Carina får en halv million i erstatning

Den 19-årige Carina Melchior fra DR-dokumentaren 'Pigen der ikke ville dø' har været udsat for så grove svigt af lægerne på kommunehospitalet i Aarhus, at hun nu får erstatning.

Sagen om pigen, der ikke ville dø, Carina Melchior, skabte store overskrifter i 2013. Nu får den aarhusianske overlæge, der behandlede hende, officiel kritik. Foto: DR Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 19-årige Carina Melchior fra DR-dokumentaren 'Pigen der ikke ville dø' har været udsat for så grove svigt af lægerne på kommunehospitalet i Aarhus, at hun nu får erstatning.

Det forklarer pigens advokat Niels Fjeldberg til BT om den 19-årige pige, som i oktober 2011 kom ud for et færdselsuheld og siden blev indlagt på kommunehospitalet i Aarhus.

- Jeg har lige fået brevet her til morgen fra patentforsikringen. Her står, og jeg citerer, at der er begået "en klar fejl", da man standsede behandlingen af hende. Og derfor kan man ikke udelukke, at de mén hun har i dag skyldes fejlbehandlingen af hende og ikke den ulykke, som hun har været ude for, siger han.

Derfor mener patientforsikringen, at Carina Melchior er berettiget til 552.100 kroner.

Den overlæge, der valgte at indstille behandlingen af Carina og gjorde klar til organdonation - i den tro at Carina ville dø - er mandag blev sigtet af Østjyllands Politi for at have tilsidesat sine pligter. 

Advokat Niels Fjeldberg er glad for patientforsikringens afgørelse.

- Jeg har ringet og mailet med familien tidligere i dag. Og det er klart, at den afgørelse er blevet positivt modtaget. Men det er kun første instans, så vi må jo se om nogle vælger at anke, det er jo valgår, siger han.