Busserne i Odense holder stille

Alle bybusser i Odense holder mandag morgen stille, da 150 buschauffører har nedlagt arbejdet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Omkring 150 fynske buschauffører har mandag morgen valgt at strejke i protest mod arbejds­giveren Tide Bus A/S. Det betyder ifølge TV2.dk, at alle bybusser i Odense holder stille.

Chaufførerne er angiveligt vrede over den overenskomst, som Tide bus A/S har i støbeskeen. Den skulle angiveligt betyde en lønnedgang for de fynske buschauffører.

Tide Bus står også for driften af lokalbusser i Faaborg-Midtfyn Kommune, Assens Kommune og Middelfart Kommune, men ifølge FynBus' hjemmeside, kører busserne i disse områder fortsat efter planen.

Alligevel opfordrer selskabet alle kunder i områderne til at holde sig orienteret om trafikken på dets hjemmeside.

/ritzau/