I et debatindlæg i onsdagens Berlingske kalder to politikere dansk journalistik for substansløs, sensationsøgende og forhastet. Men Venstres Karsten Lauritzen og socialdemokratiske Jacob Bjerregaards kritik vækker undren hos chefredaktørerne på tre af landets morgenaviser. Informations ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, påpeger manglen på argumentation i debatindlægget. 

 - Jeg genkender slet ikke det billede, de to folketingsmedlemmer tegner af pressen. Og desuden bygger deres kritik overhovedet ikke på noget konkret. De nævner nærmest ingen eksempler. Derfor gør de sig skyldige i den samme anklage, de retter mod medierne: "Mangel på substans", siger Christian Jensen.

Redaktør: Vi kulegraver

Han bakkes op af direktør og ansvarshavende chefredaktør hos Berlingske Media, Lisbeth Knudsen. 

- Det er noget vrøvl, de to skribenter kommer med - kvaliteten i dansk presse er ikke nedadgående. Det er klart, at der er en højere hastighed i nyhedsformidling. Men vi bruger også kræfterne anderledes end for 10-15 år siden. Vi skriver færre historier. I stedet kaster vi flere kræfter ind på at udvikle originale historier og ikke blot referere begivenhederne, siger Lisbeth Knudsen. 

Ifølge de to politikere er den dybdeborende journalistik stort set ikke-eksisterende i dansk presse. Ifølge Lisbeth Knudsen er den et vartegn for de danske morgenaviser.

- Hos Berlingske har vi de senere år investeret betydelige kræfter i kulegravende journalistik. Det fik de andre mediehuse til at følge efter. Det er en flot tendens, når vi alle er pressede på økonomi, siger chefredaktøren.

Medierne skal tage imod kritik

Hos Politiken understreger Bo Lidegaard, at pressen skal være åben over for kritik. Ikke mindst fra politikere, som medierne selv kritiserer flittigt, forklarer han. Ligesom sine chefkolleger har han dog et stort problem med generaliseringerne, kritikken bygger på. Til gengæld tilslutter han sig folketingsmedlemmernes ønske om endnu mere dybdeborende journalistik. 

- Vi deler bestræbelserne for at fremme den dybdeborende journalistik. Spørgsmålet er, hvem der skal afgøre, hvad der er dybdeborende, siger Bo Lidegaard og henviser til, at forfatterne bag debatindlægget ønsker at målrette mediestøtten mod dybdeborende journalistik frem for "medier, der koncentrerer sig om skandaler."

Politikerne Karsten Lauritzen (V) og Jacob Bjerregaards (S) foreslår, at "journalisterne skal grave ned i sager med politisk substans. At trampe rundt og opfinde historier om Løkkes bilag eller Helle Thornings privatøkonomi har intet med journalistik at gøre," skriver de. Det bekymrer Politiken-chef, Bo Lidegaard.
         
- Debatindlægget gør mig urolig, når det fordømmer pressens interesse for hvilke bilag den daværende finansminister indleverede til skatteydernes refusion i eget og i fiktivt navn. Eller for den sags skyld, når pressen interesserer sig for, hvem der misbrugte sit embede til ulovligt at lække oplysninger om den daværende oppositionsleders skatteforhold, siger Bo Lidegaard.

- Det er ikke nogen rar tanke, at politikere, der anser den slags journalistik for helt tosset, nu vil have lov til udelukkende at støtte de medier, der efter deres mening laver "rigtig journalistik", men åbenbart ikke dem, der forholder sig kritisk til deres egne partiledere, siger Bo Lidegaard, Politiken, til B.dk.  

I strid med loven

Sidst i debatindlægget foreslår de to politiske forfattere en række tiltag, der kan forbedre udvikling i dansk presse. I et af punkterne vil de forfremme Pressenævnets rettigheder til en egentlig medieombudsmand. 

I et andet antyder de, at mediernes nedadgående formkurve kan hænge sammen med udenlandske medievirksomheders ejerskab af danske mediehuse. Netop nu er Børsen, metroXpress og Berlingske Media ejet af internationale selskaber. Begge punkter forbløffer Lisbeth Knudsen. 
 
- At skabe en medieombudsmand ville direkte stride mod Grundlovens paragraffer om ytringsfrihed. Og tanken om at give udenlandsk ejede mediehuse en ringere forretningsposition end de danske konkurrenter ville være på kant med EU-lovgivning. Jeg finder det meget underligt, hvis dette debatindlæg er i overensstemmelse med Venstres og Socialdemokraternes mediepolitik, siger Lisbeth Knudsen. 
       
Går gerne bodsgang

Begge politikere understreger over for B.dk, at de provokerer med fuldt overlæg i debatindlægget. Men de føler samtidig, at de formulerer en række bekymringer, en stor del af offentligheden deler med dem.   

- Grundlæggende giver jeg chefredaktørerne ret, siger Karsten Lauritzen og fortsætter:

- Selverkendelse er hverken udbredt blandt politikere eller chefredaktører. Men jeg går gerne bodsgang, hvis det betyder, at vi kan få en dybdegående debat, der løser nogle af vores problemer.