Censoren kan blive en sjældenhed på universitetet - og det vækker bekymring

Det vækker bekymring blandt censorer og erhvervsliv, at ny rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af regeringen anbefaler, at studerende på de videregående uddannelser fremover ikke nødvendigvis skal bedømmes så meget af censorer, ligesom der risikerer at blive længere mellem censorer fra erhvervslivet.

Fremover vil studerende måske skulle til færre prøver med censor end i da. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard

Fremover skal studerende på videregående uddannelser kun til eksamen med bedømmelse af censor en til to gange i løbet af deres studieliv, ligesom der ikke nødvendigvis længere vil være repræsentanter fra erhvervslivet blandt censorerne.

Det fremgår af en række anbefalingerne i en rapport fra regeringens censorudvalg, der netop har været høringsfrist på, og som skal indgå i det politiske arbejde med at modernisere det nuværende censorsystem. Anbefalinger, der har fået bl.a. Dansk Industri (DI) til tasterne og udtrykke kritik og bekymring.

Rapporten når frem til, at der ikke længere skal være et centralt fastsat krav om, at mindst en tredjedel af en uddannelses såkaldte ECTS-point skal dokumenteres med eksterne prøver. På samme måde skal kun afsluttende eksamener bedømmes af censorer, hvilket bl.a vil betyde, at en studerende på en professionsuddannelse i løbet af tre-fire års studier kun behøver modtage ekstern censur en gang, til bachelorprojektet. Dertil kommer, at der ikke længere skal være mindst en tredjedel aftagercensorer fra erhvervslivet i censorkorpsene på erhvervsrettede uddannelser. I stedet skal det fremover i højere grad være op til uddannelserne selv at fastsætte omfanget af og selv stå for censur.

Ikke mindst anbefalingen om, at der ikke længere skal sidde aftagercensorer fra bl.a. erhvervslivet med ved det grønne bord, vækker bekymring. Således frygter DI, at uddannelserne i en tid med finanslovsbesparelser og omprioriteringsbidrag vil lade sig friste til at spare dem væk. Både på de uddannelser, hvor der i dag er krav om aftagercensorer, og på de udddannelser, hvor der bliver brugt aftagercensorer, selvom det ikke er et krav.

»Det bliver jo nærmest op til uddannelser selv at bedømme de studerende,« lyder det fra underdirektør i DI, Charlotte Rønhof:

»Mister vi aftagercensuren, bliver det sværere for os som samfund at bedømme kvaliteten af de studerende. Vi skal kigge på uddannelserne løbende, og vi skal gøre det med flere øjne end universiteternes.«

Hun glæder sig over, at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) arbejder på at kunne måle kvaliteten af de videregående uddannelser. Men, som hun siger, »så nytter det ikke noget at fjerne censorsystemet, der et af de få redskaber, vi har, til at måle netop kvalitet«.

Charlotte Rønhof frygter, at universiteterne »lukker sig om sig selv«. Samme melding kommer fra chefkonsulent Michael Vaag, censorformand og talsmand for de cirka 2.800 ingeniørcensorer, hvoraf 70 procent er aftagere og kommer fra erhvervslivet.

»Det giver ingen mening af tage aftagerne væk. De er i høj grad med til at sikre kvaliteten,« mener han.

Michael Vaag tilføjer, at »to eksamener med censorer er alt for lidt«. Han beskriver »en uddannelse som en proces«, hvor det er nødvendigt for aftagerne at bedømme de studerende undervejs. Ikke kun »slutproduktet«, som han kalder det. Han har som censor siden 1990 flere gange selv på baggrund af midtvejseksamener været i dialog med institutionerne om, hvordan de kunne forbedre eller justere de pågældende uddannelser.

»Og de har lyttet til os og brugt vores anbefalinger til kvalitetssikring,« fortæller han.

Søren Pind omtaler meldingerne som »interessante betragtninger«.

»Censorerne spiller i mine øjne en vigtig rolle i vores uddannelsessystem. Både for den enkelte studerende, men også for kvalitetssikringen af uddannelserne. Jeg er ikke færdig med mine tanker på området, men jeg vil se nøje på de kritiske betragtninger, for jeg forstår godt bekymringen,« siger han i en skriftlig kommentar.

Akkurat som Charlotte Rønhof og Michael Vaag mener formanden for de cirka 400 censorer – heraf cirka 70 procent aftagere – på uddannelserne i erhvervskommunikation- og sprog, Ivan Sørensen, at der også er mange gode ting at sige om rapportens anbefalinger. Ikke mindst forslaget om et landsdækkende censorkorps.

»Men det ændrer ikke ved, at det er vigtigt med ekstern censur. Det er vigtigt, at der er udefrakommende og uafhængige interessenter med, når de studerende skal vurderes. Samfundet fører jo tilsyn på så mange andre områder, og vi må da have en betydelig interesse i at føre tilsyn med, at de studerende til eksamen kan demonstrere, at de har en uddannnelsesbaggrund, der både indholdsmæssigt og kvalitetsmæssigt lever op til samfundets og arbejdsmarkedets behov,« siger han.

Censorudvalgets formand, Martin Teilmann, understreger, at udvalget er »rigtig tilfreds med aftagercensorerne«. Men, som han siger, så »er det forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvor relevante de er«.

»Derfor deler vi heller ikke bekymringen for, at brugen af aftagercensorer vil falde. Bekymringen blandt censorerne er måske snarere, at de er bange for, at institutionerne vil spare censuren væk, og at det så vil gå ud over aftagerne,« siger han.