Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Busselskaber forbereder sig på det værste, for rygterne om en mulig strejke blandt chaufførerne torsdag lever nemlig stadig.
Hos trafikselskabet Movia har man derfor indkaldt ekstra personale i kundeservice og til at informere folk på gaden. Men i tilfælde af strejke er det stadig ikke noget, der får busserne til at køre, lyder det fra pressechef i busselskabet Arriva, Martin Wex.
- Hvis de strejker, er der ikke andet at gøre end at lade busserne stå i garagen, siger han.
Formænd ved intet
Men om strejken bliver til noget eller ej, finder passagerne måske først ud af, når de torsdag morgen riskerer at vente på en bus, der ikke dukker op. Chaufførernes formand ved det nemlig heller ikke under onsdagens LO-stormøde i Odense.
- Vi har hørt rygterne, og jeg har spurgt nogle, men jeg kan heller ikke selv få noget at vide, siger Jan Villadsen, formand for Transportgruppen i fagforbundet 3F.
Også for LO-formand Harald Børsting er det kun et rygte.
- Det er ikke noget, der snakkes om til mødet. Der er en stor blanding af tillidsmænd her, og så vidt jeg har forstået er det en meget begrænset gruppe, der har talt om det, siger han.
Movia oplyser, at selskabet opretholder rejsegarantien i tilfælde af strejke blandt chaufførerne torsdag. Det betyder, at passagererne kan tage en taxa på selskabets regning, hvis deres bus er mere end 20 minutter forsinket.