Bycykler og blomsterkummer skal tæmme det oprørske Moskva

Ruslands hovedstad poster milliarder i grønne boulevarder, italienske gadelygter og cykelstier efter dansk forbillede. Valgflæsk, siger Putins kritikere. Men hvem kan sige nej til en marmelade-festival?

28MAGMoscows-Tverskaya-Stre.jpg
De store maskiner har travlt på Tverskaya gaden i Moskva. Snesevis af kilometer asfalt bliver brækket op og erstattet af brede fortove og cykelstier.?Foto: Mikhail?Japaridze/TASS
Læs mere
Fold sammen

På gadeskiltet står der Triumfpladsen, men indtil for nyligt var der ikke meget at juble over her.

Det store torv i det centrale Moskva lignede nærmere en p-plads så trøstesløs, at selv p-vagterne havde givet op. Her kunne man stille sin bil mellem rustne metalgitre og orange plastikkegler under statuen af revolutionsdigteren Vladimir Majakovskij.

Pladsens eneste claim-to-fame var demonstrationerne. Hver måned samledes oppositionspartierne her for at protestere mod Vladimir Putin. Protesterne blev landskendte, fordi stadigt flere deltog, og fordi kampklædte politifolk snart anholdt demonstranter i hundredevis, efter møderne på pladsen blev forbudt af bystyret.

»Det er vores by,« lød et af slagordene dengang i det herrens år 2010.

Lad os hastigt spole frem til 2016. Gadeskiltet er det samme, men pladsen er næppe til at kende. I stedet for olieplettet asfalt er den dækket af granitfliser og smykket med blomsterkummer. En turistinformation og en kaffebar er flyttet ind i glaspavillioner i pladsens ene side. På den anden har bystyret opsat fem-seks meter høje gynger. Her sidder folk i alle aldre nu og dingler med benene i aftensolen med udsigt til Tjajkovskij-koncerthuset.

»Jeg synes, det er fantastisk. Kan du huske, hvordan her var før?« spørger 28-årige Aleksander, der gynger frem og tilbage sammen med kæresten Varvara.

Det kan de fleste her i byen i dén grad, for det hele er gået stormende stærkt. Det er bare et år siden, bystyret indledte et byfornyelsesprojekt, der nu er vokset til det mest omfattende, siden sovjetdiktatoren Josef Stalin jævnede hele kvarterer med jorden for at give plads til 1930ernes prestigebyggeri.

I dag handler det nærmest om det modsatte, hvis man skal tro Sergej Sobjanin, den magtfulde Moskva-borgmester fra Vladimir Putins regerende parti. Længe har metropolen med sine flere end 12 millioner indbyggere været kendt for nogle af Europas værste trafikpropper og labyrintiske prøvelser for fodgængere. Men nu vil byen satse på gadens liv, lyder parolen, der har indhyllet byen i byggestøv.

Snesevis af kilometer asfalt bliver i disse uger brækket op og erstattet med de nye tolv meter brede fortorve med plads til cykelstier, vejtræer og bænke. Blomsterbede, pandekageboder i østrigsk alpestil og nye italienske gadelygter skyder op.

»Dette er et nyt demokratisk rum – et rum, der er behageligt for alle,« proklamerede Sobjanin ved et forum for byplaninglægning.

Men ifølge kritikerne har Sobjanin i så fald sin helt egen definition af demokrati. Det kostbare ansigtsløft falder sammen med stadigt hårdere kurs over for magthavernes modstandere og deres mulighed for at være en del af det nye byrum.

Ingen demonstrerer længere på Triumfpladsen. Og borgmesterens rival ved det seneste valg, oppositionslederen Aleksej Navalnyj, er blevet lagt i juridisk benlås af en omstridt dom, der udelukker ham fra at stille op til noget som helst.

Den kendte Moskva-arkitekt, Jevgenij Asse, er ingen fan af det gigantiske byggeprojekt under navnet »Min Gade«.

»Det vil sige, at budskabet er dette: »Vi forbyder demonstrationer, men her er nogle nye flotte fortorve. Gå en tur, men venligst uden politik«,« siger Jevgenij Asse til Berlingske.

Borgmesterens byggefeber satte ind umiddelbart efter en dyb politisk krise, der for få år siden truede med at vædre Vladimir Putins regerende parti i hovedstaden. I 2011 og 2012 var Moskva centrum for de største oppositionsdemonstrationer siden 1990erne. Vrede moskovitter gik på gaden for at sige nej tak til valgsvindel. Året efter høstede Putins mest åbenmundede udfordrer, Aleksej Navalnyj, en tredjedel af stemmerne ved borgmestervalget i Moskva, selv om de statslige medier forsøgte at fryse ham ude.

