Censur er facebooks eksistensielle dilemma

Amerikansk forfatter og professor er ikke overrasket over, at Facebook ender i den ene møgsag efter den anden, for Facebook foregiver at være en neutral platform for den offentlige samtale, men tjener i virkeligheden penge på, at lade algoritmer afgøre, hvad man må og ikke må sige.

Foto: NIELS AHLMANN OLESEN. Jonathan Taplin skælder Google, Facebook og Amazon ud
Læs mere
Fold sammen

Jonathan Taplin er landet i Danmark samme dag, som en kendt tv-vært er blevet censureret af Facebook.

Forfatteren bag den nternationale bestsellser »Move Fast and Break Things« smiler, da han hører om, hvordan Abdel Aziz Mahmouds facebook-opslag først blev censureret og dernæst tilladt igen. Uden at forholde sig til selve indholdet i opslaget kan han nemlig se et mønster, der gentager sig oftere og oftere, og problemerne for den offentlige demokratiske samtale bliver mere og mere tydelige.

»I USA siger 60 procent af befolkningen, at de får deres nyheder fra Facebook. Altså ser forbrugerne Facebook som et nyhedsmedie, men sådan ser Facebook ikke sig selv, og det skaber konflikter,« siger Jonathan Taplin, som også er  Director Emeritus ved Annenberg Innovation Lab at the University of Southern Californiaa.

»Problemet er, at Facebook lader som om, at Facebook er en neutral platform og ikke et traditionelt medie, der redigerer indhold og føler et demokratisk ansvar for den offentlige samtale. Men Facebook er ikke neutralt . Så ville man uhindret kunne lave opslag med nazipropaganda, og det kan man jo ikke. Jeg tror ikke på, at nogen i facebook rent faktisk selv tror på, at Facebook er en neutral platform,« siger han.

Lov om copyright forhindrer redigering

Men Facebook er nødt til at lade som om, mener Jonathan Taplin, og der er en grund til, at Facebook har skabt et uigennemsigtigt censursystem af brugeranmeldelser og algoritmer.

»Det er ren matematik. Hvis et vis antal brugere anmelder noget som stødende, så bliver det fjernet automatisk, og der sker således en automatisk og brugerdefineret redigering. Eller det er det indtryk, Facebook giver udadtil,« forklarer Jonathan Taplin, og forklaringen skal findes i amerikansk lovgivning.

Facebooks forretning er baseret på brugernes data og salg af målrettede reklamer. Facebooks brugere deler alt muligt med hinanden, og det kan de gøre, uden at Facebook skal betale copyright for indholdet.

»Hele nøglen til Facebooks forretning er, at Facebook ikke har noget retsligt ansvar for, hvad der bliver bragt på Facebook. Det gælder både i forhold til sandhedsværdi og copyright, og det er også grunden til, at man kan lave en forretning ud af indhold, som Facebook ikke selv producerer. Facebook er omfattet af Safe Harbour-bestemmelsen i The Digital Millenium Copyright Act( DMCA),« forklarer Jonathan Taplin.

Fanget mellem to kommercielle hensyn

Det betyder kort fortalt, at hvis det er brugerne, der bestemmer, hvad der er på Facebook, så har Facebook ikke noget retsligt ansvar for det, brugerne deler med hinanden. Det samme gør sig gældende på f.eks. YouTube.

»Hvis Facebook begynder at opføre sig som en redaktør og aktivt sorterer i, hvad Facebook som platform bliver brugt til, så får Facebook også samme ansvar som redaktører for traditionelle medier, og det ville gå hårdt ud over forretningen,« siger Jonathan Taplin.

»Så det her er Facebooks og lignende internettjenesters eksistensielle dillemma. I sidste uge sagde Zuckerberg, »vi vil prøve at begrænse mængden af nyheder og kun have nyheder af høj kvalitet.« Den næste dag sagde han så, »vi vil lade brugerne fortælle os, hvad der er nyheder af høj kvalitet.«,« fortæller Jonathan Taplin,

»Det, der åbenlyst er sket natten over, er, at juristerne har skåret igennem og sagde, »så snart du siger, at du vil til at være en redaktør, så vil du miste din ”safe habour”, som er nøglen til hele forretningen« Så Zuckerberg bliver fanget her.«

Facebook løser det ikke selv

Med fanget, mener Jonathan Taplin, at Mark Zuckerberg og Facebook har en kommerciel interessere i, at så mange som muligt bruger Facebook og ikke føler sig manipuleret. Samtidig har Facebook en kommerciel interesse i ikke at redigere, for så falder Facebook udenfor Safe Harbour-bestemmelsen i DMCA.

»Den offentlige demokratiske samtale bliver ødelagt af det her. Facebook jo en stor del af den offentlige samtale, og Facebook redigerer jo allerede i den offentlige samtale, men Facebook tager ikke noget offentligt ansvar, og hvis de gjorde, ville det skade deres forretning,« siger Jonathan Taplin.

»Derfor skal der politisk handling til. Jo mere af den offentlige samtale, der foregår på Facebook, jo større er behovet for ordentlige regler,« siger han.