høj under coronakrisen.

Han har sammen med Sundhedsstyrelsen og en række muslimske organisationer udarbejdet informationsfolderen. Den seneste tid har han som talsmand for Etnisk Taskforce Covid-19 desuden tjent som en slags oplysningsmand for muslimer, der har henvendt sig med undrende spørgsmål, der baserer sig på både fakta og misinformation.

Urfan Ahmed vurderer, at vaccineskepsissen blandt danske muslimer på Vestegnen er blevet mindre den seneste tid, og at mange muslimer er gode til at søge sandfærdig information herom. Det er bestemt en opløftende nyhed, men indsatsen stopper ikke her, mener lægen med pakistanske rødder:

»Jeg vil dog stadig vurdere, at der er større vaccineskepsis blandt danske muslimer, end der er i resten af befolkningen. Dette vil også være tilfældet fremadrettet, hvis myndigheder og organisationer fra civilsamfundet ikke er aktive i deres kommunikation og italesætter den skepsis, der eventuelt måtte opstå.«

Informationsfolderen besvarer spørgsmål, som visse muslimer typisk ville undersøge, inden de lader sig vaccinere.

»For eksempel er det ikke sikkert, at danskere er interesserede i at vide, om der er animalske produkter i vaccinen, men dette kan være vigtigt for visse muslimer. Og hvis vi ikke besvarer spørgsmål som disse, kan det skabe utryghed og tvivl,« forklarer Urfan Ahmed:

»Så det er simpelthen for at komme misinformationen til livs, som vi ved, er en af de største forhindringer for, at folk tager imod vaccinen.«

Chimpanserygte

Der kan være en mulig forklaring på, at misinformation opstår blandt etniske minoriteter, vurderer Urfan Ahmed. En kortlægning fra Sundhedsstyrelsen viser, at etniske minoritetsgrupper i høj grad får information gennem sociale medier som Facebook og WhatsApp.

»Her er det meget nemmere at dele misinformation, og det kan potentielt have haft en effekt på graden af oplysning. Men der er selvfølgelig også mange danskere, der får deres information fra sociale medier,« siger lægen fra Ishøj.

Flere eksempler, som Urfan Ahmed har indsamlet de seneste måneder, viser, at der i en vis udstrækning har været misinformation blandt hans patienter og bekendte med anden etnisk baggrund i områderne på Vestegnen.

En række danske muslimer har eksempelvis spurgt ham, om vacciner påvirker kvindens evne til at få børn. Det er også et spørgsmål, som informationsfolderen afkræfter:

»Der har blandt andet været et spørgsmål om fertilitet blandt danske muslimer, hvor en gammel myte fra 1980erne om, at vaccinen skal fungere som befolkningskontrol – at den skulle nedsætte fertiliteten – har floreret. Her har vi med faglige argumenter kunnet aflive myten.«

Urfan Ahmed har desuden modtaget henvendelser fra muslimske borgere, der troede, at vaccinerne ændrer vores dna, og at man ville få dna-celler fra en chimpanse sprøjtet ind i kroppen, når man blev vaccineret AstraZeneca-vaccinen.

»I indlægssedlen til AstraZeneca-vaccinen stod der eksempelvis, at der er en virus fra chimpanser i vaccinen. Det er rigtigt, at den virus er udvundet fra chimpanseafføring, men det betyder ikke, at du får sprøjtet dna fra chimpanser ind i kroppen. Nogle hører bare ordet chimpanse og dna, og så har de måske ikke læst sætningen færdig, og det er her, at misforståelsen kan opstå,« fortæller Urfan Ahmed.

Skal være opmærksom

En gennemgang fra Folkehelseinstituttet – den norske sundhedsstyrelse – viser desuden, at vaccinationsdækningen i Norge blandt personer på 75 år eller derover er lavest blandt personer født i Irak og Somalia. Folkehelseinstituttet ved dog ikke, hvad der er årsag til forskellen.

I Danmark har man ikke lignende tal, oplyser Statens Serum Institut. Urfan Ahmed vurderer imidlertid, at opbakningen til covid-19-vaccinerne blandt etniske minoriteter i Danmark er blevet større den seneste tid. Han peger blandt andet på myndighedernes forsigtige tilgang som en faktor, ligesom påvirkning fra familie i udlandet potentielt kan have haft en betydning:

»Jeg mærker, at modstanden mod vaccinen er blevet mindre, og det kan skyldes, at vaccinationerne er blevet rullet ud i det meste af verden, hvor danske muslimer måske hører fra en onkel, fætter eller kusine fra Tyrkiet, der har fået vaccinen, og de så spørger. Har du ikke fået vaccinen? Du bor i Danmark, i et velfærdssamfund. Så på den måde kan det tilskynde danske muslimer til at få vaccinen.«