Byggebooms og sløje tider: »Da tyskerne besatte København havde soldaterne forbud mod at gå ind i området, da det ikke blev anset for at være sikkert«

Få ved så meget om boliger, som direktøren for Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen. Her er 150 års opbyggelig københavnerhistorie i citater.

Området omkring Kongens Nytorv har langfra altid været et af byens pæneste. Fold sammen
Læs mere
Foto: BJARKE ØRSTED

Antallet af nye boliger slog rekord i 2016, skriver Berlingske i dag. Men byggebooms er afløst af kriser, der er afløst af nye booms gennem flere århundreder i vores hovedstad.

Målet i København er at bygge 45.000 nye boliger inden 2027. I 2006 kom 4.300 nye boliger til, hvilket kommunen vurderer, er det største antal siden Anden Verdenskrig. De to næste år forventer kommunen at overgå de 4.300 hvert år.

Curt Liliegreen er direktør i Boligøkonomisk Videncenter og er en af de personer, der ved mest om byggeri i Danmark. Han tager gerne tilhørere med igennem byggebooms og det modsatte i København.

1850

Ved Kastellet på Østerbro kan man stadig se Københavns voldanlæg. Da voldene blev fjernet i midten af 1850erne, kunne man hurtigt bygge foran dem, da området var ryddet, så skytterne havde fuld udsigt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech Andersen.

»Startskuddet til den store byggeaktivitet i København kom, da man fjernede Københavns volde efter koleraepidemien i 1853. Det tog lang tid sådan rigtig at komme i gang, men man satte hurtigt gang i byggeriet lige foran voldene, da området dér var kemisk renset for bevoksning, fordi man skulle have frit skud fra fæstningen. Så begyndte man at bygge. Nogle kaldte det spekulationsbyggeri, men det er ikke rigtigt. Langs de store veje byggede man til det bedre borgerskab, mens der senere længere ude på Nørrebro og i baggårdene kom spekulationsejendomme til. Skomagerstiftelsen på Vesterbro er fra 1850erne. Men man skal frem i 1880erne og 1890erne, før der virkelig begynder at ske noget i byen.«

1900

Området omkring Kongens Nytorv har langfra altid været et af byens pæneste. Fold sammen
Læs mere
Foto: BJARKE ØRSTED.

»Når du kommer længere frem - lige efter år 1900 - begynder de første store saneringer af København. Især i centrum af København tæt på Kongens Nytorv. Typisk renoverede man ikke bygninger, men rev det hele ned. Saneringerne var meget kostbare, hvorfor der ikke blev bygget så meget efterfølgende. Under første verdenskrig kommer der så stor boligmangel, og man indfører den første lejelov i 1916. Støttet boligbyggeri kommer til. Byggeforeninger kommer til.«

1920-1930

»I begyndelsen af mellemkrigsårene er aktiviteten fortsat ganske begrænset, men der opstår nye bydele. Kongens Enghave, området på Sydhavnen kommer til, og massiv byggeaktivitet opstår gennem 1920erne og 1930erne. Der kommer nye udbyggede kvarterer i København. Der er et boom. Indtil det bliver stoppet af Anden Verdenskrig.«

Krigen og tiden efter

Danmarks Befrielse som set på Amagerbrogade. Langs gaden ser vi de bygninger, vi kender i dag, og som blev rejst før krigen. Fold sammen
Læs mere
Foto: A. E. Andersen.

»Under og efter anden verdenskrig kunne man ikke skaffe byggematerialer, så aktiviteten lå i bund. Men der begynder langsomt at komme byfornyelse i den centrale del af København, Borgergade- og Adelgade-kvarteret tæt på Kongens Nytorv. Det er den dårligste del af bygningsmassen i Danmark og markant værre end det, man ser på Vesterbro og Nørrebro. Da tyskerne besatte København havde de tyske soldater forbud mod at gå ind i området, da det ikke blev anset for at være sikkert. Det var også der, man så det største antal af dødsfald under koleraepidemien. Det var ikke murstensbygninger, men bindingsværk. Hele det område bliver revet ned, og der bliver opført nye boliger.«

1960

Lundtoftegade på Nørrebro i København er et eksempel på tressernes almene boligbyggeri. Fold sammen
Læs mere
Foto: MOGENS FLINDT.

»På et senere tidspunkt, omkring 1960, får man så det almene byggeri i gang. Også fordi man får montagecirkulæret, som fremmer betonteknologien i Danmark. Indtil da havde man bygget i mursten, og det sætter nogle begrænsninger, for eksempel at det var håndværksmestrene og ikke entreprenørerne, der stod for opførelsen af boliger. Men da betonteknologien kom ind, kunne de store byggeselskaber blande sig i det her. Der sker en billiggørelse af byggeriet, og det er vigtigt, fordi der er mangel på faglært arbejdskraft. Nu kunne man bruge ufaglært arbejdskraft til at bygge. Og vi begynder at få de store almene bebyggelser også inde i selv Københavns Kommune. Det er ikke kun Brøndby, Ishøj og Ballerup. Lundtoftegade i København er et eksempel på et stort alment byggeri fra den tid.«

Midten af firserne

»København er jo ikke en af de kommuner, der har stor byggeaktivitet, når vi kommer længere frem til midten af firserne, hvor vi ellers har byggeboom i Danmark. København er jo udbygget, kan man sige. Man har da ledige arealer i havnene, men på det tidspunkt er man ikke rigtig klar til at begynde på at bruge dem endnu. Og man har et bystyre, som gør det svært for private initiativer at komme ind og bygge. Byggeaktiviteten ligger altså ude i landet. Det er faktisk til væsentlig forskel til 20 år senere, hvor vi får det store byggeboom omkring 2005-2006.«

2005-2006

Byggeri i Ørestad Syd i midten af nullerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Berg.

»Her bliver der åbnet på for det. Københavns Kommune har længe været i gang med deres byggeprojekt omkring Ørestaden, da man vil sælge grunde for at kunne betale for metroen. Så man har udbygningsplaner, og man dirigerer byggeriet ud til de arealer, man skal sælge. Man fremmer udviklingen dér. Men samtidig går der omfattende byggeaktivitet i gang generelt i København. Gamle industriområder bliver taget i brug, hvilket er en trend i hele verden, da de ofte ligger rigtig godt. Der kommer så nogle år med krisen, hvor man ikke kan sælge så meget. Da finanskrisen slår igennem, går byggeriet lidt i stå, selvom boligkrisen i KBH var relativt kort i forhold til resten af landet.«

Slut-nullerne

»Så begynder markedet igen at vende, og byggeaktiviteten kører igen. De private investorer vil meget gerne bygge steder som Nordhavn og Tuborg, Svanemøllen, Amager Strandvej, Teglholmen - altså prime locations. De, der bygger dyrt, vil helst ikke bygge i Ørestaden. Hellere lidt længere oppe mod nord tættere på de klassiske velhaverkvarterer som Hellerup og Østerbro. Der har været år, hvor København ikke har været med i boomet, men nu tager de revanche for det. Grundene er ledige og attraktive, og urbaniseringen kommer over os, og det nyder København godt af.«