Byggeri skal gøre Tingbjerg attraktivt

København vil bruge flere hundrede millioner kroner på at forbedre boligområdet Tingbjerg. Siden 1980erne har Danmark brugt over 36 milliarder på at renovere og forbedre udsatte boligområder.

Kriminaliteten falder, og stadig flere unge i det belastede boligområde Tingbjerg får en uddannelse. Nu skal der bruges yderligere flere hundrede millioner kroner på at forbedre Tingbjerg. Muhammed (tv.) og Sadek Zey bor begge i Tingbjerg og er glade for den fremtid, deres lokalområde har i vente. Foto: Simon Skipper Fold sammen
Læs mere

Nye veje, nye boliger og andre nye tiltag skal i de kommende årtier give det udsatte boligområde Tingbjerg et ansigtsløft til flere hundrede millioner kroner.

Det skal ske med en byudviklingsplan for Tingbjerg-Husum. En plan, der i den forløbne uge er blevet godkendt i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg og bl.a. skal sikre op til 2.400 nye boliger i Tingbjerg og det nærliggende Bystævnet.

Kommunen vil finansiere den op til en halv millard kroner dyre plan ved hjælp af bl.a. grundsalg og midler fra Landsbyggefonden og på den måde en gang for alle fjerne Tingbjerg fra den såkaldte ghettoliste.

Det er langtfra første gang, at der bliver brugt offentlige midler eller midler fra Landsbyggefonden til at forbedre Tingbjerg. Og det er langtfra første gang, at der bliver investeret i at forbedre og fremtidssikre de udsatte boligområder i Danmark.

Alene Landsbyggefonden, hvis penge stammer fra lejere i almennyttige boliger, har siden 2006 brugt over 52 millioner kroner på boligsociale indsatser i Tingbjerg. Altså alt fra lektiecafeer til mentorordninger. Dertil kommer andre midler til større renoveringsopgaver.

Omfattende renoveringer

Men de 52,3 millioner kroner er ingenting i sammenligning med de mere end 36 milliarder kroner, som Landsbyggefonden, staten og kommunerne siden 1985 har brugt på de udsatte boligområder i Danmark.

Tallene stammer fra et forskningsprojekt gennemført af forsker på det nationale forskningscenter for velfærd SFI, Gunvor Christensen. Hun forsker i beskæftigelse og inklusion, og hun har udført projektet for Kraks Fond Byforskning.

Hun understreger, at mere end 36 milliarder kroner lyder af mange penge. Men mange af dem er blevet brugt på store og omfattende renoveringsopgaver i den almennyttige boligmasse midt i 1990erne.

Har pengene været givet godt ud?

»De har ikke været spildt. De betyder, at beboerne mange steder er blevet bragt tættere på arbejdsmarkedet, og at beboertilfredsheden har været stigende,« siger Gunvor Christensen. med henvisning til de boligsociale indsatser.

Derfor mener hun også, at Københavns Kommune gør ret i at investere i Tingbjerg.

»Der er ingen tvivl om, at Tingbjerg er et af de områder, hvor der er behov for at gøre noget,« lyder det fra Gunvor Christensen.

Forskeren tvivler dog mere på kommunale planer om, at der bliver etableret eller opført ejerboliger i eller omkring Tingbjerg. På den måde vil kommunen forsøge at ændre beboersammensætningen og dermed skabe en større tilknytning til arbejdsmarkedet og husstande med højere indkomster.

Samtidig sætter hun spørgsmålstegn ved, om de eksisterende beboere i udsatte områder som Tingbjerg får et fagligt og socialt løft, når de får ressourcestærke boligejere som naboer.

»De ressourcestærke bruger ikke nødvendigvis deres ressourcer i områderne. De er travlt beskæftiget med alt muligt andet og er i andre fællesskaber,« siger hun og henviser til erfaringer fra bl.a. Avedøre Stationsby:

»Man skal ikke tro, at bare fordi man putter nogle med arbejde ind i et område med mange arbejdsløse, så kommer de arbejdsløse automatisk i arbejde. De, der er arbejdsløse sådanne steder, er så langt fra arbejdsmarkedet, at der skal helt andre indsatser til.«

Et isoleret område

I stedet handler det i første omgang om at gøre Tingbjerg mere attraktivt, mere charmerende.

»Det er et lidt afsondret område. Isoleret og lukket. Bliver det hele mere varieret og indbydende, så vil det begynde at åbne sig mod omverdenen, og det kan lige præcis de her investeringer være med til,« vurderer Gunvor Christensen.

Og når man så gør det, så falder kriminaliteten, trygheden stiger, og det samme gør beskæftigelsen?

»Man skal passe på med at lave kausalitet, hvor man får det hele til at gå op på den måde,« mener hun:

»Man skal have fat i menneskerne derude og de problemstillinger og udfordringer, de har. Gør man det, og får man dem hjulpet i gang, så vil man se forandringer.«

Medlem af Borgerrepræsentationen og teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune Lars Berg Dueholm (LA) mener dog, at ejerboliger kan bidrage positivt til Tingbjerg.

»Man plejer så at sige at flytte de fattige ud til de rige. Nu prøver vi noget omvendt. Det er nyt, at man gør det på den måde,« mener han.

At der er brug for at tænke nyt i forhold til Tingbjerg fremgår bl.a. af, at bydelen gennem årene er blevet berygtet for alt fra bilafbrændinger til bander. Dertil kommer, at hver tredje beboer er uden for arbejdsmarkedet, og hver anden beboer ikke kan prale af mere end folkeskolens grunddannelse. Som om det ikke er nok, er bydelen otte kilometer nord for Rådhuspladsen netop blevet ramt af det, der ellers bliver forbundet med udkantsdanmark: den sidste lægeklinik er netop lukket.

Direktør i Landsbyggefonden Bent Madsen er overbevist om, at de boligsociale indsatser for 52,3 millioner kroner fra 2006-2015 i Tingbjerg har været »mere end givet godt ud«.

»Flere unge bryder den sociale arv, og kriminaliteten har været faldende,« siger han.

Direktøren fremhæver, hvordan 30,4 procent af de 25-32-årige i Tingbjerg i 2008 fik en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2014 var det tal steget med næsten ti procentpoint til 40,1 procent.

Ifølge Bent Madsen er det »set som cost-benefit en god forretning« at tilbyde de unge i Tingbjerg forskellige boligsociale tilbud. Som han siger, sparer samfundet 15 millioner kroner for hver gang, en ung får sig en uddannelse og dermed et arbejde fremfor et mariginaliseret liv uden for arbejdsmarkedet.