Bus stødte sammen med to biler i Nibe

Læs mere
Fold sammen

En bus stødte onsdag eftermiddag sammen med to personbiler i centrum af Nibe, skriver bt.dk.

Ulykken skete i krydset Hovvej/Mellemgade, hvor rutebil 950X fra Aalborg mod Løgstør blev ramt af en personbil med et ældre ægtepar, som overså deres vigepligt.

Da bussen blev ramt af den tværgående bil, blev den presset over i den modgående vognbane, hvor den stødte sammen med endnu en personbil med en kvinde og to børn. Kvinden fik i forbindelse med ulykken nakkesmerter.

Det ældre ægtepar og kvinden blev efterfølgende bragt til skadestuen til behandling. Skadernes omfang er endnu ikke oplyst.

Ingen personer i bussen kom ifølge vagtchef Heine Hansen hos Nordjyllands Politi til skade.

BNB