Samfund

Chef for vagtcentralen erkender: Nej, der bliver ikke sendt ambulancer til alle mistede opkald på 112

Berlingske har dokumenteret, at tusindvis af borgere de seneste tre måneder ikke er kommet direkte igennem regionens vagtcentral, når de har ringet 112 for at få akut hjælp. Nu svarer chefen for vagtcentralen på kritikken.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Chefen for Region Hovedstadens vagtcentral svarer nu på kritikken af, at mere end 2.000 borgere ikke er kommet direkte igennem til vagtcentralen, når de har ringet 112.

Berlingske kunne torsdag ved hjælp af dokumentation indsamlet af medarbejdere afsløre, at mindst 2.482 opkald er mistet på bare 29 døgn over en periode på tre måneder. Det vil sige opkald, som ikke inden for 22 sekunder har kunnet gå direkte igennem til en sundhedsfaglig medarbejder på regionens vagtcentral, der kan vejlede den, der ringer, vurdere den tilskadekomnes tilstand og ud fra det sende den rette hjælp.

De 30 tidligere og nuværende medarbejdere har bidraget til afdækningen, fordi de mener, at de såkaldt mistede opkald enten har kostet eller vil komme til at koste menneskeliv.

Vagtcentralchef Preben Hansen forklarer, at de mistede opkald er et resultat af, at der har været en stigning i aktiviteten efter genåbningen af samfundet. I 2020, hvor Danmark i perioder var nedlukket, modtog vagtcentralen i gennemsnit 432 opkald om dagen. I juni i år modtog centralen 539 opkald dagligt, oplyser han.

Du nævner, at de mistede opkald skyldes mere aktivitet i samfundet. Medarbejderne siger til os, at regionens 112-vagtcentral jo er et beredskab, og hele grundtanken i et beredskab er, at man skal være beredt.

»Ja, det er også rigtigt. Men hvad skal man være beredt til?«

Til det værst tænkelige?

»Jo, men så skal vi ikke sidde ti mand, så skulle vi sidde 100 mand, hvis der en dag skulle blive jordskælv eller et eller andet. Så man vælger jo altid i hvor høj grad, man skal have et beredskab.«

Har I været beredt som beredskab? Hvis du skal svare med ja eller nej.

»Nej. Vi har været beredt i dagligdagen, men vi har jo ikke været beredt på at få et aktivitetsniveau som det her efter covid og genåbning.«

Vi har en e-mail fra april 2021, hvor en leder skriver, at flere medarbejdere har henvendt sig med en bekymring om, hvorvidt der er tilstrækkelig bemanding, nu når genåbningen af samfundet starter. Så medarbejdere har været inde at advare. Hvad tænker du om det?

»Ja, men jeg tror ikke, at der er nogen, der havde gættet, at der ville komme så mange opkald her.«

Han oplyser, at vagtcentralen har opnormeret, tilføjet flere ressourcer og ansat nye medarbejdere.

Det er ikke farligt for borgerne

Hvad kan de her mistede opkald have af konsekvenser for borgerne – kan det være farligt for dem?

»Nej, vi sender den respons, som vi ville sende under alle omstændigheder. Vi sender den bare ikke efter kontakt med en sundhedsfaglig medarbejder, men efter en elektronisk blanket, som bliver læst og tolket på af vores vagtleder.«

Vi har talt med en række medarbejdere, som har en anden opfattelse. De mener, det har kostet eller kan komme til at koste liv. De siger: ‘Vi har haft konkrete situationer, hvor det har handlet om hjertestop, og der ikke blev givet den fornødne hjælp, fordi der ikke blev sendt hjerteløber eller guidet i hjertelungeredning.’ Hvad siger du til det?

»Det er ikke noget, jeg kender til.«

Hvilken del af det kender du ikke til?

»Jeg kender ikke til historier, hvor folk er døde, fordi de ikke har fået hjælp.«

Men kender du til historier om, at det her kan udsætte borgerne for fare?

»Jeg er ikke sikker på, jeg forstår sammenhængen.«

Lad os spørge på en anden måde. Hvad kan ét minut betyde for overlevelseschancerne på 112?

»Hvis vi sender respons øjeblikkeligt, så betyder det jo ingenting … Vi kan jo ikke hjælpe dem, før vi har hænder på dem, og ambulancerne bliver jo sendt øjeblikkeligt, selvom vi ikke får taget telefonen.«

Preben Hansen oplyser, at ledelsen vil undersøge nærmere, om der er eksempler på, at de mistede opkald har haft betydning for borgeren.

Sender ikke altid en ambulance

Medarbejderne siger, at på de her dage, hvor der har været utrolig mange mistede opkald – mellem 150 og 200 – er der ikke blevet sendt ambulancer ud til alle mistede opkald?

»Nej, det er rigtigt.«

Hvad tænker du om det?

