Chef forudser dårligere officerer med ny uddannelse

Chefen for Hærens Officersskole brugte 300 års jubilæum til udfald mod kommende spareudgave af officersuddannelsen.

Frederiksberg Slot dannede i går rammen om en parade i anledning af 300 året for oprettelsen af hærens officersuddannelse. Skolens chef, oberst Eigil Schjønning, billedet, udtrykte på jubilæumsdagen sin store skepsis over for den fremtidige rekruttering af officerer. Foto: Mads Nissen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske officerer bliver dårligere og mindre egnede til at løse hærens fremtidige opgaver.

Det mener chefen for Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot, oberst Eigil Schjønning. I går brugte han skolens 300 års jubilæum med deltagelse af forsvarets ledelse samt prins Joachim til at advare mod de planlagte forringelser af officersuddannelsen og mod at droppe tjenestemandsansættelsen af officerer.

»Kræfter i statsadministrationen finder det ikke nødvendigt, at statens magtmonopol, i form af politi og militær, bindes tæt og loyalt til statsmagten som tjenestemand. Det må være opfattelsen, at professionalisme, korpsånd, loyalitet og opofrelse kan købes fra gaden og opbygges ved et fragmenteret efteruddannelsessystem og kortvarige kontraktansættelser,« lød det.Hvorfor kan overenskomstansatte ikke være lige så loyale som tjenestemænd?

»Jeg tror, at når man starter som tjenestemand og opbygger den loyalitet, så bliver vi ved med at løse opgaverne, selv om vilkårene måske bliver sure. Under Anden Verdenskrig havde rigtig mange officerer lyst til at kæmpe den 9. april om morgenen, men regeringens holdning blev, at det skulle vi ikke, og så fulgte officererne loyalt det politiske direktiv,«

Eigil Schjønning mener, at når politikerne fjerner forsvarets tjenesteboliger og standser muligheden for midlertidig tjeneste med tilhørende økonomisk støtte, så bliver officererne meget mindre mobile. Når forsvaret samtidig går over til et ansøgningssystem i stedet for at beordre officerer til deres tjeneste, så er det slut med at få den »bedste mand til jobbet.« I stedet får man den »billigste« til jobbet.

»Man får den bedste af dem, der søger jobbet, og som bor i nærheden af det,« forudser Eigil Schjønning.

»Man ændrer på én gang uddannelsen markant, man ændrer efteruddannelsen markant, man ændrer på ansættelsen rigtig markant. Samlet set får det en indflydelse på staten Danmarks officerskorps,« siger han.

En af konsekvenserne vil ifølge skole-chefen blive, at en civilt ansat i Forsvarskommandoen kan søge et job som kontorchef fra vedkommende er midt i 30erne, mens en tilsvarende militært ansat, der først skal have en bacheloruddannelse, dernæst en diplomuddannelse og derpå militære kompetencer, først kan søge et job på tilsvarende militært niveau som oberstløjtnant, når han er omkring 50 år.

»Jeg kan simpelthen ikke rekruttere den rigtige mand med udsigt til sådan et karriereforløb,« siger Eigil Schjønning.

Ingen udsigt til store justeringer

Socialdemokraternes forsvars- og udenrigsordfører, John Dyrby Paulsen, er ligesom de øvrige medlemmer af Folketingets forsvarsudvalg undervejs til USA for at besøge kampflyproducenterne Lockheed Martin og Boeing og har derfor ikke hørt kritikken fra Hærens Officersskole.

»Input er velkomne, men jeg tvivler på at der vil ske store justeringer af forsvarsforliget,« siger han.

John Dyrby Paulsen afviser, at overenskomstansatte vil vise sig mindre loyale end de nuværende tjenestemandsansatte.

Eigil Schjønning advarer også mod den planlagte sammenlægning af Hærens, Søværnets og Flyvevåbnets officersskole, der ligesom ændringerne i officersuddannelsen er en del af forsvarets spareplan til 2,7 mia. kr. »Skal det overhovedet give mening at lægge Hærens Officersskole sammen med en anden, så bør det være sammenlægning med den Norske Krigsskole,« mener han.