»Putin er en tyv,« lød et af hans bramfri slagord.

Hovedstadens veluddannede middelklasse lignede nu en reel trussel mod Putin-partiets greb om hovedstaden, og det forstod Sobjanin bedre end nogen.

Fra 2013 begyndte borgmesteren endda at hyre folk fra demonstranternes rækker for at dæmme op for den ulmende uro. Blandt dem en ny kulturchef, der i folkemunde blev kendt som »hipsterministeren«. Sobjanin selv talte vidt og bredt om et nyt »demokratisk« byrum.

Den danske byplanlægger Jan Gehl var blandt de internationale rådgivere, der blev inviteret til Moskva for at tegne omridset af det byggeprojekt, der nu breder sig over snesevis af gader og stræder i det indre Moskva.

»Borgmesteren kunne lide Gehls ideer,« siger Grigorij Revsin, partner i arkitektfirmaet Strelka KB, en af hovedkræfterne bag byfornyelsen.

Det store projekt kan ikke blot affejes som tom taktik, siger han. Alene antallet af biler i Moskva voksede med 200.000 årligt i de hedeste år. Der var brug for et hasteindgreb for at undgå et sammenbrud.

»Dengang var vi tæt på det, man kan kalde et transportkollaps. Det betyder, at trafikpropperne om aftenen og natten ikke når at opløses inden morgentrafikken,« siger Grigorij Revsin.

I dag er trafikproblemerne fortsat monumentale men i bedring. Bystyret har vedtaget at udbygge byens metrosystem med 43 nye stationer, og 24 nye broer bygges over Moskva-floden. Cyklisme er for første gang blevet en del af byens officielle transportpolitik.

»Det er ingen revolution. Det er simple ting som at sørge for, at byen er et sted, hvor fodgængere har lyst til at opholde sig,« siger Grigorij Revsin.

Det er til en vis grad lykkedes. Mens russiske provinsbyer lider under økonomisk nedtur, er mange kvarterer i hovedstaden blomstret op. Designskoler og museer har forvandlet tidligere fabriksbygninger til nye kulturcentre. Den tidligere så trøstesløse Gorkij-park er med et nyt kunstmuseum, skateboardramper og gratis Wi-Fi blevet et åndehul for de unge, der tidligere udgjorde rygraden i de store demonstrationer.

Men også det politiske klima er forandret. Siden Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø har bystyret sat et stadigt kraftigere patriotisk præg på det nye Moskva. »Hipsterministeren«, Sergej Kapkov, blev fyret sidste år. Siden er forsøg på at bejle til de liberale russere afløst af udstillinger om russiske krigshelte og murmalerier af Putin-tro ungdomsbevægelser. Weekenderne byder nu på gadefestivaler om alt fra traditionelt broderi og russisk ikonmaleri til en storladen fejring af russisk marmelade. Med smagsprøver.

De milde gaver til hovedstaden betales af resten af Rusland, påpeger arkitekten Jevgenij Asse. Senest har regeringen opgivet af regulere folkepensionen i takt med den hastige prisudvikling.

»Kreml har altid været bange for Moskva,« siger Asse om byfornyelsen, der hastes igennem forud for det kommende parlamentsvalg 18. september.

»Jeg vil sammenligne det med en operation, hvor der på en gang skal trækkes tænder ud, ordnes øjne, laves en hjerteoperation og bortopereres en del af leveren. Altsammen uden narkose,« siger han.

Men samtidig er det svært selv for de mest uimponerede moskovitter at være utilfredse med, at revnede asfaltfortove får en overhaling, eller at den golde Triumfplads har fået gynger, træer og granitfliser.

»Alle ved, at vores politikere har stjålet en masse penge, mange af de penge, der skulle være gået til den slags,« siger 33-årige Kamila, der sidder på en bænk med udsigt til sine legende børn på gyngerne.

»Men nu ser det bare flot ud. Se, børnene elsker det,« siger hun.

Demonstrationerne på pladsen er forlængst forstummet. Politiske møder i den indre by er i praksis blevet en umulighed. Da Aleksej Navalnyj for nyligt søgte om tilladelse til at holde et protestmøde i det centrale Moskva mod nye overvågningslove, fik han nådigst tildelt et hjørne i en fjern park i udkanten af byen. Langt fra det nye pletfri Moskva.