Cevea: Løft til folkeskolen og udsatte gavner økonomien

Ifølge tænketanken Cevea giver det god økonomisk mening at investere i folkeskolen og socialt udsatte.

Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finansministeriet regner skævt, når det ikke tager de såkaldte dynamiske effekter af offentlige investeringer i eksempelvis børn og unge med i sine modeller.

Sådan lyder konklusionen i to nye notater fra centrum-venstretænketanken Cevea.

Det skriver dagbladet Information.

- Vores analyse viser, at der er væsentlige positive økonomiske effekter ved både at investere i sociale ydelser over for børn og unge, folkeskolen og videregående uddannelse.

Sådan siger Niels Fuglsang, der er analytiker hos Cevea og skriver ph.d. om Finansministeriets regnemodeller på Copenhagen Business School.

Problemet med de nuværende modeller er ifølge Cevea, at Finansministeriet på den ene side medregner dynamiske effekter (altså afledte adfærdsændringer, som har positiv indvirkning på økonomien) af at lette skatten på arbejde og nedsætte ydelserne til ledige.

Omvendt bliver de dynamiske effekter ikke medregnet af stort set alle udgifter til velfærdsstatens kerneopgaver.

Derfor kan Finansministeriet eksempelvis nå frem til, at der vil være positiv effekt af at spare penge på uddannelses-, sundheds- eller socialområdet.

Spørgsmålet er, hvordan man kan integrere de dynamiske effekter af det offentlige forbrug i regnemodellerne.

Næsten alle fagfolk er dog enige om, at det er mere kompliceret at finde frem til præcise effekter af offentlige udgifter, end det er på skatte- og afgiftsområdet.

Men at det er mere kompliceret, bør ikke være nogen undskyldning for ikke at udvikle metoderne, mener Niels Fuglsang.

Professor i økonomi og tidligere økonomisk vismand Nina Schmidt har set Ceveas notater. Hun vurderer overordnet, at det "ikke forekommer at være urimelige tal eller måder at beregne det på".

Cheføkonom i den borgerligt-liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen er dog mere skeptisk over for Ceveas regnemodel. Han peger blandt andet på, at en del af studiet ikke er beregnet ud fra danske data.

/ritzau/