Byret indleder retsopgør om tre danske børn i fangelejre

Organisation kæmper for, at danske børn i syriske lejre kan komme til Danmark og få deres mødre med.

Tre danske drenge mellem tre og seks år befinder sig i fangelejren Al-Roj i Syrien med deres mødre. Mødrene har fået frataget deres danske statsborgerskab og må derfor ikke komme med børnene til Danmark. Nu fører organisation på vegne af mødrene retssag mod den danske stat for at få mødrene hjem. (Arkivfoto). Delil Souleiman/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens 14 danske børn er blevet befriet fra kummerlige forhold i syriske fangelejre og er vendt hjem til Danmark, så sidder fem stadig tilbage.

Onsdag er et retsopgør vedrørende tre af børnene indledt i Københavns Byret med henblik på at få børnene hjem. Det er organisationen Repatriate The Children – Danmark, der på vegne af to mødre har sagsøgt den danske stat.

Tre byretsdommere er blevet sat på sagen, normalt er en enkelt dommer nok, men denne sag er principiel, og derfor sidder retsformand Pernille Kjærulff flankeret af to kappeklædte kolleger fra byrettens dommerkollegium i retssalen på øverste etage i retsbygningen i Slutterigade.

De tre børn er tre, fem og seks år gamle. De er alle født uden for Danmark, da deres mødre i 2014 forlod Danmark for at rejse til Syrien. Her blev kvinderne gift med krigere fra den militante bevægelse Islamisk Stat, men de deltog ikke selv i kamphandlinger.

Det er advokat Knud Foldschack, som fører ordet på vegne af Repatriate The Children. I timevis læser han op fra rapporter, myndighedsafgørelser og korrespondancer, som indgår i sagen.

Foldschack fortæller, hvordan de tre børn siden 2018 og 2019 har siddet med deres mødre i fangelejren Al-Roj i Syrien. Børnenes helbred er dårligt – læger udsendt af de danske myndigheder har blandt andet konstateret underernæring og angst.

De danske myndigheder har sagt, at børnene godt kan komme hjem. Men mødrene skal blive tilbage. Der er nemlig en forskel på de tilbageblevne mødre, og de tre, som er blevet hentet hjem med deres tilsammen 14 børn.

De hjemtagne mødre er alle danske statsborgere. Det er de tilbageværende ikke. Ikke længere. For myndighederne valgte i 2019 og 2020 at fratage mødrene deres danske statsborgerskab.

Det kunne man, fordi de havde dobbelt statsborgerskab, og fordi myndighederne vurderer, at kvinderne udgør en alvorlig trussel for Danmarks vitale interesser. Og ikke mindst fordi Folketinget i 2019 vedtog en lov om administrativ fratagelse af statsborgerskab.

På den ene side mener den danske stat – simpelt formuleret – at det er mødrene, som forhindrer børnene i at komme til Danmark, fordi de ikke vil lade børnene rejse og selv blive tilbage.

Og på den anden side mener Repatriate The Children, at den danske stat bryder sine internationale forpligtelser ved ikke at tage børn og mødre hjem samlet, som man allerede har gjort med 14 børn og 3 mødre.

Organisationen mener desuden, at det er absurd at tale om, at mødre skal give samtykke til, at deres børn skal rejse til Danmark uden dem. Blandt andet fordi det vil være et samtykke, som er givet under en form for tvang.

En af de mødre, som stadig sidder i Al-Roj-lejren, har allerede én gang forsøgt at gå rettens vej. Den sag drejede sig om, hvorvidt de danske myndigheder var i sin gode ret til at tage det danske statsborgerskab fra hende.

I begyndelsen af oktober traf Højesteret afgørelse om, at myndighedernes afgørelse var i orden. Den anden kvinde har også indbragt sin sag om statsborgerskab for retten, men den er endnu ikke afgjort.

Der ventes dom i sagen mellem mødrene og den danske stat i begyndelsen af det nye år – måske før.

/ritzau/