Chef for veterancentret: »Det er simpelthen prisen for at gå i krig«

Jette Albinus er chef for Veterancentret, hvis militærpsykologer hjælper med screeningsprocessen de sidste seks måneder, inden soldater udsendes på mission. Hun understreger, at soldaterne selv har et ansvar for at være ærlige om eventuelle problemer, men erkender samtidig, at der er flere dilemmaer på området.

Soldater forberedes på internationale missioner med intensiv fysisk og psykisk træning i seks måneder op til udsendelse. I dette tidsrum undervises både ledere og menige soldater af militærpsykologer fra Veterancentret. Det er ledernes ansvar at sikre, at alle soldater trives psykisk, og de har pligt til at reagere på eventuelle bekymringer i løbet af de seks måneder. Arkivbillede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker

Hvad gør I for at sikre, at I ikke sender soldater med psykiske problemer i krig?

»Veterancentret hjælper med at styrke udvælgelsen af soldater til internationale missioner med en række værktøjer. Forud for udsendelsen uddanner vi eksempelvis førerne i, hvad de skal være særligt opmærksomme på i forhold til at sikre, at deres personel trives psykisk. Vores militærpsykologer står også til rådighed for sparring med førere og chefer, så de kan sortere soldater fra, der ikke har det godt,« siger Jette Albinus, chef for Veterancentret.

Hvad gør det svært at screene soldater for psykiske problemer?

»En stor udfordring er, at det kræver en aktiv medvirken fra soldaten og de pårørende. For hvis en soldat har det dårligt, men vælger at skjule det, kan vi kun udefra prøve at danne os et billede af, hvordan soldaten har det – vi kan jo ikke kigge ind i soldatens hoved. Derfor har soldater også selv et ansvar for at mærke efter, og sikre sig, at de er klar.«

Men kan soldater ikke have gode grunde til at skjule deres problemer?

»Der er et dilemma med ansættelsesforholdet. Siger en soldat nej til en udsendelse, kan soldaten være bange for, at det går ud over vedkommendes karriere. Det er et reelt dilemma, som der ikke er nogen løsning på det, men et dilemma, vi er nødt til at forholde os til både som Forsvar og som individ. Soldater må måske på et tidspunkt sige til sig selv: Okay, nu har jeg været soldat, men det går nok ikke på den lange bane, så jeg må hellere i tide begynde at finde på noget andet at lave.«

For nogle psykisk syge veteraner kan det være en flugt at blive udsendt. Så er det ikke Forsvaret, der som ansvarlig arbejdsgiver skal sikre, at syge soldater sorteres fra?

»Jo, det vil vi også meget gerne. Vi har forsøgt med spørgeskemaer, men kun de anonyme giver et retvisende billede. Man kunne sandsynligvis fange nogle flere, hvis alle skulle igennem en samtale med en psykolog inden udsendelse, men man ville stadigvæk ikke fange alle.«

Hvorfor laver man ikke sådan en psykologscreening med alle?

»Fordi rigtig mange faktorer spiller ind i forhold til, om du får PTSD (posttramatisk stressreaktion red.), og har psykologsamtaler nu også den tilstrækkelige effekt? Måske kunne en psykolog fange lidt flere, men ikke alle. Vi prøver hele tiden på at se, hvad der har den største effekt, og her arbejder vi med flere tiltag.«

Hvad tænker du om de selvmord og selvmordsforsøg blandt veteraner, der har været denne sommer?

»Nogle gange ville jeg ønske, jeg kunne kommentere på nogle af de konkrete sager, for med nogle af de her tilfælde har jeg tænkt, at alt har været bragt i spil, og alligevel har veteranen begået selvmord. Det er så frustrerende og tragisk. Men det er også et billede på, at krig nogle gange kan gøre folk så syge, at ligegyldigt, hvad vi gør, og ligegyldigt, hvor meget vi screener inden, så bliver det resultatet. Jeg siger ikke, at vi ikke kan reducere antallet af selvmord, og det skal vi hele tiden forsøge, men vi vil altid have nogle. Det er simpelthen prisen for at gå i krig.«