»Som udgangspunkt sender vi en ambulance med udrykning til borgeren, hvis vi ikke kan komme i kontakt med dem. Men nej, det sker ikke altid. Nogle gange modtager vi mange opkald om den samme hændelse, hvilket også er med til at skabe kø. Vi sender naturligvis ikke fem ambulancer afsted til samme hændelse, hvis ikke det er nødvendigt.«

Akutberedskabet har efter interviewet præciseret, at der normalvis afsendes ambulance med udrykning i under 50 procent af alle opkald, da størstedelen af opkaldene ikke vedrører livs- eller førlighedstruende tilstande. Derfor afsender vagtcentralen heller ikke ambulancer med udrykning i alle de tilfælde, hvor man modtager en elektronisk besked om, at et opkald er mistet.

Den akutte førstehjælp forsinkes

Vi har jo et system i Danmark, hvor man får førstehjælp i telefonen ved opkald til 112. I de her tilfælde bliver den hjælp forsinket. Har det ikke konsekvenser – ellers er der vel ingen grund til, at vi har det system i dag?

»Jamen, jeg er helt enig. Der er en årsag til, at vi har det. En af årsagerne er, at vi bedre kan vejlede og visitere sundhedsfagligt i telefonen. Selvfølgelig har det en konsekvens, at de ikke kommer igennem. Ellers er vi bare et forsinkende led.«

Så det der med at komme igennem til en kyndig stemme, der kan vejlede, det gør en forskel for borgeren i den anden ende?

»Ja, det tænker jeg da i de tilfælde, hvor vi vejleder, indtil ambulancen er fremme.«

Så omvendt, hvis borgerne ikke kommer igennem, gør det vel også en forskel?

»Ja, du kan sige, at i langt de fleste tilfælde, så er der brug for en ambulance, men ikke vejledning. Så er det et spørgsmål om at få visiteret: Hvor alvorligt er det her. Der er masser af situationer, hvor borgeren tænker, at det ikke er sådan helt superalvorligt, men qua vores indsigt ved vi, at det kan være mere alvorligt.«

Svært ved at skaffe medarbejdere

Synes du selv, at I som ledelse har gjort nok for at løse problemet?

»Ja, jeg har svært ved at se, hvad vi skulle have gjort yderligere. Jeg synes, at det er dybt beklageligt, at vi er havnet i den her situation. Jeg kan ikke fremskaffe nok kvalificerede medarbejdere. Vi har gjort rigtig mange ting. Vi har haft medarbejdere, der har arbejdet på både 1813 og 112, og vi prioriterer altid 112, når der er sygdom eller mangel. Så vi prøver at skaffe så mange ressourcer, som vi overhovedet kan, men vi har også haft opsigelser.«

Hvorfor er der så mange, der har sagt op?

»Hvorfor medarbejderne selv siger op, det skal du nok spørge medarbejderne om.«

Ja, og det har vi gjort, og der er forskellige forklaringer. Nogle fortæller om et dårligt arbejdsmiljø, men der er også to, som specifik nævner de her mistede opkald som en af årsagerne, fordi de ikke kunne stå på mål for det. Hvad tænker du om det?

»Ja, det har jeg ingen kommentarer til.«

Prøver at styrke med medarbejdere fra 1813

Hvad er løsningen?

»På den korte bane har vi en tro på, at situationen bliver normaliseret på et eller andet tidspunkt, når folk synes, at corona er kommet så langt væk, at vi ikke behøver at feste mere. Vi prøver at styrke med sygeplejersker fra 1813, som ikke har helt den samme baggrund, og vi har ansat flere folk på 112.«

Vi har talt med 30 både nuværende og tidligere medarbejdere. Når de har valgt at tale med os, så er det, fordi de er virkelig bekymret for borgerne. De tror, det her har konsekvenser, og de synes, det er utrolig svært at være i, og de tror, de svigter borgerne. Hvad tænker du om, at 30 medarbejdere har det sådan?

»Jeg tænker, at det ikke er sundt.«

Det lyder ikke, som om I som ledelse sidder med samme oplevelse som medarbejderne. Hvorfor er der den her diskrepans mellem medarbejdernes opfattelse af situationens alvor og jeres?

»Jeg synes bestemt, at situationen er alvorlig, og vi vil ønske, vi ikke stod i den her situation.«

Har du noget, du synes, der er vigtigt at sige, som ikke er blevet sagt?

»Som nævnt skyldes det især, at aktiviteterne i samfundet er steget, og det håber vi jo bliver normaliseret igen. Det er lidt ude af vores hænder, at så mange ringer.«

Preben Hansen oplyser i øvrigt, at man nu kalder de mistede opkald for timeout-opkald. Han mener, det er en mere retvisende betegnelse, fordi borgerne ifølge ham ikke bliver mistet. Akutberedskabet tilføjer, at borgerne skal vide, at man trygt kan ringe 112, hvis man har brug for hjælp.